Elmshorn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Elmshorn
Gågaden i Elmshorn
Gågaden i Elmshorn
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Elmshorn
Elmshorn (Tyskland)
Elmshorn
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Pinneberg
Borgmester Brigitte Fronzek
Statistiske data
Areal 21,36 km²
Højde 0-21 m
Indbyggere 48.267  (04/12/2006)
 - Tæthed 2.260 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade PI
Postnr. 25335, 25336, 25337
Tlf.-forvalg 04121
Hjemmeside www.stadt-elmshorn.de
Beliggenhed af byen Elmshorn i Landkreis Pinneberg
Map

Koordinater: 53°45′7″N 9°39′04″E / 53.75194°N 9.65111°Ø / 53.75194; 9.65111

Elmshorn er en by med 48.267 indbyggere (2006) i Pinneberg Amtkreds i Slesvig-Holsten, Tyskland. Den ligger 32 km nord for Hamborg ved den lille, men tidligere sejlbare flod Krückau på grænsen af marskegnene[1] tæt ved Elben. Det er den 6. største by i Slesvig-Holsten.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Sydfløjen af Nikolaj Kirke i Elmshorn med Christian VIs spejlmonogram over døren.

Elmshorn blev første gang nævnt i 1141[2] som Elmeshorne, sognet Elmshorn i 1362.

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I 1500-tallet tog studehandelen et opsving. Transporten til markederne i Hamborg og Nederlandene ad landeveje gav gode muligheder for afgiftsbelæggelse, herunder i Elmshorn.[3] I Pinneberg var der en vejafgift og en toldafgift for transport til Ditmarsken, som ditmarskerne i 1553 med en engangsbetaling på 100 daler til at bygge en stenvej for gennem Elmshorn slap for videre at betale.[4]

Elmshorn blev den 1. november 1570 ramt af oversvømmelse.[5] I 1605 blev byen ramt af pest[5], den 10. februar 1622 blev byen atter ramt af oversvømmelse.[5]

I begyndelsen af Trediveårskrigen anlagde fjendtlige tropper fra Wallenstein i 1627 deres lejr i Elmshorn for herfra at drage videre mod Glückstadt, Krempe og Breitenburg. Det følgende år blev byen ramt af pest og den blev afbrændt af plyndrende kejserlige kroatiske styrker. Under det svenske krig i den sene fase af 30-årskrigen trak en svensk hær i 1643 gennem byen og ødelagde den. Også kejserlige tropper satte deres præg.

Den 11. oktober 1634 blev byen atter ramt af oversvømmelse.[5] Den 5. september 1644 blev store dele af byen afbrændt af svenskerne.[5]

Siden 1650 tilhørte den nord for Krückau beliggende del af Elmshorn grevskabet Rantzau. I 1657, under Første Nordiske Krig (1655-1660) blev byen den 5. august 1657 nedbrændt af svenske tropper[5] under Karl X Gustav, da danske tropper forsvarede byen som sted for overgang over Krückau og skansen Kruckschanze. Krückau-overgangen var mellem landsbyerne Elmshorn, som tilhørte grevskabet Rantzau og Vormstegen/Klostersande, som tilhørte klostret Uetersen, i en bred, af sidegrene af Krückau gennemskåret og sumpet ådal, som var en væsentlig hindring for en fremrykkende hær med tunge kanoner. Derfor havde danskerne bygget fæstningen Kruckschanze her, omtrent på det område hvor nutidens gamle rensningsanlæg ligger. Endnu i dag anvendes "Kruck" og "Vormstegen" som gadenavne.

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Möhringsches Hus i Königstraße (1780)

Det 18. århundrede bragte et mindre opsving til Elmshorn. I 1736 fik stedet status af flække[2], og fra 26. august 1741 blev officielt tilladt at afholde et ugentligt marked. Det fandt sted omkring Nikolai Kirke indtil i 1960'erne læderfabrikken i bymidten nedlagdes og en nedrivning skabte et større rum, Buttermarkt (Smørmarkedet) opstod. Elmshorn blev endvidere hjemsted for skibsbyggeri: i 1728 blev bygget en evert på 8 læster, 1730-40 7 everter på 66 læster, 1741-48 8 everter på 75 læster (til Glückstadt) og 1 pram på 9 læster (til Itzehoe), 1782-89 1 jolle og 2 everter på 8½ læster, 1797 1 evert på 5 læster, 1803-13 4 everter på 31 læster og i 1820-erne 6 everter.[6]

Midten af det 18. århundrede bragte imidlertid igen død og ødelæggelse til Elmshorn. Den 24. april 1750 nedbrændte 68 bygninger i den store brand i Elmshorn.[5] Ved den store oversvømmelse i 1756, som krævede næsten 600 dødsfald i marsken, blev Elmshorn stort set forskånet, så stedet kunne modtage mange overlevende beboere fra marsken. I 1792 ramte en ny oversvømmelse.[5]

Under Napoleonskrigene var Elmshorn 1813-1814 besat af en fjendtlig hær af russere, svenskere og preussere.

I helstaten[redigér | redigér wikikode]

Bygning fra 1817.

I 1825 ødelagde en oversvømmelse nogle huse.[5]

Efter afslutningen af ​​Napoleonskrigene blomstrede Elmshorn ligesom den nederste Elben og andre sejlbare floder i regionen takket være hvalfangst, da den danske konge Frederik VI fremmede den elbiske og slesvig-holstenske Grønlandssejlads for at tilfredsstille den stigende efterspørgsel efter tran. I det 19. århundrede var robbe- og hvalfangsten og -handelen i Elmshorn var så væsentlig, at stedet også blev kaldt "dat Lütje Hamborg" ("det lille Hamborg").

Elmshorns rolige vækst viste sig i den danske tid i første halvdel af 1800-tallet: 3.158 indbyggere i 1835[7], 3.342 indbyggere i 1840[7], 3.671 indbyggere i 1845[8], 4.461 indbyggere i 1855[8] og 4.700 indbyggere i 1860.[9]

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed i Elmshorn fremgår af nedenstående tabel[10][11]:

År Antal kmcl
1824 123 795
1832 112 937
1833 113 949½
1834 108 918
1835 104 879½
1836 105 1.028½
1837 105 1.040½
1838 108 1.064
1839 112 1.072¼

Elmshorn havde chaussé-forbindelse over Steinburg til Itzehoe og over Krempe til Glückstadt.[12]

I 1844 åbenedes jernbanen mellem Altona og Kiel med station i Elmshorn som den første jernbane i helstaten.[13] Den 19. juli 1845 åbnedes jernbanestrækningen Elmshorn-Glückstadt.[14]

Elmshorn havde i 1855 en lang række fabrikker og manufakturer, således garverier og læderfabrikker, 1 læderlakeringsfabrik, 1 vognfabrik, 1 handskemanufaktur, 2 bomuldsvatfabrikker, 1 spritfabrik, 4 tobaksfabrikker, 2 saltraffinaderier, 1 chokoladefabrik, 2 eddikefabrikker, 1 amidamfabrik, 1 stråhattefabrik, 1 skærmfabrik, 2 litografvirksomheder, 1 uldtrykkeri, 1 mineralvandsfabrik, 1 cementfabrik, 1 sæbefabrik, vindsavmølle, 1 savværk, 1 kalkbrænderi, 7 teglværker, 1 tranbrænderi, 2 oliemøller, 1 damppapirfabrik, 1 korndampmølle, 5 dampbrændevinsbrænderier, flere bryggerier, 1 skibstvebak-bageri. Endvidere havde flækken apotek, poststation, toldsted, 4 læger, 2 advokater, 4 værtshuse.[15]

Under Preussen[redigér | redigér wikikode]

Elmshorn fik købstadsrettigheder i 1870. Byen havde 12.208 indbyggere i 1895.[16] Omkring 1. verdenskrig havde byen en betydelig industri indenfor læder (især skotøj), tobak, olie m.m., bomulds- og lærredsvæverier, samt skibsbyggeri; ligeledes havde den en stor handel, især med korn, og skibsfart. Byen havde en synagoge, foruden en luthersk kirke og flere kapeller, et hospital og en kreditbank. I 1910 havde byen 14.689 indbyggere.[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Salmonsens Konversationsleksikon, bind VII, s. 121
  2. ^ a b Topographie (1855), s. 360
  3. ^ Jürgens, s. 155
  4. ^ Jürgens, s. 149
  5. ^ a b c d e f g h i Topographie (1855), s. 363
  6. ^ Klem, s. 238
  7. ^ a b Bergsøe, s. 409
  8. ^ a b Statistischen Tabellenwerk, s. VIII og IX
  9. ^ Meddelelser (1861), s. 182 og 250
  10. ^ Thaarup, tabel XXVII (1824)
  11. ^ Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 88
  12. ^ Bergsøe (1847), s. 628
  13. ^ Bergsøe (1847), s. 632
  14. ^ Bergsøe (1847), s. 633
  15. ^ Topographie (1955), s. 361
  16. ^ Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 20 (1899), sp. 645

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: