Konflikter mellem Indien og Pakistan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Pakistanske og indiske grænsevagter ved grænsen i Wagah.

Siden Indiens deling i august 1947, der resulterede i oprettelsen af Republikken Indien og Den Islamiske Republik Pakistan, har der opstået flere Konflikter mellem Indien og Pakistan, herudner tre store krige, en mindre krig og en række væbnede træfninger mellem de to lande. Bortset fra den Den indisk-pakistanske krig i 1971, der tog sit afsæt i Bangladesh’ (Østpakistans) løsrivelse fra Pakistan, har alle konflikterne haft afsæt i uenigheden om den omstridte region Kashmir.

Baggrunden for konflikten[redigér | redigér wikikode]

Delingen af Indien opstod i efterspillet efter 2. Verdenskrig i en periode, hvor både Storbritannien og Britisk Indien håndterede de økonomiske problemer, der var forårsaget af krigen og den ændrede magtbalance i verden.[1]

Blandt den muslimske del af befolkningen i Britisk Indien var der stærke fortalere for at opdele Britisk Indien i to uafhængige og ligeværdige stater, et “Pakistan” og et “Hindustan”, når der var opnået uafhængighed fra Storbritannien og Det Britiske Imperium.[2] Ifølge fremtrædende politikere som Muhammed Ali Jinnah, leder af All India Muslim League, og Jawaharlal Nehru, leder af Indian National Congress, skulle delingen i sig selv resultere i fredelige relationer. Men opdelingen af Britisk Indien i Indien og Pakistan i 1947 delte ikke nationerne langs rene religiøse linjer. Omkring 50% af den muslimske befolkning i Britisk Indien forblev i Republikken Indien.[3] Vold på tværs af religioner, mellem hinduer, sikher og muslimer, resulterede i mellem 500 000 og én million døde.[4]

Territorier, som tidligere havde været styret som fyrstedømmer, som for eksempel Jammu og Kashmir og Hyderabad, var også involveret i delingen. Fyrsterne af disse territorier havde valget mellem at slutte sig til enten Indien eller Pakistan. Pakistan og Indien fremsatte imidlertid begge krav på Kashmir, og dermed blev denne uenighed den største faktor for de kommende mange års konflikter.[5]

Krigene i kronologisk rækkefølge[redigér | redigér wikikode]

Den indisk-pakistanske krig 1947[redigér | redigér wikikode]

En pansret mandskabsvogn fra Indiens hær på patrulje i Jammu og Kashmir i 1948.

Denne krig kaldes også “Den første Kashmirkrig”. Krigen brød ud i oktober 1947, da maharajaen af vasalstaten Jammu og Kashmir blev presset til at tilslutte sit fyrstedømme til en af de to nyligt uafhængige stater: Pakistan eller Indien. Stammestyrker angreb og okkuperede fyrstestaten, hvilket tvang maharajaen til at underskrive “Aftalen for tilslutning af fyrstestaten til Indien” (eng. Agreement to the accession of the princely state to India). FN blev herefter inviteret af Indien for at mægle mellem de uenige parter. FN-delegationen insisterede på, at partene måtte tage hensyn til kashmirernes egne ønsker. FNs sikkerhedsråd vedtog resolution 47 den 21. april 1948. Krigen blev afsluttet i december 1948 med Line of Control, der delte Kashmir i territorier administreret af Pakistan (de nordlige og vestlige områder) og Indien (sydlige, centrale og nordøstlige områder).

Den indisk-pakistanske krig 1965[redigér | redigér wikikode]

Pakistanske tropper i Khemkaran i september 1965.

Denne krig begyndte efter Pakistans Operation Gibraltar, der havde til hensigt at infiltrere styrker i i Jammu og Kashmir for at fremskynde et oprør mod det indiske styre. Indien svarde igen ved at iværksætte et militært angreb mod Pakistan. Under den fem uger lange krig blev tusindvis af mennesker dræbt på begge sider. Konflikten omfattede bl.a. Det største panserslag siden 2. verdenskrig. Krigen ophørte ved en våbenhvile efter involvering af FN og den senere Tasjkent-erklæring. På trods af, at ingen af parternes militær lykkedes at opnå en afgørende sejr i krigen,[6] erklærede Indien og Pakistan erklærede sig som sejrherre. Flere neutrale parter vurderede dog, at Pakistans militær var presset ved krigens afslutning.[7][8][9][10][11][12] Selvom krigen ikke fik en militær sejrherre, anses krigen generelt som et strategisk og politisk nederlag for for Pakistan,[13][14][15][16][7][17] der ikke formåede at opnå international støtte til krigsførelsen.[13][18][19][20] Krigen førte til et geopolitisk skifte på Det indiske subkontinent,[21] hvor både Indien og Pakistan følte sig ladt i stikken af særlig USA og Storbritannien, og de to lande vendte sig herefter i højere grad mod Sovjetunionen respektive Kina.[21][22][22][23][24][25]

Den indisk-pakistanske krig 1971[redigér | redigér wikikode]

Det indiske hangarskib INS Vikarant (R11) under den indisk-pakistanske krig i 1971.

I modsætning til de øvrige Indo-Pakistanske konflikter adskilte denne krig sig ved ikke at vedrøre konflikten i Kashmir. Krigen var resultatet af den krise, der opstod i Østpakistan efter at Vestpakistan indledte Operation Searchlight, hvis formål var at knuse den bengalske opposition mod den vest-pakistanske indflydelse i Pakistan. Operation Searchlight medførte, at omkring 10 millioner mennesker flygtede fra Øst-Pakistan til Indien.[26] På følge af den humanitære katastrofe og som følge af Indiens egeninteresse i at splitte Pakistan, greb Indien ind i Bangladeshkrigen, der blev udløst af det vestpakistanske militæroperationer i Østpakistan. Indiens støtte til Østpakistan i konflikten førte til et mislykket vestpakistansk militærangreb mod Indien (Operation Djengis Khan). Herefter var krigen mellem Pakistan og Indien en realitet. Efter to uger med intense kampe overgav pakistanske styrker sig til Indien, og Bangladesh blev oprettet som et resultat af krigen.[27] Den indo-pakistanske krig i 1971 var den mest blodige af alle indo-pakistanske konflikter til dags dato, ligesom krigen medførte tilfangetagelsen af det største antal krigsfanger siden anden verdenskrig. Omkring 90.000 pakistanske styrker (herunder politistyrker) overgav sig til Indien.

Kargil-krigen 1999[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Kargil-krigen

Denne konflikt var stort set begrænset til områder i og omkring Kargil-distriktet i Jammu og Kashmir. Sammen med kashmiriske oprørere krydsede pakistanske soldater Line of Control (LoC) og okkuperede indisk territorium, hovedsageligt i det indiske distrikt Kargil. Det pakistanske militær forventede, at landets kernevåben ville afskrække Indien fra en større eskalering af konflikten, men Indien iværksatte en større militæroffensiv for at fordrive de indtrængende tropper.[28] Som følge af Indiens militære fremrykninger og øget diplomatisk pres fra udlandet, måtte Pakistan trække sine styrker tilbage over LoC.[29]

Andre konflikter[redigér | redigér wikikode]

Udover krigene nævnt ovenfor har der fra tid til anden været militære træfninger mellem de to nationer. Nogle af disse træfninger har balanceret på randen til egentlig krig, andre har været af begrænset omfang. I 1955 var der udbredt forventning om udbrud af en egentlig krig mellem de to stater som følge af krigsligende tilstande flere steder i grænseområderne, men en egentlig krig udeblev.

Andre landes involvering[redigér | redigér wikikode]

  • Sovjetunionen Sovjetunionen:
  • USA USA:
    • USA gav ikke militær støtte til Pakistan under krigen i 1965.[34]
    • USA bidrog med diplomatisk og militær støtte til Pakistan under krigen i 1971 ved udstationering af hangarskibet USS Enterprise i det Indiske Ocean.[35][36][37]
    • USA støttede ikke Pakistan under Kargil-krigen, og havde succes med at presse den pakistanske regering til at standse fjendtlighederne.[38][39][40]
  • Kina Kina:
    • Kina har under flere konflikter bidraget med diplomatisk støtte til Pakistan.[8][41][42]
  • Rusland Rusland:
    • Rusland har ført en neutral politik over for de to nationer og har været aktiv som fredsmægler og har herunder bistået under fredsforhandlingerne 2001–02 og hjalp med til at hindre eskalering af krisen i 2008.[43][44]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Khan, Yasmin. The great Partition: the making of Indien and Pakistan. 2007, Yale University Press. ISBN 0300120788, 9780300120783, s. 12
  2. ^ Ambedkar, Bhimrao Ramji. Pakistan, or Partition of Indien, Second Edition. 1946, Thacker, s. 5
  3. ^ Dixit, Jyotindra Nath. India-Pakistan in War & Peace. 2002, Routledge. ISBN 0415304725, 9780415304726, s. 13
  4. ^ Khan 2007: s. 6
  5. ^ Khan 2007: s 8
  6. ^ Indo-Pakistani War of 1965. Global Security. 
  7. ^ a b McGarr, Paul. The Cold War in South Asia: Britain, the United States and the Indian Subcontinent, 1945–1965. Cambridge University Press, 2013. s. 331. ISBN 9781139022071.  "Satisfied that it had secured a strategic and psychological victory over Pakistan by frustrating its attempt to seize Kashmir by force, when the UN resolution was passed, India accepted its terms...with Pakistan's stocks of ammunition and other essential supplies all but exhausted, and with the military balance tipping steadily in India's favour."
  8. ^ a b "Pakistan :: The Indo-Pakistani War of 1965". Library of Congress Country Studies, United States of America. April 1994. Hentet 2. oktober 2010. 
  9. ^ Hagerty, Devin. South Asia in world politics. Rowman & Littlefield, 2005. s. 26. ISBN 0-7425-2587-2.  Quote: The invading Indian forces outfought their Pakistani counterparts and halted their attack on the outskirts of Lahore, Pakistan's second-largest city. By the time the United Nations intervened on 22 September, Pakistan had suffered a clear defeat.
  10. ^ Wolpert, Stanley (2005). India (3rd ed. with a new preface. udg.). Berkeley: University of California Press. s. 235. ISBN 0520246969.  Quote: India, however, was in a position to inflict grave damage to, if not capture, Pakistan's capital of the Punjab when the cease-fire was called, and controlled Kashmir's strategic Uri-Poonch bulge, much to Ayub's chagrin.
  11. ^ Kux, Dennis (1992). India and the United States : Estranged democracies, 1941–1991. Washington, DC: National Defense University Press. s. 238. ISBN 0788102796.  Quote: India had the better of the war.
  12. ^ "Asia: Silent Guns, Wary Combatants". Time. 1. oktober 1965. Hentet 30. august 2013.  Quote: India, by contrast, is still the big gainer in the war. Alternate link: http://content.time.com/time/subscriber/printout/0,8816,834413,00.html
  13. ^ a b Small, Andrew. The China-Pakistan Axis: Asia's New Geopolitics. Oxford University Press, 2013. s. 17. ISBN 9780190210755.  "...the war itself was a disaster for Pakistan, from the first failed attempts by Pakistani troops to precipitate an insurgency in Kashmir to the appearance of Indian artillery within range of Lahore International Airport."
  14. ^ Profile of Pakistan – U.S. Department of State, Failure of U.S.'s Pakistan Policy – Interview with Steve Coll
  15. ^ Speech of Bill McCollum in United States House of Representatives 12 September 1994
  16. ^ South Asia in World Politics By Devin T. Hagerty, 2005 Rowman & Littlefield, ISBN 0-7425-2587-2, p. 26
  17. ^ McGarr, Paul. The Cold War in South Asia: Britain, the United States and the Indian Subcontinent, 1945–1965. Cambridge University Press, 2013. s. 315. ISBN 9781139022071.  "...after some initial success, the momentum behind Pakistan's thrust into Kashmir slowed, and the state's inhabitants rejected exhortations from the Pakistani insurgents to join them in taking up arms against their Indian "oppressors." Pakistan's inability to muster support from the local Kashmiri population proved a disaster, both militarily and politically."
  18. ^ Small, Andrew. The China-Pakistan Axis: Asia's New Geopolitics. Oxford University Press, 2013. s. 17-19. ISBN 9780190210755.  "Mao had decided that China would intervene under two conditions—that India attacked East Pakistan, and that Pakistan requested Chinese intervention. In the end, neither of them [were] obtained."
  19. ^ McGarr, Paul. The Cold War in South Asia: Britain, the United States and the Indian Subcontinent, 1945–1965. Cambridge University Press, 2013. s. 325-327. ISBN 9781139022071. 
  20. ^ Riedel, Bruce. Avoiding Armageddon: America, India, and Pakistan to the Brink and Back. Brookings Institute Press, 2013. s. 66-68. ISBN 9780815724087. 
  21. ^ a b Riedel, Bruce. Avoiding Armageddon: America, India, and Pakistan to the Brink and Back. Brookings Institute Press, 2013. s. 67-70. ISBN 9780815724087. 
  22. ^ a b McGarr, Paul. The Cold War in South Asia: Britain, the United States and the Indian Subcontinent, 1945–1965. Cambridge University Press, 2013. s. 324-326. ISBN 9781139022071. 
  23. ^ McGarr, Paul. The Cold War in South Asia: Britain, the United States and the Indian Subcontinent, 1945–1965. Cambridge University Press, 2013. s. 350-353. ISBN 9781139022071. "In retrospect, it is clear that the Indo-Pakistani War of 1965 represented a watershed in the West’s association with the subcontinent."
  24. ^ McGarr, Paul. The Cold War in South Asia: Britain, the United States and the Indian Subcontinent, 1945–1965. Cambridge University Press, 2013. s. 360-363. ISBN 9781139022071. "By extending the Cold War into South Asia, however, the United States did succeed in disturbing the subcontinent’s established politico-military equilibrium, undermining British influence in the region, embittering relations between India and Pakistan and, ironically, facilitating the expansion of communist influence in the developing world."
  25. ^ Riedel, Bruce. Avoiding Armageddon: America, India, and Pakistan to the Brink and Back. Brookings Institute Press, 2013. s. 69-70. ISBN 9780815724087.  "The legacy of the Johnson arms cut-off remains alive today. Indians simply do not believe that America will be there when India needs military help...the legacy of the U.S. "betrayal" still haunts U.S.-Pakistan relations today."
  26. ^ Christophe Jaffrelot, Gillian Beaumont. A History of Pakistan and Its Origins. Anthem Press, 2004. ISBN 1843311496, 9781843311492. 
  27. ^ Leonard, Thomas. Encyclopedia of the developing world. Taylor & Francis, 2006. ISBN 0415976626, 9780415976626. 
  28. ^ Fortna, Virginia. Peace time: cease-fire agreements and the durability of peace. Princeton University Press, 2004. ISBN 0691115125, 9780691115122. 
  29. ^ Lyon, Peter. Conflict Between Indien and Pakistan: An Encyclopedia. ABC-CLIO, 2008. ISBN 1576077128, 9781576077122. 
  30. ^ Asymmetric Conflicts By T. V. Paul Cambridge University Press 1994 ISBN 0-521-46621-0, pp119
  31. ^ "1971 India Pakistan War: Role of Russia, China, America and Britain". The World Reporter. Hentet 30. oktober 2011. 
  32. ^ "Cold war games". Bharat Rakshak. Hentet 20. oktober 2009. 
  33. ^ Birth of a nation. Indianexpress.com (11 December 2009). Retrieved on 2011-04-14.
  34. ^ "United States – Pakistan Alliance". Library of Congress Country Studies, United States of America. April 1994. Hentet 29. oktober 2010. 
  35. ^ John P. Lewis (9. december 1971). "Mr. Nixon and South Asia". The New York Times: s. 47. "The Nixon Administration's South Asia policy... is beyond redemption" 
  36. ^ 1971 War: How the US tried to corner India. Rediff.com. Retrieved on 2011-04-14.
  37. ^ Burne, Lester H. (2003). Chronological History of U.S. Foreign Relations: 1932–1988. Routledge. ISBN 9780415939164. ISBN 0-415-93916-X. 
  38. ^ Wolpert, Stanley (14 Aug 2010). "Recent Attempts to Resolve the Conflict". India and Pakistan: Continued Conflict or Cooperation?. University of California Press. s. 73. ISBN 9780520271401. 
  39. ^ Dialogue call amid fresh fighting -BBC News
  40. ^ Bill Clinton (2004). My Life. Random House. ISBN 0-375-41457-6. , Pg 865
  41. ^ Pakistan and India Play With Nuclear Fire By Jonathan Power The Transnational Foundation for Peace and Future Research
  42. ^ "India and Pakistan: Over the Edge". Time Magazine. 13. december 1971. Hentet 17. august 2011. 
  43. ^ Naqvi, Javed (29. december 2001). "Pressure mounts to stall war rhetoric". Dawn archives. Hentet 24. december 2012. 
  44. ^ Agencies (4. oktober 2012). "Pakistan, Russia renewing ties". Dawn Newspapers. Hentet 24. december 2012.