Legalitetsprincippet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer. For det første den formelle lovs princip, der går ud på, at love har forrang frem for administrative retsakter (anordninger udstedt af forvaltningen) også kaldet den retlige trinfølge, og at love kun kan ophæves eller ændres ved ny lov. For det andet omfatter legalitetsprincippet hjemmelskravet, også kaldet den materielle lovs princip, hvorefter at forvaltningen ikke kan handle uden den fornødne bemyndigelse eller lovhjemmel.

Teorien udspringer af forholdet mellem 1. og 2. punktum i Grundlovens § 3.

Oversigt[redigér | redigér wikikode]

Legalitetsprincippet:

  • Den formelle lovs princip
  • Den retlige trinfølge
  • En gang lov – altid lov
  • En lov kan kun ophæves/ændres ved ny lov (undtagelse derogation)
  • Hjemmelskravet
  • Al forvaltningsvirksomhed kræver lovhjemmel
  • Forvaltningsvirksomhed kan dog også have bemyndigelse i en ligestillet retsnorm som retssædvane eller anstaltsbetragtninger.

Den retlige trinfølge:

  • Grundloven
  • Almindelige love
  • Anordninger
  • Cirkulærer
JuraStub
Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.