Løve (by)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Løve (Kalundborg Kommune))
Spring til navigation Spring til søgning
Løve
Løvegård Løve Station
LøvegårdAvlsbygning.JPG LøveStation.JPG
Løve Mølle.jpg
Løve Mølle
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Kalundborg Kommune
Sogn Gierslev Sogn
Postnr. 4270 Høng
Demografi
Løve by 275[1] (2019)
Kommunen 48.681[1] (2019)
 - Areal 604,00 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.kalundborg.dk

Koordinater: 55°29′5″N 11°17′38″Ø / 55.48472°N 11.29389°Ø / 55.48472; 11.29389

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Løve (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Løve)

Løve er en tidligere stationsbyNordvestsjælland med 275 indbyggere (2019)[1], beliggende 2 km syd for Høng, 11 km nord for Slagelse og 27 km sydøst for Kalundborg. Byen hører til Kalundborg Kommune og ligger i Region Sjælland.

Løve ligger i Gierslev Sogn, som har to kirker: Gierslev Kirke i landsbyen Gierslev 2 km øst for Løve og Vester Løve Kirke 2½ km vest for Løve. Herregården Løvegård ligger 1½ km syd for byen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stednavne[redigér | redigér wikikode]

Løve lagde navn til Løve Herred, det sydligste herred i Holbæk Amt. I Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 kaldes Løve by et kongelev (= krongods) og benævnes Løghe, der er tolket som "lyet", et helligsted. Men navnet kan også være udledt af løgh, fra norrønt laug, der betød "vaskevand", [2] og kendes fra ordet løgherdag (= vaskedag, badedag), som i 1700-tallet var blevet til løverdag [3] og i nyere dansk kendes som "lørdag". [4]

Af andre forvanskede stednavne på egnen nævnes Timianengen, hvor der ikke vokser timian; oprindeligt hed det Tingmandsengen, fordi tingmændenes heste græssede der. Ligeledes er Rævebjerget en forvanskning af Røverbjerget, fra den gang det var et rettersted. [5]

Løve Mølle[redigér | redigér wikikode]

Løve Mølle ligger i byen på Kappelsbjerg 41 m.o.h. Den blev bygget i 1860, men brændte i 1881, hvorefter den nuværende mølle blev opført. Den er 19 m høj og har også været et pejlemærke for søfarende.[6]

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Løve havde station, senere trinbrætSlagelse-Værslev-banen, der blev indviet i 1898. Persontrafikken blev i 1971 indstillet nord for Høng, men overtaget af Høng-Tølløse-banen syd for Høng, så der opstod en sammenhængende bane Tølløse-Høng-Slagelse (Tølløsebanen). Her har Løve Station så været trinbræt indtil 11. december 2011, hvor det blev nedlagt sammen med det i Havrebjerg. Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 5.

Kilder[redigér | redigér wikikode]