Klimaaftryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Carbon Footprint simple explanation video (med engelsk tale).

Klimaaftryk (eng. carbon footprint) er et mål for en persons eller begivenheds eller organisations eller produkts samlede direkte eller indirekte udledning af CO2 og andre drivhusgasser,[1] målt i kuldioxid-ækvivalenter.[2][3] Begrebet, som i dansk sammenhæng først anvendtes i forbindelse med fødevareproduktion,[4] har de senere år fået øget betydning som mål for den påvirkning af Jordens klima, som fremstilling og forbrug af varer og tjenesteydelser medfører.[5] Den grønne omstilling har til formål at begrænse den globale opvarmning til 2° C, som vedtaget i Paris-aftalen i 2015, og de forskellige mål for klimaaftryk gør det muligt at beregne hvorvidt klimamålene bliver nået eller ej.[6] Begrebet klimaaftryk er udsprunget af begrebet økologisk fodaftryk, lanceret i 1990-erne som betegnelse for det areal af jordkloden, som en bestemt befolknings forbrug kræver for at være bæredygtig.[7]

Klimaaftryk styres meget af størrelsen af befolkninger, økonomier og energiforbrug, især inden for produktion og transport,[8] og det er her man hovedsagelig prøver at sætte ind med grøn omstilling. Inden for stålproduktion er det fx siden 1980-erne lykkedes at nedbringe energiforbruget til det halve.[9]

Definition[redigér | redigér wikikode]

På grund af manglende viden eller data om det komplekse samspil af klimarelaterede processer, herunder de naturlige mekanismer som opsuger eller frigiver CO2, er det som oftest svært at lave en præcis beregning af klimaaftrykket. Derfor er følgende definition blevet foreslået:

Med klimaaftryk forstås den totale mængde kuldioxid (CO2) og metan (CH4), som frigives af en nærmere bestemt befolkningsgruppe, system eller handling, med hensyntagen til alle relevante kilder og lagre inden for den pågældende befolkningsgruppes, systems eller handlings rumlige og tidsmæssige grænser; klimaaftryk måles i kuldioxid-ækvivalenter vha det dertil hørende 100-års drivhuspotentiale (GWP100).[10]

Under direkte udledning af drivhusgasser hører fx benzin eller dieselolie til bilen, eller fyringsolie eller fjernvarme til opvarmning af huset, mens den indirekte udledning fx er den energi som er medgået til produktion og transport af de varer man køber.[11]

Beregning af klimaaftryk[redigér | redigér wikikode]

På internettet findes en række hjemmesider til beregning af klimaaftryk,[12][13][14][15] på grundlag af spørgsmål fx vedrørende hvad man spiser, hvordan man transporterer sig, hvordan ens hjem er indrettet, hvordan man køber ind, hvad man laver i sin fritid osv. De forskellige beregnere kommer ofte med afvigende resultater, som tegn på at beregning af klimaaftryk er behæftet med stor usikkerhed. Usikkerheden går fx på, hvordan man ved klimaaftrykket fra elektriske apparater skal medregne energiforbrug ved produktion, forsendelse og tidligere teknologi brugt ved fremstillingen. Det er vigtigt at holde sig disse usikkerheder for øje, især da disse beregnere er meget udbredte.[16]

Der findes en ISO-standard, kaldet ISO 14040:2006, som bl.a. er beregnet til at lave Livscyklusvurdering (LCA).[17]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Thomas Wiedmann, Jan Minx: A Definition of ‘Carbon Footprint’, juni 2007
  2. ^ Johannes Klockenhoff: Product Carbon Footprinting und der Kohlendioxid-bewusste Konsument, Journal für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit, Bd 4, Nr 2, maj 2009
  3. ^ "What is a carbon footprint?". Arkiveret fra originalen 11. maj 2009. Hentet 24. juli 2009. 
  4. ^ Notat vedrørende fødevarernes klimaaftryk, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, 6. oktober 2008
  5. ^ "The CO2 list (and original sources cited therein)". Hentet 18. marts 2011. 
  6. ^ Glen P. Peters: Carbon footprints and embodied carbon at multiple scales, Current Opinion in Environmental Sustainability, Bd 2, Nr. 4, oktober 2010
  7. ^ Safire, William (17. februar 2008). "Footprint". The New York Times. Hentet 28. april 2010. 
  8. ^ Brown, Marilyn A., Frank Southworth, and Andrea Sarzynski. Shrinking The Carbon Footprint of Metropolitan America. Brookings Institution Metropolitan Policy Program, May 2008. Web. 23 February 2011.
  9. ^ Aldridge, Susan. "Coal and Steel." Energy: In Context, edited by Brenda Wilmoth Lerner, et al., vol. 1, Gale, 2016, pp. 111-113. In Context Series. Gale Virtual Reference Library, www.pierce.ctc.edu:2055/ps/i.do?p=GVRL&sw=w&u=puya65247&v=2.1&it=r&id=GALE%7CCX3627100037&asid=c5505c667ede36bcd7fa5600a94cbc50. Accessed 5 December 2016.
  10. ^ Wright, L.; Kemp, S.; Williams, I. (2011). "'Carbon footprinting': towards a universally accepted definition". Carbon Management. 2 (1): 61–72. doi:10.4155/CMT.10.39. 
  11. ^ "Graph of the Average Carbon Footprint of a U.S. Household". Hentet 4. maj 2012. 
  12. ^ "Carbon Footprint Calculators". CO2List.org. Hentet 23. august 2013. 
  13. ^ "CoolClimate Carbon Footprint Calculator for U.S. Households and Individuals". Hentet 4. maj 2012. 
  14. ^ "Online supporting data, calculations & methodologies for paper: Jones, Kammen "Quantifying Carbon Footprint Reduction Opportunities for U.S. Households and Communities" ES&T, 2011 (publicly available)". Hentet 4. maj 2012. 
  15. ^ "Calculator". carbonstory.org. Hentet 12. marts 2014. 
  16. ^ Collin, Robert William, and Debra Ann Schwartz. "Carbon Offsets." Encyclopedia of Contemporary American Social Issues, edited by Michael Shally-Jensen, vol. 4: Environment, Science, and Technology, ABC-CLIO, 2011, pp. 1311-1314. Gale Virtual Reference Library, www.pierce.ctc.edu:2055/ps/i.do?p=GVRL&sw=w&u=puya65247&v=2.1&it=r&id=GALE%7CCX1762600165&asid=1cdc99a1a9c63a1b80bc1943bef02fef. Accessed 5 December 2016.
  17. ^ "Environmental management -- Life cycle assessment -- Principles and framework". International Organization for Standardization. 


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Fødevarer[redigér | redigér wikikode]