Knox-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Knox-klassen
USS Kirk (FF-1087) UNREP.jpg
Klasseoversigt
Type Fregat
Tidligere bruger(e) Flag of the United States.svg United States Navy
Flag of Greece.svg Grækenlands flåde
Bruger(e) Flag of Turkey.svg Türk Deniz Kuvvetleri
Naval Jack of Mexico.svg Mexicos flåde
Naval Jack of the Republic of China.svg Republikken Kinas flåde
Naval Ensign of Thailand.svg Thailands flåde
Naval Ensign of Egypt.svg Egyptens flåde
Værft Todd, Seattle/San Pedro
Avondale, New Orleans
Lockheed, Seattle
Byggeperiode 1965-1974
Planlagte enheder 56
Byggede enheder 46
Pris 31 mio USD pr styk. (1968 priser)
Annullerede enheder 10
Operative enheder 17
Udgåede enheder 29
Tekniske data
Deplacement 4.260 tons fuldt lastet
Længde 13,50 meter
Bredde 14,25 meter
Dybgang 7,54 meter (sonardomen)
Fremdrift 1× Westinghouse dampturbine
2× V2M kedler
Fart 27 knob
Besætning 257 mand
Sensorpakke 1× AN/SPS-10 overfladevarslingsradar
1× AN/SPS-40 Luftvarslingsradar
1× AN/SPS-67 overfladevarslingsradar
AN/SQS-26 Sonar
1× AN/SQR-18 TASS
1× AN/SPG-53 Mk68 ildledelsessystem
Artilleri 1× Mk. 42 kanon
Missiler 1× Mk-16 8-cellet missilsystem til RUR-5 ASROC og RGM-84 Harpoon
RIM-7 Sea Sparrow (eller Phalanx CIWS)
Torpedoer 2× Dobbelte torpedorør til Mark 46 torpedoer
FlyfaciliteterKaman SH-2 Seasprite (LAMPS I) helikopter
Mindre både om bordRIB

Fregatterne af Knox-klassen blev påbegyndt i 1960'erne og byggeriet fortsatte frem til starten af 1970'erne hvilket resulterede i 46 enheder af klassen til United States Navy. Selvom konstruktionen af skibene foregik under massive besparelser og kritik viste klassen sit værd og blev med 46 skibe efter Oliver Hazard Perry-klassen den andenstørste fregatklasse i vesten. De sidste skibe udgik af amerikansk tjeneste i 1994, men mange er blevet solgt til andre stater og et større antal er stadig i aktiv tjeneste. Klassen blev bygget med henblik på antiubådskrigsførelse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

USS Knox løber af stabelen

Planlægning og bygning[redigér | redigér wikikode]

Udviklingen af Knox-klassen skete senere end udviklingen af de konkurrerende Garcia- og Bronstein-klasse, hermed kunne man benytte erfaringerne fra disse to skibsklasser. I sidste ende valgte man at satse på Knox-designet da det virkede som det bedste alternativ af de tre klasser. Skibene blev bestilt som erstatning for eskortedestroyere fra 2. verdenskrig der efterhånden var skrotningsmodne. De første ti skibe i klassen blev godkendt af Kongressen i 1964 og de resterende 36 fulgte løbende frem til 1968.[1] Kontrakterne på konstruktionen gik til Todd Pacific Shipyards i Seattle samt San Pedro (10 skibe), Lockheed Shipbuilding, Seattle (5 skibe) samt Avondale Shipyards, New Orleans (27 skibe).[2] de rene byggeomkostninger for klassen lå på cirka 18 millioner US-dollars per skib og prisen for et fuldt udrustet på 31 millioner dollar.[3] Den totale pris for hele projektet var 1.425 milliarder dollars.[1] Køllægningen af det første skib i klassen, USS Knox (FF-1052) fandt sted den 5. oktober 1965 ved Todd-værftet i staten Seattle. Den 12. april 1969 blev Knox omklassificeret til DE-1052 (Destroyer Escort) og hejste kommando. Det sidste skib i klassen, USS Moinester (FF-1097) hejste kommando den 2. november 1974. Oprindeligt var der planer om at bygge yderligere ti skibe i klassen, dette blev dog ændret grundet massive budgetoverskridelser på antiubådsfregatterne og man valgte i stedet at bygge yderligere ti skibe af Spruance-klassen.[4]

Navngivning[redigér | redigér wikikode]

Alle skibene af Knox-klassen er alle navngivet efter afdøde personligheder fra US Navy, US Marine Corps eller US Coast Guard. Det første skib i klassen og dermed hele klassen blev navngivet efter flotilleadmiral Dudley Wright Knox, bærer af et Navy Cross og veteran fra såvel den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig. Adskillige skibe blev navngivet efter faldne soldater fra Vietnamkrigen; den første var USS Roark (FF-1053) der blev navngivet efter en flådepilot der blev skudt ned over Nordvietnam i 1965.

Det eneste skib der bryder med dette "navngivningssystem" er USS Harold E. Holt (FF-1074) som er navngivet efter den australske Premierminister Harold Holt, der var en ivrig støtte af den amerikanske politik i Sydøstasien. Han døde efter en badeulykke i 1967.[5]

Modifikationer[redigér | redigér wikikode]

USS Trippe før modifikationerne

Alle skibene undergik i de følgende år massive ombygninger. Efter det mislykkede projekt med DASH-Droner blev alle skibene i klassen mellem 1972 og 1976 udstyret med grej til en million dollar per skib til at kunne medbringe en Kaman SH-2 Seasprite helikopter.[3] Da både helikopterdækket og hangaren var beregnet til en drone måtte helikopterdækket forstærkes og hangaren udvides. På samme tid blev 35 skibe udstyret med et TASS der blev placeret helt agter. 32 skibe blev desuden udstyret med et Sea Sparrow-missilsystem.[3] fra 1975 blev motorerne moderniseret og forbedret, det samme gjorde sig gældende for sonarudstyret. Den 30. juni 1975 ændredes flådens klassifikationssystem og skibene blev omklassificeret fra Eskortedestroyere (DE) til fregatter (FF). Fra midten af 1980'erne blev alle skibe i klassen udstyret med en Phalanx CIWS på agterdækket hvor der tidligere havde været placeret Sea Sparrow missiler.

Spanien byggede på det statsejede Bazan-værft fra 1971 fem fregatter af Baleares-klassen der var baseret på Knox-klassen. I stedet for en hangar installerede man et Mk. 22 luftforsvarssystem til RIM-24 Tartar SAM. Det sidste skib i Baleares-klassen udgik fra tjeneste i 2006.

Skæbne[redigér | redigér wikikode]

Med afslutningen på den kolde krig og tilgangen af Oliver Hazard Perry-klassen betød at skibene af Knox-klassen ikke længere var nødvendige og blev gradvist udfaset frem til 1994. Tolv fregatter blev efterfølgende solgt til Tyrkiet, otte andre tjener nu i Republikken Kina, fire blev doneret til Mexico og to skibe blev solgt til henholdsvis Egypten, Grækenland og Thailand. De resterende 16 skibe blev enten skrottet eller benyttet som målskibe. USS Knox var udset til at blive et museumsskib, men blev imidlertid sænket som et målskib.[6]

Teknik[redigér | redigér wikikode]

USS Fanning set fra fugleperspektiv

Skibet[redigér | redigér wikikode]

Knox-klassens skrog er 133,5 meter langt og 14,25 meter bredt. Skibets dybgang er under sonardomen 7,60 meter og under resten af kølen er dybgangen kun 4,87 meter. Deplacementet i tom tilstand er 3.877 tons (FF-1052 til FF-1077) og 3.963 tons (FF-1078 til FF-1097). Enkelte kilder omtaler derfor en underklasse – Joseph Hewes-klassen. Udover det større deplacement adskiller skibene sig ikke synderligt fra hinanden, i fuldt lastet tilstand er alle skibenes deplacement 4.100 tons. Skibenes overbygning breder sig over hele skibets bredde og er placeret midt mellem hæk og stævn. Under stævnen befinder der sig en sonardome konstrueret af hårdt gummi. Agten for overbygningen findes der et let forhøjet helikopterdæk, der oprindeligt var bygget til de droppede DASH-Droner og efterfølgende ombygget til helikoptere. Midtskibs finder man en såkaldt Mack, (en kombination af mast og skorsten, (engelsk) Mast + Stack → Mack).

Klassen er udstyret med aktive finne-stabilisatorer der er i stand til at dæmpe skibenes rulninger med op til 80 procent.[7]

Fremdrivning[redigér | redigér wikikode]

Fregatterne bliver drevet af en dampturbine der yder 35.000 Hk på en enkelt aksel. Propelen er fembladet og har en diameter på 4,57 meter. Dampen der er nødvendig for skibets fremdrivning bliver skabet i to oliefyrede kedler tryksat til 85 bar. Fremdrivningsanlægget tager sit udgangspunkt i Charles F. Adams-klassens fremdrivningssystem, men er blevet forbedret og automatiseret således at man behøver færre personel og mindre brændstof til at drive skibet.[8] Skibene kan ved forlægninger holde en fart på 20 knob, men kan i kortere perioder opnå farter på omkring 30 knob. På en enkelt kedel kan man opnå en fart på 24 knob.[9] Skibene kan i alt bunkre 200.000 gallons (757.086,9 liter) brændstof, hvorved man kan maksmalt kan sejle 4.500 sømil ved 20 knob.

Harpoon-affyring fra Barbey

Bevæbning[redigér | redigér wikikode]

Som følge af klassens klassifikation som antiubådsfregatter blev de udstyret med et ASROC-system foran broen med et magasin umiddelbart under broen. Systemet kunne efter en modifikation i midten af 1980'erne også udstyret med RGM-84 Harpoon antiskibsmissiler. Foran ASROC-systemet findes en 127 mm Mark 42 kanon der kan benyttes mod overflade- og luftmål. Magasinet til kanonen indeholder normalt op til 600 granater. I midten af overbygningen er der på hver side installeret to dobbelte torpedorør til Mk. 46 antiubådstorpedoer. Skibene kan medbringe op til 10 ekstra torpedoer.[7]

En del af kritikken under konstruktionen lød på at skibene generelt var for let bevæbnede, (de væsentlig mindre fregatter af Bronstein-klassen var en smule sværere bevæbnede). Kritikken viste sig begrundet og i løbet af 1970'erne blev de fleste skibe i klassen (FF-1052 til FF-1083) udstyret med et RIM-7 Sea Sparrow-missilsystem.[9] Eftermonteringen af det otte-cellede missilsystem øgede forsvarskapaciteten mod lufttruslen betragteligt da Mk. 42 kanonen ikke egnede sig til kamp mod moderne og hurtige jetfly. Sea Sparrow-systemet blev i midten af 1980'erne fjernet og en stor del af skibene blev i stedet udrustet med en Phalanx CIWS på agterdækket.

Flere skibe i klassen blev i starten af 1980'erne desuden udrustet med to 12,7 mm tunge maskingeværer til forsvar mod mindre fartøjer. Disse maskingeværer blev placeret på overbygningen på både styrbord og bagbord side.[10]

Radarmast på Donald B. Beary

Elektronik[redigér | redigér wikikode]

Knox-klassens hovedsensor var den kraftfulde SQS-26 skrogmonterede sonar der befandt sig i en 26 tons bulbstævn lavet af hårdt gummi. I midten af 1970'erne blev 35 af skibene udstyret med et SQS-35-TASS, Dette anlæg blev placeret under agterdækket. Slæbesonaren blev sat i vandet igennem en åbning i hækken og gav skibene en forbedre mulighed for at detektere fjendtlige ubåd€. Alle skibene blev i 1977 udrustet med det nye SQR-18-TASS, og de skibe der var udstyret med den ældre SQS-35 fik opgraderet udstyret til den nye standard.

Til luftopklaring blev skibene udstyret med AN/SPS-40-radaren ig benyttede en SPS-10 fra Raytheon til at overvåge overfladebilledet. Ildledelsessystemet til kanonen blev en Mk. 68-radar der var placeret over broen. Til at styre ASROC-missilerne mod målområdet valgte man en Mk. 114 radar der også var placeret over broen. Efter opgraderingen med Sea Sparrow missiler valgte man at placere en Mk. 115 ildledelsesradar over hangaren. På USS Downes (FFG-1070) valgte man dog i stedet at installere to Mk. 91 ildledelsesradarer.[2]

Til helikopternavigation fik skibene fra 1979 et URN-26 TACAN-system placeret på Macken. til elektronisk krigsførelse blev WLR-6/AN/SLQ-32-Systemet installeret, her blev antennen placeret øverst på masten.

Alle skibene blev udrustet med Prairie-Masker-systemet, der lægger et bælte af luftbobler rundt om skibet under vandlinjen. Dette dæmper skibenes støj og gør det sværere for ubåde at lytte sig frem til skibenes postion.[11]

Ildledelsescentralen på USS Capodanno

Besætning[redigér | redigér wikikode]

Besætningen på en fregat af Knox-klassen består af 17 Officerer og 228 sergenter og konstabler. Da man tilføjede helikoptergruppen forhøjedes dette tal til 22 officerer og 161 sergenter og menige. I US Navy var skibets chef (kaptajnen) var som regel en erfaren kommandørkaptajn der tidligere havde haft over 15 års erfaring med destroyere og fregatter. Chefen har det overordnede ansvar for skibet og fører overordnet kommando over skibets divisionsofficerer. En divisionsofficer kunne eksempelvis være operationsofficeren, der igen har ansvaret for de 60 mand i skibets nervecenter: operationsrummet ((engelsk) Combat Information Center). Teknikofficeren har hovedansvaret for teknikdivisionen der står for skibets tekniske systemer og er med sine 75 skibets næststørste division.

Våbendivisionen styres af våbenofficeren og sine tre underordnede officerer og 80 mand. Divisionen har ansvaret for bemanding og vedligeholdelse af skibenes våben. Forsyningsofficeren har kommandoen over 35 mand der står for forplejning forsyninger og mindre reparationer.[12]

Skibe i klassen[redigér | redigér wikikode]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
1052 Knox 5. oktober 1965 19. november 1966 12. april 1969 Fru Sturtevant udgået 14. februar 1992, sunket som målskib 2007
1053 Roark 2. februar 1966 27. april 1967 22. november 1969 Mildred F. Roark udgået 14. december 1991, efterfølgende skrottet
1054 Gray 19. november 1966 3. november 1967 4. april 1970 Susan Quick Cahoon udgået 29. juni 1991, efterfølgende skrottet
1055 Hepburn 1. juni 1966 25. marts 1967 3. juli 1969 Agnes Hepburn udgået 20. december 1991, sunket som målskib 2002
F456
(ex-1056)
Ipiros
(ex-Connole)
23. marts 1967 20. juli 1968 30. august 1969 - udgået 30. august 1992, overført til Grækenland 2003, sunket som målskib 2006
1057 Rathburne 8. januar 1968 2. maj 1969 16. maj 1970 Mary A. Bowsher udgået 14. februar 1992, sunket som målskib 2002
1058 Meyerkord 1. september 1966 15. juli 1967 28. november 1969 Fru Meyerkord udgået 14. december 1991, skrottet
1059 W. S. Sims 10. april 1967 4. januar 1969 3. januar 1970 Susan A. Hopkins udgået 6 september 1991, overført til Tyrkiet 1999 som reservedele
1060 Lang 25. marts 1967 17. februar 1968 28. marts 1970 Nancy Jane Holmes udgået 21. december 1991, skrottet 2001
1061 Patterson 12. oktober 1967 3. maj 1969 14. marts 1970 - udgået 30. september 1991, skrottet 1999
F214
(ex-1062)
Almirante Francisco Javier Mina
(ex-Whipple)
24. april 1967 14. april 1968 22. august 1970 udgået 14. februar 1992, efterfølgende solgt til Mexico
F252
(ex-1063)
Kocatepe
(ex-Reasoner)
6. januar 1969 1. august 1970 31. juli 1971 Barbara C. Curry udgået 28. august 1993. Solgt til Tyrkiet, udgået 2002
1064 Lockwood 3. november 1969 5. september 1968 5. december 1970 - udgået 27. september 1993, skrottet 2000
F211
(ex-1065)
Ignacio Allende
(ex-Stein)
1. juni 1970 19. december 1970 8. januar 1972 Rose S. Parks udgået 19. marts 1992, senere doneret til Mexico
F212
(ex-1066)
Mariano Abasolo
(ex-Marvin Shields)
12. april 1968 23. oktober 1969 10. april 1971 - Udgået 2. juni 1992, doneret til Mexico
1067 Francis Hammond 15. juli 1967 11. maj 1968 25. juli 1970 Phyllis Hammond Smith udgået 2. juli 1992, skrottet 2003
F458
(ex-1068)
Makedonia
(ex-Vreeland)
20. marts 1968 1. juni 1969 13. juni 1970 Jamie L. Whitten udgået 30. juni 1992. Solgt til Grækenland og udgået i 1999
1069 Bagley 22. september 1970 24. april 1971 6. maj 1972 Marie Louise H. Bagley udgået 26. september 1991, skrottet 2000
1070 Downes 5. september 1968 12. december 1969 28. august 1971 Fru Kelton udgået 14. februar 1992, sunket som målskib 2003
1071 Badger 17. februar 1968 7. december 1968 1. december 1970 Fru Badger udgået 20. december 1991, sunket som målskib 1998
1072 Blakely 3. juni 1968 23. august 1969 18. juli 1970 Lila Blakely Morgan udgået 15. november 1991, skrottet 2000
932
(ex-1073)
Chi Yang
(ex-Robert E. Peary)
20. december 1970 23. junu 1971 23. september 1972 Josephine Peary udgået 7. august 1992, overført til Taiwan
1074 Harold E. Holt 11. maj 1968 3. maj 1969 26. marts 1971 - udgået 2. juli 1992, sunket som målskib 2002
F457
(ex-1075)
Thraki
(ex-Trippe)
29. juli 1968 1. maj 1969 19. september 1970 Fru Foster udgået 30. juli 1992, overført til Grækenland
F251
(ex-1076)
Adatepe
(ex-Fanning)
7. december 1968 24. januar 1970 23. juli 1971 - udgået 31. juli 1993. Overført til Tyrkiet, udgået 2001
F462
(ex-1077)
Phuttaloetla Naphalai
(ex-Ouellet)
15. januar 1969 17. januar 1970 12. december 1970 - udgået 6. august 1993, overført til Thailand
1078 Joseph Hewes 14. maj 1969 7. marts 1970 24. april 1971 - 30. juni 1994, overført til Taiwan som FFG-935 Lan Yang
F257
(ex-1079)
Akdeniz
(ex-Bowen)
11. juli 1969 2. maj 1970 22. maj 1971 - udgået 30. juni 1994. Overført til Tyrkiet, udgået 2001
1080 Paul 12. september 1969 20. juni 1970 14. august 1971 - udgået 14. august 1992, overført til Tyrkiet som reservedele
938
(ex-1081)
Ni Yang
(ex-Aylwin)
13. november 1969 29. august 1970 18. september 1971 Fru Duncan udgået 15. maj 1992, overført til Taiwan
1082 Elmer Montgomery 23. januar 1970 21. november 1970 30. oktober 1971 - udgået 30. juni 1993, overført til Tyrkiet som reservedele
936
(ex-1083)
Hai-Yang
(ex-Cook)
20. marts 1970 23. januar 1971 18. december 1971 - udgået 30. april 1992, solgt til Taiwan
F254
(ex-1084)
Trakya
(ex-McCandless)
4. juni 1970 20. marts 1971 18. marts 1972 - udgået 6. maj 1994. Overført til Tyrkiet, udgået 2001
F255
(ex-1085)
Karadeniz
(ex-Donald B. Beary)
24. juli 1970 22. maj 1971 22. juli 1972 - udgået 20. maj 1994. Overført til Tyrkiet
933
(ex-1086)
Fong Yang
(ex-Brewton)
2. oktober 1970 24. juli 1971 8. juli 1972 - udgået 2. juli 1992, overført til Taiwan
934
(ex-1087)
Fen Yang
(ex-Kirk)
4. december 1970 25. september 1971 9. september 1972 - udgået 6. august 1993, overført til Taiwan
937
(ex-1088)
Hwai Yang
(ex-Barbey)
5. februar 1971 4. december 1971 11. november 1972 Fru Barbey udgået 20. marts 1992, overført til Taiwan
F961
(ex-1089)
Damiyat
(ex-Jesse L. Brown)
8. april 1971 18. marts 1972 17. februar 1973 Fru Thorne udgået 27. juli 1994, solgt til Egypten
F256
(ex-1090)
Ege
(ex-Ainsworth)
11. juni 1971 15. april 1972 31. marts 1973 Katherine Gardner Ainsworth udgået 27. maj 1994, overført til Tyrkiet, udgået som museumsskib i 2005
1091 Miller 6. august 1971 3. juni 1971 30. juni 1973 - udgået 15. oktober 1991, solgt til Tyrkiet som reservedele
F253
(ex-1092)
Zafer
(ex-Thomas C. Hart)
8. oktober 1971 12. august 1972 28. juli 1973 Fru Bragonier udgået 30. august 1993, overført til Tyrkiet
F250
(ex-1093)
Muavenet
(ex-Capodanno)
12. oktober 1971 21. oktober 1972 17. november 1973 - udgået 30. juli 1993. Overført til Tyrkiet, udgået 2001
F213
(ex-1094)
Guadalupe Victoria
(ex-Pharris)
11. februar 1972 16. december 1972 26. januar 1974 - udgået 15. april 1992, doneret til Mexico
461
(ex-1095)
Phutthayotfa Chulalok
(ex-Truett)
27. april 1972 3. februar 1973 1. juni 1974 Geraldine Truett Walter udgået 30. juli 1994, overført til Thailand
939
(ex-1096)
Yi Yang
(ex-Valdez)
30. juni 1972 24. marts 1973 27. juli 1974 Manuelita Valdez udgået 16. december 1991, overført til Taiwan
F962
(ex-1097)
Rasheed
(ex-Moinester)
25. august 1972 12. maj 1973 2. november 1974 - udgået 28. juli 1994, overført til Egypten

Opgavekompleks[redigér | redigér wikikode]

USS Cook fører an i en konvoj

Oprindeligt var Knox-klassen udviklet og bygget som eskorteskibe. De skulle eskortere handelsskibe over åbent hav og beskytte dem mod fjendtlige ubåde. Vietnamkrigen betød at flådens budget blev presset og Knox-klassen måtte påtage sig andre opgaver såsom eskorte af af amerikanske hangarskibe. Dette viste sig problematisk da de enkeltakslede skibe men en forlægningshastighed på 20 knob kunne have problemer med at holde trit med hangarskibene der behøvede høje hastigheder for at kunne sende fly i luften. Fiaskoen med DASH-programmet i midten af 1960'erne betød også at skibene mistede en af deres vigtigste sensorer i kampen mod ubådene.

I 1960'erne betød moderniseringen af skibene at flere af problemerne blev løst; forbedring af teknikken om bord på hangarskibene betød at de ikke længere var afhængige af at sejle fuld fart mod vinden for at sende fly i luften, hvorved Knox-klassen igen kunne følge med hangarskibene og dermed fuldføre deres beskyttelsesopgaver. Indtil skibenes udfasning fra US Navy blev de brugt i alle større konflikter og operationer amerikanske skibe har deltaget i, også skibenes nye ejere nyder godt af skibenes antiubådskapacitet.[9]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b globalsecurity.org: Introduktion til Knox-klassen Besøgt 17. maj 2011
  2. ^ a b Terzibaschitsch: Seemacht USA, S. 461
  3. ^ a b c Terzibaschitsch: Seemacht USA, S. 459
  4. ^ Terzibaschitsch: Seemacht USA, S. 464
  5. ^ globalsecurity.org: Navngivning af Knox-klassen Besøgt 17. maj 2011
  6. ^ navysite.de: Skibsskæbner Besøgt 17. maj 2011
  7. ^ a b Terzibaschitsch: Seemacht USA, S. 460
  8. ^ globalsecurity.org: Fremdrivning Besøgt 17. maj 2011
  9. ^ a b c Terzibaschitsch: Seemacht USA, S. 458
  10. ^ USS Badger Association: Ship Specifications Besøgt 17. maj 2011
  11. ^ USS Badger Association: Prairie-Masker-Systemet Besøgt 17. maj 2011
  12. ^ globalsecurity.org; Besætning Besøgt 17. maj 2011