Lars Findsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lars Findsen

Personlig information
Kæle/øgenavn Tito Rediger på Wikidata
Født 17. september 1964 (59 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Alssundgymnasiet Sønderborg (til 1983),
Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet (til 1990) Rediger på Wikidata
Tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Embedsmand Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Datatilsynet (1990-1993), Justitsministeriet (1993-2002), Forsvarsministeriet (2007-2015), Forsvarets Efterretningstjeneste (fra 2015), Politiets Efterretningstjeneste (2002-2007) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af 1. grad af Dannebrog (2003) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Lars Findsen (t.v.) under et møde i Oslo i 2015.

Lars Johan Findsen (født 17. september 1964[1]) er en dansk jurist og embedsmand, og tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Uddannelse og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Findsen har studentereksamen fra Sønderborg[2] og er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1990.

Han arbejdede som fuldmægtig i Justitsministeriet frem til 1993, var ministersekretær fra 1995 til 1998 og 2001-2002 kontorchef samme sted.[kilde mangler] Som ministersekretær rådgav han for eksempel justitsminister Frank Jensen under interviewet til bogen "Grænseløs nu - få så det interview gjort færdigt".[3] Politikeren Elisabeth Arnold havde i slutningen af 1990'erne været kollega med Findsen i justitsministeriet. Til en portrætartikel i Berlingske udtalte hun: "Jeg husker ham som en hjælpsom medarbejder, som man kunne spørge om mange ting, og hvor man altid fik et ordenligt svar. Han er en utrolig flink fyr og meget retlinet."[2] Blandt hans arbejde i denne tid var ledelse af en delegation sendt af Politiets Efterretningstjeneste (PET) til Berlin i november 1999 i forbindelse med Lenz-sagen, hvor Morten Jung-Olsen senere blev anholdt.[4]

Fra 2002 til 2007 var Findsen chef for PET. Under sin tid i PET ændrede han institutionen til at være mere åben og informativ. PET fik hjemmeside og årsberetning og Findsen gav flere interviews til medierne.[2] I embedet blev han efterfulgt af Jakob Scharf.

Fra 2007 til 2015 var han departementschef i Forsvarsministeriet. I perioden 1991-2002 var Findsen ekstern lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Findsen var chef for Forsvarets Efterretningstjeneste fra 2015[1] til 2020.

2008 blev han Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Lækagesag[redigér | rediger kildetekst]

Den 21. august 2020 blev Findsen sammen med to andre ledende medarbejdere fritaget for tjeneste og hjemsendt med øjeblikkeligt varsel, i forbindelse med at Tilsynet med Efterretningstjenesterne mente, at efterretningstjenesten havde tilbageholdt oplysninger for dem.[5] Den 13. december 2021 konkluderede en undersøgelseskommission imidlertid at sagen ikke gav anledning til kritik af FE eller dens medarbejdere.[6][7]

I januar 2022 kom det frem, at Findsen var blevet varetægtsfængslet den 8. december, fem dage inden undersøgelseskommissionen frikendte ham og hans to kolleger for kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Hans fængsling skete pga. en sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 109 om videregivelse af statshemmeligheder.[7] I sagen blev fire nuværende og tidligere medarbejdere i Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) anholdt og sigtet for lækage af højt klassificerede oplysninger.[8][9] I august 2022 var sigtelserne mod to af de tre andre sigtede blevet frafaldet.[10] I februar 2022 blev Findsen løsladt og var i juni 2022 stadig sigtet af PET og suspenderet fra sit job.[7]

I oktober 2022 udgav Findsen i samarbejde med journalisten Mette Mayli Albæk bogen Spionchefen. Erindringer fra celle 18, hvor han gav sit syn på sagen mod ham og hændelserne der gik forud for den.[11] Samme måned var sigtelserne mod Findsen konkretiseret til at han skulle have røbet statshemmeligheder til fem personer bl.a. den tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, som dog benægtede at have modtaget statshemmeligheder.[12]

Danske dagblade sammenkædede i 2022 sigtelserne mod Lars Findsen efter straffelovens paragraf 109 med en sigtelse efter samme paragraf mod tidligere forsvarsminister og tidligere formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Claus Hjort Frederiksen.[13][14][15] Straffelovens paragraf 109 fandt sidste gang anvendelse i 1980.[16]

Den 27. oktober 2023 afviste Højesteret anklagemyndighedens krav om at anklagerne mod Findsen ikke måtte offentliggøres.[17] Den 1. November 2023 frafaldt anklagemyndigheden deres anklager mod Findsen og Claus Hjort Frederiksen.[18]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Lars Findsen (2014), "Danish Defence Policy and Military Operations 2013", Danish Foreign Policy Yearbook 2014: 40-50, Wikidata Q110498914
  • Lars Findsen; Mette Mayli Albæk (13. oktober 2022), Spionchefen, Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-7810-7, Wikidata Q114650367

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Chefen for FE". Forsvarets Efterretningstjeneste. Arkiveret fra originalen 2017-07-02. Hentet 2018-09-15.
  2. ^ a b c Pernille Mainz (5. september 2006), "Den åbne PET-chef", berlingske.dk, Wikidata Q110944670
  3. ^ Niels Rohleder (26. maj 1998), "Provokerende ny bog om EU's politisamarbejde", Dagbladet Information, Wikidata Q110952033
  4. ^ Mikael Busch (2015), Lenz. Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden, København: People'sPress, s. 151, ISBN 978-87-7137-282-3, OL 30866592M, Wikidata Q111922327
  5. ^ Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste sendes hjem. Altinget.dk. Hentet 1/9-2020
  6. ^ "Kommission afviser hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste". nyheder.tv2.dk. 2021-12-13. Hentet 2022-12-29.
  7. ^ a b c "Lars Findsen: Dybt krænkende at detaljer om privatliv er delt". dr.dk. 2022-06-28. Hentet 2022-12-29.
  8. ^ Spionchef sidder fængslet i lækagesag, eb.dk 20.01.22
  9. ^ Journalister indkaldes som vidner i sag om efterretningslæk, berlingske.dk
  10. ^ "Kan Lars Findsen også få droppet sigtelsen mod sig? Her er en eksperts bud". berlingske.dk. 2022-08-04. Hentet 2022-12-29.
  11. ^ Lars Findsen; Mette Mayli Albæk (13. oktober 2022), Spionchefen, Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-7810-7, Wikidata Q114650367
  12. ^ "Lars Findsen er tiltalt for at afsløre statshemmeligheder for tidligere rigspolitichef". ekstrabladet.dk. 2022-10-21. Hentet 2022-12-29.
  13. ^ "FE-chef Lars Findsen udstillet som cykeltyv over for toppolitikere". berlingske.dk. 2022-06-29. Hentet 2022-12-30.
  14. ^ "Kan Lars Findsen retsforfølges, når Claus Hjort slipper ?". nordtinget.dk. 2022-05-20. Hentet 2022-12-30.
  15. ^ "Claus Hjort og Lars Findsen må være skuffede, hvis de havde regnet med en tidlig julegave". politiken.dk. 2022-12-14. Hentet 2022-12-30.(abonnement nødvendigt)
  16. ^ "Støvet paragraf tages i brug for første gang i 40 år mod den fængslede spionchef". dr.dk. 2022-01-11. Hentet 2022-12-30.
  17. ^ "Højesteret åbner døre en smule i sager mod Hjort og Findsen". nyheder.tv2.dk. 2023-10-27. Hentet 2023-11-01.
  18. ^ Abrahamsen, Jeppe Dong (2023-11-01). "Alle sager i spionskandalen droppes". politiken.dk. Hentet 2023-11-01.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lars_Findsen&oldid=11591970"