Spring til indhold

Kristoffer Varming

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kristoffer Varming
Personlig information
Født14. februar 1865 Rediger på Wikidata
Øster Alling Rediger på Wikidata
Død21. juli 1936 (71 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
HvilestedHellerup Kirkegård Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Udmærkelser
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kristoffer Nyrop Varming (født 14. februar 1865 i Øster Alling, død 21. juli 1936 i København) var en dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør. Han var far til ingeniøren Jørgen Varming og dermed farfar til arkitekten Michael Varming.

Kristoffer Varming blev født i et grundtvigiansk højskolemiljø som søn af sognepræst David Ludvig Carl August Varming og Doris Magdalene Nyrop. Dermed havde han samme baggrund som mange arkitekter af samme generation. Efter at være udlært som tømrer og at have gået på Det tekniske Selskabs Skole kom Varming på Kunstakademiets Arkitektskole, hvorfra han fik afgang i maj 1892. Han modtog den lille guldmedalje 1895. Han var ansat hos arkitekterne J.E. Gnudtzmann, Axel Berg og Martin Borch, for hvem han særligt udførte store opgaver. Han var således konduktør på opførelsen af Rigshospitalet 1905-1910.

Stil og værker

[redigér | rediger kildetekst]

Varming var fætter til rådhusarkitekten Martin Nyrop, der sammen med Hans J. Holm må siges at være hans egentlige læremestre. Hele hans virke præges af en udpræget trang til at bygge dansk. Brugen af rød blankmur og barokke stiltræk, inspireret af Ulrik Plesner, præger arbejderne efter 1910, ikke kun i de mange kirker, hvoraf Kingos Kirke må fremhæves, men også i hospitalsbyggerierne. Her skiller hospitalet i Nykøbing Sjælland sig ud med sine sikre variationer over markante træk i dansk 1700-talsarkitektur, især fra herregårdene. Landsretsbygningen i Viborg og domhuset i Horsens er gode eksempler på den afklarethed og balance, nybarokken nåede inden overgangen til nyklassicismen, som var Varming fremmed. Det mærkes særligt i hans sidste arbejde, Universitetsbibliotekets 2. afdeling på Nørre Allé. Varming var navnlig i sine yngre år en skarp polemiker og dygtig skribent, og i hans redaktørtid (1905-1911) blev det faglige tidsskrift Architekten et både debatskabende og opinionsdannende organ.

Ud over at være kongelig bygningsinspektør fra 1923 til sin død havde Varming en del øvrige tillidsposter. Han var medlem af censurkommisionen ved Charlottenborg Forårsudstillinger i 1910 og 1913, formand for Akademisk Architektforening 1913-17, bestyrelsesmedlem for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1913-21, tilsynsførende arkitekt for de under Justitsministeriet hørende bygninger 1913-29 og ved Statens sindssygehospital 1913-32. Tillige bestyrelsesmedlem for Landsforeningen for Bedre Byggeskik 1915. Endelig var han medlem af Akademiraadet 1925-31. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Varming ægtede 28. juli 1896 i Maribo Elisabeth Ruge (7. juli 1872 i Maribo – 29. november 1951 i København), datter af apoteker Theodor Andreas Vilhelm Ruge og Birgitte Caroline Dahl. Parret er begravet på Hellerup Kirkegård. Sønnen Jørgen Varming var medgrundlægger af ingeniørfirmaet Steensen & Varming.

Vejgaard Kirke
Villa Bernina, nu Balderup
Fjerritslev Kirke
Vestre Landsret
Bygning i Annebergparken
Niels Bohr Instituttet

Restaureringer og ombygninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Statshusmandshuse (1907, præmieret)

Dekorative arbejder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Lysekrone til Frederiksberg Kirke
  • Gravmæle for grosserer Ludvig Helms på Vestre Kirkegård i København
  • Møbler m.v.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]