Jens Mathias Pram Kaurin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Jens Mathias Pram Kaurin tegnet af Johannes Finne Rosenvinge
Fra Trondheim byarkiv

Jens Matthias Pram Kaurin (25. november 1804 i Laurdal, øvre Telemarken - 6. juli 1863 i vestre Aker) var en norsk teolog.

Kaurin blev student 1822, cand. theol. 1826, residerende kapellan til Sigdal 1827 og 1833 sognepræst til Flesberg. I 1837 blev han lektor (1843 professor) i teologi ved universitetet, hvor han, uden at være nogen egentlig lærd eller for videnskabelig forskning anlagt mand, hævdede sin stilling som en anset og afholdt lærer i gammeltestamentlig eksegese (indtil Casparis ankomst) og til dels i dogmatik. Han var desuden en lang årrække stærkt optaget som medlem af den kongelige kommission af 1839, der besørgede nye omarbejdede udgaver af Luthers lille Katekismus og Pontoppidans Forklaring, i hvilket arbejde Kaurin havde den væsentligste del, medens det for største delen blev W. A. Wexels, som måtte holde for i den årelange fejde, der fremkaldtes ved den omarbejdede forklarings for kættersk ansete lære om Kristi nedfart til helvede og muligheden af en omvendelse efter døden; i striden deltog Kaurin selv med Nogle Ord til den norske Kirke (1846).

I 1849 blev han medlem af en kongelig kommission, som besørgede en ny oversættelse (1850) og en ny udgave i grundteksterne (1853) af den norske Kirkes symbolske bøger. 184261 deltog han i det af det norske Bibelselskab foranstaltede, 1890 afsluttede arbejde på en ny oversættelse af Gamle Testamente. I 1853 blev han sognepræst til Lier ved Drammen, 1858 biskop i Bergen. Den fromme og sygelige mand kom dog kun til at virke kort i embedet, da han allerede fra 1861 måtte søge tjenstledighed. Hans litterære virksomhed blev indskrænket til et indlæg i barnedåbsstriden 1857, nogle hyrdebreve og lejlighedsvis offentliggjorte prædikener.

Kilder[redigér | redigér wikikode]