Johannes Tidemand-Dal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Johannes Tidemand-Dal
Personlig information
Født 13. marts 1882
København[1][2]
Død 9. februar 1961 (78 år)
Næstved[2]
Nationalitet Dansk
Arbejde
Betydelige
bygninger

 • Vor Frue Kirke (Næstved, 1926)
 • Vor Frelsers Kirke (Assens, 1926-27)
 • Vor Frue Kirke (Vordingborg, 1934)

 • Kildemarks­skolen (1942)
Betydelige
projekter

 • Restaurering af Helligåndshuset (1926-27)

 • Restaurering af Kompagnihuset (1926-30)

Christen Johannes Tidemand-Dal[3] (født Tidemand Christensen og navneskifte til Christensen-Dal i 1901) (13. marts 1882, København - 9. februar 1961, Næstved) var en dansk arkitekt, der primært var aktiv i og omkring Næstved, hvor et meget stort antal af hans bygninger i dag præger bybilledet.[4] Hans bygninger var hovedsageligt i nyklassicistisk stil.[1][5]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Tidemand-Dal var søn af cand.mag., senere professor, dr.phil. ved Landbohøjskolen Odin Tidemand Christensen og Marie Cathinca Balle. Han blev student fra Schneekloths Skole i 1899 og kom herefter i lære som murer. Han gik på Det tekniske Selskabs Skole for at blive optaget på Kunstakademiet i København i 1901. I 1902 fik han afgang fra Det tekniske Selskabs Skole, og i 1903 fik han afgang som sekondløjtnant fra Ingeniørregimentets sekondløjtnantskole.[6]

Han nåede at arbejde for Anton Rosen, Valdemar Schmidt, Carl Brummer og Gotfred Tvede under sit studie.[4] Han besøgte også Italien, Frankrig og Belgien på studieture i 1907.[7]

Praksis og stil[redigér | redigér wikikode]

Kompagnihuset i Næstved som Tidemand-Dal var med til at restaurere i 1926-1930.

Da han blev færdiguddannet, oprettede han tegnestue i Næstved i 1910. Han startede med at tegne i historicistisk stil, men kom senere over i nyklassicisme.[1][5]

Han tegnede bl.a. Skt. Elisabeths Hospital, Hotel Garvergården,[8] Sjølundtårnet (vandtårn),[9] en bolig til politimesteren[10] og flere villaer i Næstved.[4] I 1926-27 var han med til at restaurere Helligåndshuset, der stammer fra 1400-tallet.[11] I årene 1926-30 var han ligeledes med til at restaurere Kompagnihuset, som blev grundlagt i 1493, i samarbejde med den kongelige bygningsinspektør Kristoffer Varming.[12] På trods af at være lokaliseret i Næstved har han også tegnet flere huse på Møn og særligt i Stege.[1] I 1922 tegnede han Glumsø Bio der blev opført i 1923 i en lidt anden stil.[13][14]

Tidemand-Dal var med til at udvikle Bedre Byggeskik, der snart blev udbredt i hele Danmark.[5][15] I sin senere tid begyndte han også at tegne bygninger i funktionalisme.[1]

Tillidshverv[redigér | redigér wikikode]

Han nåede at få adskillige bestyrelses- og tillidsposter i sin tid.[4] I 1914 var medstifter af Turistforeningen i Næstved. Han forblev medlem af bestyrelsen frem til sin død i 1961.[16] I 1950 blev han formand for Historisk Samfund for Præstø Amt (medlem af bestyrelsen siden 1918).[6] Denne post bestred han frem til sin død.[16] Han var formand for både Dansk Ligbrændingsforening på Sydsjælland (fra 1938, bestyrelsesmedlem fra 1933),[6] Museumsforeningen i Næstved (medlem af bestyrelsen siden 1917),[6] Teknisk Skole og Industriforeningen (fra 1934 til 1943).[4] [6][17] Desuden var han formand for for Næstved tekniske Skole 1941-43 (bestyrelsesmedlem siden 1934) og formand for Sydsjællands Pionerforening 1922-48.[6]

Han var tillige medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforenings sektion for Østifterne fra 1935, af foreningens nævn for optagelse 1934-56, og af foreningens retsudvalg 1937, medlem af af repræsentantskabet for Dansk Ligbrændingsforening fra 1954 og medlem af de fleste landvæsenskommissioner vedr. vandindvindingsret for byerne i Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster fra 1927.[6]

Arkivalia[redigér | redigér wikikode]

Næstved Museum har men registreret Tidemand-Dals tegninger, og opbevarer ligeledes langt størstedelen af dem.[1][16]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Tidemand-Dal tegnede mange markante bygninger i Næstved samt private villaer og var også med til restaureringer af flere eksisterende bygninger.[1][18]

  • Indre Vordingborgvej 5 (1911)
  • Kalbyris­vej 16 (villa, 1911)
  • Peder Bodilsvej 21 (villa, 1911)
  • Peder Syvsvej 20 (villa, 1911/14)
  • Gallemarks­vej 22 (villa, 1911/14)
  • Ringsted­gade 38-40 (1912)
  • Jernbanegade 19 (1912)
  • Hjultorv 7 (1912)
  • Ringsted­gade 42 (villa, 1912, ombygget)
  • Ågade 9 (villa, 1915)
  • Ringsted­gade 17 (1916)
  • Alderdoms­hjem (1916, 1930 og 1956)[19]
  • Sandager­hus (villa, 1918)
  • Axeltorv 8 (1919)
  • Skomagerrækken 3, Politi­station (1919), dommer­kontor (1937)
  • Sct. Elisabeths Hospital (1923 og 1935, ombygget)
  • Vor Frue Kirke i Næstved (1926)
  • Kählers­bakken 3 (villa, 1926)
  • Restaurering af Helligåndshuset (1926-27)
Vor Frelsers Kirke i Assens der blev opført i 1926-27.
  • Vor Frelsers Kirke i Assens (1926-27)
  • Restaurering af Kompagnihuset (1926-30)
  • Farimagsvej 22 (1926 og 1939)
  • Kählersbakken 4 (villa, 1927)
  • Jørgen Jensens Vej 13 (villa, 1927)
  • Hotel Garver­gården (1930)
  • Østergade 29 (1931)
  • Ndr. Farimags­vej 12, (1931-33)
  • Hvedevænget 17-35, (1932-34)
  • Kapel i Næstved, (1933)
  • Ringsted­gade 73 (1933, nedrevet)
  • Præstøvej 72 (villa, 1933)
  • Præstøvej 74 (villa, 1933)
  • Skovvænget 8 (villa, 1934)
  • Vor Frue Kirke i Vordingborg (1934)
  • Brandtsgade 21 (villa, 1935)
  • Ringsted­gade 4 (1936)
  • Vestre Kaj 8 (1938)
Tidemand-Dal var med til at restaurere Næstved Arresthus i 1937.
  • Restaurering af Næstved Arresthus (1937)
  • Vestre Kaj 12 (1938, nedrevet)
  • Skyttemarks­vej 13 (1939)
  • Vor Frue Skole (1939)
  • Kindheste­gade 3 (1939)
  • Glentevej 1 (villa til politimesteren, 1939)
  • Kildemarks­skolen (1942)
  • Kilde­gården (1942)
  • Lindebjerg­skolen (1942)
  • Restaurering af Oberst Schwanes Gård (Kirkestræde 3/ Kirkepladsen 3) (1945)
  • Brandtsgade 24, (1946)
  • Bakkegården (1951)

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g arkitekt Johs. Tidemand-Dal i Næstved. huse-i-naestved.dk. Hentet 26/6-2016
  2. ^ a b Kunstner: Johannes Tidemand-Dal. Kulturarvsstyrelsen. Hentet 26/6-2016
  3. ^ Skrev sig selv "J.C. Tidemand-Dal" i Kraks Blå Bog.
  4. ^ a b c d e Christen Johannes Tidemand-Dal. Gravsted.dk. Hentet 26/6-2016
  5. ^ a b c d e Johannes Tidemand-Dal. Kulturarvsstyrelsen. Hentet 26/6-2016
  6. ^ a b c d e f g Kraks Blå Bog 1957 Digitaliseret udgave
  7. ^ https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=11020&wsektion=rejser Rejser og udlandsophold - Johannes Tidemand-Dal]. Kulturarvsstyrelsen. Hentet 26/6-2016
  8. ^ Garvergården. huse-i-naestved.dk. Hentet 26/6-2016
  9. ^ Sjølundtårnet. Historisk Atlas. Hentet 16/4-2016
  10. ^ Glentevej 1. huse-i-naestved.dk. Hentet 26/6-2016
  11. ^ Helligåndshuset. huse-i-naestved.dk. Hentet 26/6-2016
  12. ^ Kompagnihuset. huse-i-naestved.dk. Hentet 27/1-2016
  13. ^ Glumsø Biograf & Kulturhus - galleri. naestvedsbiografer.dk. Hentet 26/6-2016
  14. ^ Glumsø Biograf & Kulturhus (1923- ). naestvedsbiografer.dk. Hentet 26/6-2016
  15. ^ Næstved. Godebyer.dk. Hentet 26/6-2016
  16. ^ a b c Johannes Christian Tidemand-Dal. Starbas.net. Hentet 26/6-2016
  17. ^ Johannes Tidemand-Dal - Stillinger og hverv. Kulturarvsstyrelsen. Hentet 26/6-2016
  18. ^ Johannes Tidemand-Dal - Værker, Kulturarvsstyrelsen. Hentet 26/6-2016
  19. ^ Aktiv alderdom på Munkebo. Næstved-Bladet. Hentet 26/6-2016

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Johannes Tidemand-DalKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon