Kvas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kvass)
Gå til: navigation, søg
Gærende kvas i et sylteglas

Kvas (russisk: квас, tr. kvas; litauisk: Gira; dansk: ~ brøddrik) er en drik, der laves på mørkt brød, der har gæret. Drikken er meget vellidt i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Polen og de Baltiske lande ligesom i de tidligere Sovjet-republikker som Usbekistan, hvor Kvas-sælgere er almindelige i gaderne. Oprindelsen går mere end 5.000 år tilbage, som med ølproduktion.

Kvas laves ved at lade en blanding af malt og rugmel, alternativt gammelt rugbrød og sukker, overhældt med vand, stå ved stuetemperatur. Blandingen omrøres med mellemrum, til væsken gennem fortsat gæring og dannelse af eddikesyre har fået en syrlig smag. Samtidig dannes også små mængder ethanol og kulsyre.

Alkoholprocenten (0.05-1.44%) er så lav, at drikken opfattes som acceptabel for børn at drikke. Kvas bliver ofte smagt til med frugt og krydderurter som jordbær eller mynte.

Kvas bruges som ingrediens i en kold russisk sommersuppe, (russisk: Okrosjka).

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Mad og drikke Stub
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.