Lars R. Møller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rank insignia of oberst of the Royal Danish Army.svg Lars Reinhardt Møller
13. januar 1954 (65 år)
Født 13. januar 1954
Fredericia
Troskab Danmark Danmark
Værn Danmarks hærflag Danmarks hær
Tjenestetid 1978-2014
Rang pensioneret oberst
Enhed Hærens Operative Kommando
Chef for Produktionsdivisionen
Militære slag og krige Operation Bøllebank
Udmærkelser Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen
Hæderstegnet for god tjeneste i Hæren
Den polske hærs medalje
FN-medaljen for tjeneste i det tidligere Jugoslavien.
Senere arbejde Forfatter og foredragsholder

Lars Reinhardt Møller (født 13. januar 1954 i Fredericia) er en pensioneret dansk officer fra Hæren, der blev kendt for sin rolle i Operation Bøllebank under FN's fredsbevarende styrker i den Jugoslavien (UNPROFOR).

Han er søn af oberstløjtnant Regner Reinhardt Møller og kom ind i Forsvaret i 1973 som værnepligtig i Den Kongelige Livgarde, hvor han senere uddannede sig til officer. Således blev han i 1975 indskrevet på Hærens Officersskole og blev i 1979 udnævnet til premierløjtnant ved Jydske Dragonregiment. 1983-92 arbejdede han i Forsvarsministeriet og i en enkelt årgang i Forsvarsakademiet, indtil han 1992-95 som oberstløjtnant var chef for en bataljon i Jydske Dragonregiment.

Operation Bøllebank[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Operation Bøllebank

Under sin udstationering i Jugoslavien for FN's fredsbevarende styrker, ledte han en dansk kampvognsenhed i en fælles nordisk bataljon, som opererede under FN-kommando.

Den 29. april 1994 blev enheden indsat for at undsætte en svensk observationspost, der var under beskydning af serbiske styrker. Under fremrykningen blev den beskudt med panserværnsraketter, og Lars Møller gav ordre til at besvare ilden og nedkæmpe den angribende styrke.

Der blev affyret 72 granater mod serberne og træfningen varede i ca. 2 timer til de angribende stillinger var nedkæmpet. En af granaterne ramte et ammunitionsdepot, og det anslås, at omkring 150 serbiske soldater blev dræbt, mens Møller og de øvrige danske styrker ikke selv led tab.

Operationen var på mange måder speciel, bl.a. fordi det var dansk militærs største træfning siden 2. verdenskrig. Desuden gav den international genlyd i et sådant omfang, at Danmarks prestige steg betydeligt og dannede grundlag for en mere håndfast metode i fredsstøttende aktioner – både i NATO og FN.[1]

I 1997 blev han indstillet til Forsvarets medalje for Tapperhed, men "indsatsen vurderes ikke at indeholde en sådan grad af særlig tapper indsats, der bør berettige til nævnte udmærkelse". Året efter modtog han Ebbe Muncks Hæderspris og ros fra Dronning Margrethe for at have "det ansvar, den dømmekraft og den vilje til handling, som de danske soldater udviste i en meget kritisk situation".[2]

Syv år efter kampen udgav han i 2001 bogen Operation Bøllebank: soldater i kamp, der med udgangspunkt i sin udstationering skriver om de mekanismer, der knytter sig til soldater i kamp.

Lars R. Møller og lederen af kampvognseskadronen, major Carsten Rasmussen, blev omkring årsskiftet 2016/2017 udsat for kritik fra en række af de soldater, der deltog i Operation Bøllebank. I en radiodokumentar på DR's P1,[3] blev der stillet et stort spørgsmålstegn ved Lars R. Møller og Carsten Rasmussens lederskab under træfningen i Bosnien.

Kritikken tog udgangspunkt i et 10 år gammelt interview med den nu afdøde kampvognskommandør Erik Kirk. Interviewet og udtalelser fra andre soldater, der deltog i træfningen, kalder Lars R. Møllers officielle fortælling for løgn. Lars R. Møller har på den anden side kaldt diskussionen for pølsesnak[4].

Radiodokumentaren førte til et politisk pres for en kulegravning af hændelserne i Bosnien i 1994[5]. Det blev dog hurtigt afvist af Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, med henvisning til, at hændelserne hørte fortiden til[6].

Efter Jugoslavien[redigér | redigér wikikode]

Efter hjemvendelsen fortsatte han som bataljonschef i Jydske Dragonregiment, indtil han i 1995-96 videreuddannede sig i udlandet, hvorefter han vendte tilbage til Forsvarsakademiet i tre år. I 1999 blev udnævnt til oberst og udstationeret som stabschef i Polen. Han blev stabschef i Danske Division, hvor han bl.a. har været med til at uddanne soldater, der skulle udsendes til international tjeneste. 1. juli 2007 blev han chef for Hærens Kampskole i Oksbøl.

Han har gentagne gange udtalt sig kritisk om bl.a. Hærens opgaver i Afghanistan sammenholdt med den økonomi, der ifølge Møller ikke er tilstrækkelig til disse operationer. Han foreslog derfor at anvende midler til denne mission fra Søværnet og Flyvevåbnet. Efter længere tids kontroverser med Forsvarets ledelse, blev han med virkning fra 1. september 2008 forflyttet til en stilling som chef for produktionsdivisionen i Hærens Operative Kommando.[7]

To måneder senere udkom bogen Det danske Pearl Harbor, hvori Møller beskrev et stadigt voksende bureaukrati i Forsvaret siden omstruktureringen i 2005. Sideløbende beskrev han en tiltagende rivalisering de tre værn imellem. Kritikken blev genkendt af en række officerskolleger, men blev i øvrigt afvist af den øverste ledelse, Forsvarskommandoen.[8]

Sideløbende med sin militærkarriere har han skrevet tre bøger: "Pavemordet" (2003), der beskriver Mehmet Ali Agcas forsøg på at myrde Pave Johannes Paul 2. i 1981 og bevæggrundene til handlingen. Operation Hurricane (2003) om efterretningsvirksomhedernes virke i tidligere tider, samt deres nuværende funktioner. Kvinder i kamp (2006) er en gennemgang af kvindelige soldater – lige fra oldtidens krigere til nutidens moderne kamptropper.

Han er tildelt Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen, Hæderstegnet for god tjeneste i Hæren (tildelt for 25 års tjeneste), den polske hærs medalje og FN-medaljen for tjeneste i det tidligere Jugoslavien.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Operation Bøllebank: soldater i kamp (2001)
  • "Pavemordet" (2003)
  • Operation Hurricane (2003)
  • Kvinder i kamp (2006)
  • Det danske Pearl Habor (2008) , [9]
  • Vi slår ihjel – og lever med det (2010)
  • Snigskytter (2013), ISBN 978-87-11-35354-7
  • Tak for turen (2014)
  • Ledelse er ikke raketvidenskab (2014)
  • Specialoperationer (2017), ISBN 978-87-11-53762-6

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Viggo Jakobsen (december 2002). "Operation Bøllebank". Politologiske Studier. Hentet 10. juli 2009. 
  2. ^ Ole Kjeld Hansen. "Operation "Bøllebank" - danske kampvogne i krig". Dansk Militærhistorie. Hentet 10. juli 2009. 
  3. ^ "Løgnen om Operation Bøllebank" DR P1 5. januar 2017
  4. ^ Lars R. Møller om Bøllebank-anklager: Hvis de vil slås, kan vi godt slås. DR Nyheder januar 2017.
  5. ^ Politisk Pres for en kulegravning af Operation Bøllebank. DR Nyheder Januar 2017.
  6. ^ Forsvarsminister lægger 'Bøllebank' død: Operationen tilhører historien. DR Nyheder januar 2017.
  7. ^ Ritzaus Bureau (25. juni 2008). "Åbenmundet oberst forflyttet". Dagbladet Politiken. Hentet 12. juli 2009. 
  8. ^ Charlotte Aagaard og Ulrik Dahlin (23. september 2008). "Hvis Møller har ret". Dagbladet Information. Hentet 12. juli 2009. 
  9. ^ Anmeldelse på krigeren.dk