Plast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kunststof)
Plastspand
Bestik af biologisk nedbrydeligt plast
En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane.
Et skelet i plast.

Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie). Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling og farve.

Det anslås at der i alt er produceret 8.300 millioner ton plastik indtil nu (2017), hvoraf langt størstedelen er endt som affald.[1][2] Den globale plastproduktion i 2018 var på 360 millioner tons, deraf 62 millioner tons i Europa.[3] Det anslås også at der i 2050 vil være mere plastaffald i havene end fisk (baseret på meget usikre tal).[4][5]

Mange typer plast kan ophobe statisk elektricitet i en grad så man kan mærke et lille stød ved berøring.

Den globale produktion af plast[redigér | rediger kildetekst]

Den globale plastproduktion [6]

År Millioner ton
1950 2,3
1993 162
2015 448
2018 360

Forskellige former[redigér | rediger kildetekst]

Der er mange forskellige former for plast eller kunststoffer:

Protein[redigér | rediger kildetekst]

Proteinbaserede stoffer:

Cellulose[redigér | rediger kildetekst]

Cellulosebaserede stoffer:

Kulstof[redigér | rediger kildetekst]

Kulstofbaserede stoffer:

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1530 udviklede den tyske alkymist Bartholomæus Schobinger, en opskrift på kaseinplast, dvs. plast fremstillet af ostemasse.[8]

Bemærk at plastikkirurgi ikke har noget med plast at gøre.

Plasttyper[redigér | rediger kildetekst]

Herunder findes en grov opdeling af plast, hvor der er henvist til artikler om de enkelte typer.

Hærdeplast[redigér | rediger kildetekst]

I hærdeplast dannes kemiske bindinger under hærdningen, således at plasten ikke bliver flydende igen ved opvarmning.

Termoplast[redigér | rediger kildetekst]

Termoplast består af lange kulbrintemolekyler, som holdes sammen gennem svage molekylebindinger, van der Waalske bindinger. Ved opvarmning svækkes disse svage bindinger, og plasten bliver flydende. Medmindre der begynder at ske nedbrydning af plastmolekylerne, hvorved den gennemsnitlige molekyllængde sænkes, afhænger plastens egenskaber ikke af antal opvarmning og nedkølinger.

Krystallinsk plast[redigér | rediger kildetekst]

Krystallinsk plast er i virkeligheden delkrystallinsk, idet der er amorfe områder i plasten. Amorfe områder i krystallinske materialer kan opstå fx ved hurtig nedkøling.

Amorf plast[redigér | rediger kildetekst]

I amorf plast ligger molekylekæderne tilfældigt i materialet, hvad der kan illustreres ved en portion spaghetti. Klar plast er altid amorf.

Alternative plastmaterialer[redigér | rediger kildetekst]

Da der er usikkerhed om hvor store jordens olieressourcer er, og af miljømæssige årsager søges der efter alternative plast-materialer. Mange af disse alternativer betegnes som bioplast, da de fremstilles af biologisk materiale såsom lignin eller fructose.

  • "Arboform" er et bio-plastmateriale, som produceres af det tyske firma TECNARO. Produktet fremstilles af lignin – et restprodukt fra papirproduktionen. Ligninet blandes med naturfibre fra træ, hamp eller hør og naturlige tilsætningsstoffer som voks. Materialet kan sprøjteformes og anvendes til næsten alle de samme formål som traditionelle plastictyper.[10]
  • "Sugar plastic" fremstillet af fructose er et andet alternativ.[11]

Tilsætningsstoffer[redigér | rediger kildetekst]

Plastikforurening[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Plastikforurening

Plastikforureningen af miljøet, specielt oceanerne er nået et stort omfang og er blevet et globalt problem. Der producers årligt 280 millioner ton plastic på verdensplan, og deraf skønner man at 8 millioner ton ender i oceanerne stigende til over 17 millioner ton i 2025[12]. En undersøgelse i 2014 anslog partikkelforureningen at være på 5,25 •1012 (5,25 billioner) partikler, på en samlet vægt af 269.000 ton[13]. I 2017 anslås at der i alt indtil nu er frembragt 6.300 millioner ton plastikaffald, hvoraf kun 9% er blevet genbrugt.[2]

Engangsplast[redigér | rediger kildetekst]

De fem polymerer der udgør langt hovedparten af engangsplast er:

  • PP (polypropylen)
  • HDPE (high-density polyethylen)
  • LDPE (low-density polyethylen)
  • LLDPE (linear low-density polyethylen)
  • PET (polyethylen terephthalat).[14][15]

Genanvendelse af plast[redigér | rediger kildetekst]

En effektiv bekæmpelse af plastforureningen vil indebære omfattende genbrug af plast og lukning af alle kilder til forureningen

Nogle tiltag til cirkulær økonomi og bekæmpelse af plastforureningen:

  • Nye typer plast der er totalt genbrugelige.[16]
  • Mikrobiologisk nedbrydning af plast.[17][18]
  • Kemisk nedbrydning.[19]

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Everything You Didn't Know You Needed to Know About Plastics. ScienceAlert 2018
  2. ^ a b Production, use, and fate of all plastics ever made. Science Advances 2017
  3. ^ K 2019: PlasticsEurope unveils updated plastics data and Voluntary Commitment progress. Plastics Europe 2019
  4. ^ Rethinking the future of plastics. World Economic Forum
  5. ^ Human-Made Stuff Doubles in Mass Every 20 Years. It Just Crossed a Disturbing Line. ScienceAlert 2020
  6. ^ We made plastic. We depend on it. Now we are drowning in it. National geographic 2018
  7. ^ Scientists Just Revealed a Brand New Type of Endlessly Recyclable Plastic. Science Alert 2019
  8. ^ Plast er verdens venligste produkt, 27. maj 1994, ing.dk
  9. ^ Danske forskere opfinder nem vej til naturvenlig plastik
  10. ^ Artikel om Arboform
  11. ^ Artikel om "Sugar plastic"
  12. ^ Millioner tons plastik forsvinder i havet. Politiken 2015
  13. ^ There are now 5.25 trillion pieces of plastic in the ocean, study estimates. Science Alert 2014
  14. ^ Just 20 Companies Produce Over 55% of All Single-Use Plastic Waste in The World. ScienceAlert 2021
  15. ^ Here Is Who’s Behind the Global Surge in Single-Use Plastic. New York Times 2021
  16. ^ Plastic Gets a Do-Over: Breakthrough Discovery Recycles Plastic From the Inside Out. Berkeley Lab 2019
  17. ^ Newly-Discovered Bacterium Can Break Down, Metabolize Plastic. Sci-News.com 2016
  18. ^ Ocean's plastics offer a floating fortress to a mess of microbes. ScienceNews
  19. ^ "How hard-to-recycle plastic is being made as good as new. Horizon 2020". Arkiveret fra originalen 12. juni 2020. Hentet 12. juni 2020.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.