Jens Peter Christensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Peter Christensen
Født 1. november 1956 (67 år)
Skive
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Dommer Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Ministeriet for Børn og Undervisning (1985-1988), Højesteret (fra 2006), Vestre Landsret (1998-2000), Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Kendte værker Domstolene - den tredje statsmagt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jens Peter Christensen (født 1. november 1956 i Skive) er en dansk højesteretsdommer. Han blev højesteretspræsident 1. november 2022 efter Thomas Rørdam.[1]

Han blev student 1975,[2][3] cand.phil. 1980,[2] cand.scient.pol. 1982,[2][3] lic.jur. 1990,[2] cand.jur. 1992 og dr.jur. 1997.[2][3]

Christensen har været fuldmægtig i Københavns Kommune 1983-84, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 1984-85, fuldmægtig i Undervisningsministeriet 1985-88, kandidatstipendiat ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet 1988-90, lektor i offentlig ret 1990-98, professor i offentlig ret 1998-2011, konstitueret landsdommer i Vestre Landsret 1999-2000. I 2006 blev han udnævnt til dommer i Højesteret. Han er formand for Domstolsstyrelsen og Valgnævnet.

Christensen var undervisningsassistent i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet 1979-82, ved Københavns Universitet 1983-87 og ved Handelshøjskolen i København 1986-92, i erhvervsret 1992-94, i statsret ved Københavns Universitet 1987-97.

Øvrige tillidshverv[redigér | rediger kildetekst]

  • Fagkonsulent ved Jurist- og Økonomforbundets Forlag fra 1995
  • Censor i statskundskab ved Aarhus og Københavns Universiteter fra 1997
  • Medlem af forretningsudvalget for Nordisk Administrativt Forbund fra 1999
  • Medredaktør af Ugeskrift for Retsvæsens litterære afd. fra 2003
  • Medlem af Udvalget vedr. Undersøgelsesorganer 1994-96 (betænkning 1315/1996)
  • Medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd 1995-98
  • Medlem af Folketingets Grundlovskomité 1996-99
  • Medlem af Udvalget om forholdet mellem minister og embedsmænd 1997-98 (bet. 1354/1998)
  • Udpeget af Finansministeriet til at udarbejde udredningen ”Offentligt Ansatte Chefers Ansvar” udg. 1998
  • Medlem af Udvalget vedr. PET og FE fra 1998-2012 (betænkning 1529/2012)
  • Medlem af Valgretsnævnet (senere Valgnævnet) fra 1999 til 2012
  • Formand for Ekspertgruppen vedr. indsigt i den kommunale administration 2002 (betænkning 1425/2002)
  • Formand for Valgretsudvalget 2003 (betænkning 1432/2003)
  • Formand for Udvalget om embedsmænds rådgivning og bistand (Spindoktorudvalget) 2003 (betænkning 1443/2004)
  • Medlem af Procesbevillingsnævnet 2004-06
  • Formand for Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret 2004 (betænkning 1472/2006)
  • Formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse fra 2011
  • Formand for Valgnævnet fra 2012
  • Formand for Udvalget om særlige rådgivere fra 2012
  • Formand for § 66-udvalget (lovforberedende udvalg til opfølgning på Farum-Kommissionens anbefalinger) fra 2012

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Landets øverste domstol får ny chef", Berlingske, Ritzau, 3. juni 2022, hentet 22. februar 2023
  2. ^ a b c d e Højesteret. "Jens Peter Christensen, højesteretsdommer, professor, dr. jur". Curriculum vitae. Danmarks Domstole. Arkiveret fra originalen (ASPX) 7. november 2016. Hentet 2016-12-04.
  3. ^ a b c Hagemann, Louise (2011-06-23). "DOMSTOLENE ER IKKE EN HVILKEN SOM HELST PØLSEFABRIK". Retten Rundt. Domstolsstyrelsen. s. 3. Arkiveret fra originalen 4. december 2016. Hentet 8. april 2017.