Konjugation (farmakokinetik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Konjugation. (Se også artikler, som begynder med Konjugation)

Konjugation betegner i farmakokinetikken det fænomen, at nogle stoffer bindes sammen med andre (konjugeres) med det formål at blive vandopløselige, så moderstoffet kan udskilles gennem nyrerne eller tarmen. Når stoffer netop er vandopløselige, reabsorberes de vanskeligere over nyre- og tarmepitelet. Konjugation foregår i mennesket fortrinsvis i leveren.

Konjugationen af stoffer kan hæmmes ved nedsat blodtilførsel til leveren og ved leversygdom som f.eks. skrumpelever. Herved kan biotilgængeligheden af et tilført stof (som f.eks. et lægemiddel) stige.

Mekanisme[redigér | redigér wikikode]

Moderstoffet bindes kovalent til en funktionel gruppe, der er højpolær. Funktionelle grupper, hvormed konjugation foregår:

Eksempler på konjugation[redigér | redigér wikikode]

Stoffer, der glukuronideres:


Stoffer, der sulfateres:


Stoffer, der acetyleres:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Christophersen, Bolette et al. Kompendium i farmakologi (2. udgave, 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. ISBN 978-87-7749-368-3.