Retsgrundsætning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En retsgrundsætning (også blot kaldet grundsætning) er en retslig regel eller et retsligt princip,[1] der kun sjældent[2] er formuleret i en lov, men som er udviklet gennem retspraksis.[3] På trods af, at en retsgrundsætning typisk er uskreven og ikke er nævnt i en lov,[4] så gælder en retsgrundsætning som en retskilde.[5] Der findes ingen samlet liste over retsgrundsætninger.[6]

I både formueret[7] og forvaltningsret (især for offentlig myndighedsudøvelse[8]) anvendes retsgrundsætninger.[9] En forvaltningsretlig retsgrundsætning gælder "på lovs niveau i den retlige trinfølge", så kun en lov tilsidesætte en forvaltningsretlig retsgrundsætning.[10]

Der findes en retsgrundsætning, legalitetsprincippet, der gælder på grundlovsniveau; mens de fleste retsgrundsætninger gælder på lovs niveau i den retlige trinfølge.[11]

Blandt de hyppigst anvendte retsgrundsætninger er[redigér | rediger kildetekst]

  • Culpareglen[12] betegner det at agere ansvarspådragende i erstatningsretlig forstand. Erstatningsansvar er bl.a. nævnt i FOB nr 01.630.[13]
  • Ingen er forpligtet til det umulige;[14] latin:[15] impossibilium nulla est obligatio[16] kan ikke være hjemmel for at smide en elev ud af en skole, jf. FOB 2012-9.[17]
  • Krav om saglig forvaltning (også kaldet forbud mod magtfordrejning)[18] formulerer, at den offentlige forvaltning kun må lægge vægt på de hensyn, der er relevante for sagens afgørelse.[19] Retsgrundsætningen om saglig forvaltning er bl.a. nævnt i FOB nr. 08.479.[19]
  • Legalitetsprincippet[20] stiller krav om, at en myndigheds indgreb i fx personlig frihed skal have hjemmel i lov.[21] Legalitetsprincippet er bl.a. nævnt i FOB nr 97.74.[21]
  • Lighedsgrundsætningen[22] fastslår, at lige forhold bør bedømmes ens.[23] Lighedsgrundsætningen stiller (...) visse krav om konsekvens ved den skønsmæssige afvejning,[24] som myndigheden foretager som en del af sagsbehandlingen. Lighedsgrundsætningen er bl.a. nævnt i FOB nr 00.439.[23]
  • Pligtmæssigt skøn[23] (forbud mod skøn under regel[25]) er en retsgrundsætning. Skøn under regel er bl.a. nævnt i FOB nr 00.439.[23]
  • Proportionalitetsprincippet,[26] der anvendes både i forvaltningsret og EU-ret, indeholder krav om, at et middel skal være egnet og nødvendigt og må ikke gå længere end nødvendigt for at opnå det tilstræbte formål.[27] Proportionalitetsprincippet er bl.a. nævnt i FOB nr 99.161.[28]
  • Undersøgelsesprincippet (også kaldet officialprincippet eller officialmaksimen)[29] stiller det krav til en offentlig myndighed, at myndigheden skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst,[19] før myndigheden kan træffe afgørelse i sagen.[29] Undersøgelsesprincippet er nævnt i retssikkerhedsloven § 10.[30] Officialprincippet er en retsgrundsætning (Revsbech m.fl. 2019:144), som udgør en garantiforskrift (Revsbech m.fl. 2019:369). Officialprincippet er bl.a. nævnt i FOB nr. 08.479.[19]
  • En nødretsgrundsætning[31] giver undtagelsesvist myndigheder mulighed for at tilsidesætte love og andre regler. En forudsætning for at erklære nødret er, at foreligger en konkret fare, som eksempelvis krig eller oprør.[32] Nødret kan begrunde afvigelser fra grundlovssikrede rettigheder[33] og anvendelse af magtmidler.[34]
  • En myndighed kan i visse situationer tilbagekalde en forvaltningsafgørelse som følge af enten urigtige eller bristende forudsætninger.[35][36]
  • En forvaltningsretlig retsgrundsætning[37] giver rekursmyndigheden[38] mulighed for fuldstændig prøvelse af den afgørelse, som første instans har truffet.[39]
  • Krav om god forvaltningsskik[40] kan opfattes som en retsgrundsætning; god forvaltningsskik er bl.a. nævnt i FOB 04.517.[41]
  • Ifølge en forvaltningsretlig grundsætning er den borger, som er part i en sag "den nærmeste til at vurdere, hvad der er bedst" for parten; se FOB 2007.485.[42][43]
  • Endelig kan habilitetsregler og en parts ret til at blive hørt i en sag forstås som retsgrundsætninger, der dog er lovfæstet i forvaltningsloven.[44] Ifølge Ombudsmandens udtalelse FOU nr 2015.6 gælder en retsgrundsætning om myndighedsinhabilitet,[45] jf. FOB nr 96.160.[46] Retsgrundsætningen om inhabilitet supplerer forvaltningsloven og gælder uden for forvaltningslovens anvendelsesområde.[47]

Almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse af en forvaltningsafgørelse[redigér | rediger kildetekst]

  • Der gælder en forvaltningsretlig grundsætning om beskyttelse af adressatens berettigede forventninger,[53] eller blot beskytte[54] berettigede forventninger.[55]
  • Tilbagekaldelse skal ske af grunde med en vis vægt.[56]
  • Tilbagekaldelse udgør et indgreb, hvis intensitet skal vurderes.[57]
  • Nye faktiske oplysninger eller nye retlige forhold kan begrunde en omgørelse af en afgørelse.[58]
  • Myndigheden kunne have taget tilbagekaldelsesårsagen i betragtning allerede inden tilladelsen blev udstedt.[59]
  • Tilbagekaldelsen kan være forudsigelig, hvis den fremgår af de vilkår, som er nævnt i tilladelsen.[60]
  • Kun den afgørelse, der beror på forvaltningens skøn kan tilbagekaldes. Derimod kan en lovbunden afgørelse ikke tilbagekaldes, men kun omgøres.[61]

Øvrige retsgrundsætninger[redigér | rediger kildetekst]

  • Det følger af "almindelige retsgrundsætninger, at der består en adgang for arbejdsgiveren til mod erstatning at søge et arbejdsforhold til ophør".[62]
  • Ifølge en almindelig erstatningsretlig retsgrundsætning kan erstatning nedsættelse eller bortfalde, hvis skadeslidte har medvirket til skaden.[63]
  • Skadelidte har pligt til at begrænse sit tab, kaldet tabsbegrænsningspligten.[64]
  • Forhandlergrundsætningen[64]
  • Berigelsesgrundsætningen[64]
  • Fagministeriets departement har pligt til at føre sektortilsyn med det ressort, som hører til fagministeriets område.[65]

Hurtighedsprincippet[redigér | rediger kildetekst]

Hurtighedsprincippet er muligvis en forvaltningsretlig retsgrundsætning. Hurtighedsprincippet er nævnt i retssikkerhedslovens § 3.[66] Hurtighedsprincippet synes at følge at kravet om god forvaltningsskik; en uforholdsmæssigt lang sagsbehandlingstid kan sidestilles med et afslag.[67] Hurtighedsprincippet forpligter myndigheden til at offentliggøre sagsbehandlingstider, typisk på sin hjemmeside.[68] Hurtighedsprincippet stiller det krav til en forvaltningsmyndighed, at myndigheden træffer afgørelse i en sag hurtigst muligt.[69]

Folketingets Ombudsmand[redigér | rediger kildetekst]

Folketingets Ombudsmand[70][71] udtaler sig jævnligt angående klager[72] og sager om bl.a. manglende overholdelse af retsgrundsætninger fra en offentlig myndigheds side; en sådan udtalelse betegnes Folketingets Ombudsmands Beretning (FOB).[73] En skriftlig udtalelse i FOB er ikke bindende for en offentlig myndighed,[74] men har ofte betydning for en borgers restsikkerhed,[75] for det sker kun sjældent, at domstole er uenige med FOB.[76]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Videre læsning[redigér | rediger kildetekst]

Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ retsgrundsætning — ODS
  2. ^ 3.2.5. Områder, der er reguleret af uskrevne retsregler | Lovkvalitet
  3. ^ eLov - Retsgrundsætninger
  4. ^ https://lovkvalitet.dk/wp-content/uploads/sites/5/2021/01/Vejledning-om-lovkvalitet-1.pdf
  5. ^ Retskilderne
  6. ^ (Munk-Hansen 2021:80)
  7. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/kruse_formueret_1991.pdf
  8. ^ Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4. side 270-271, fodnote 431
  9. ^ Forvaltningsretlige grundsætninger | LOBPA
  10. ^ (Revsbech m.fl. 2016:116)
  11. ^ siderne 67-69 i Bente Hagelund: Sagsbehandling i øjenhøjde. 2018. 2. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757438529
  12. ^ culpa – erstatningsretsbegreb | lex.dk – Den Store Danske
  13. ^ Kommunes erstatningsansvar for inddrivelse af ægtefællebidrag. Forældelse
  14. ^ Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4. side 499
  15. ^ Impossibilium nulla est obligatio (lat.) - SmithKnudsen.dk
  16. ^ impossibilium nulla est obligatio | lex.dk – Den Store Danske
  17. ^ Afmelding fra grundforløb på teknisk skole
  18. ^ 2.1. Retsgrundsætningers og -princippers betydning ved valg af hjemmel
  19. ^ a b c d Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet
  20. ^ legalitetsprincippet | lex.dk – Den Store Danske
  21. ^ a b Retten til dagpenge. Officialprincippet. Legalitetsprincippet. Remonstration
  22. ^ A.A.7.1.1 Baggrund for lighedsgrundsætning og praksisændring - Skat.dk
  23. ^ a b c d SU-berettigende uddannelser. Partshøring. Begrundelse. Lighedsgrundsætning. Skøn under regel
  24. ^ Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4. side 259
  25. ^ Skøn under regel i sag om personligt tillæg efter pensionsloven
  26. ^ Om Proportionalitetsprincippet og Ligebehandlingsprincippet
  27. ^ Afskedigelse som følge af urigtige oplysninger om sygedage under ansættelsessamtale. Proportionalitetsprincippet. Indhentelse, videregivelse og brug af helbredsoplysninger
  28. ^ Afskedigelse af ikkefaguddannet bibliotekar. Proportionalitetsprincippet. Partshøring. Begrundelse. Notatpligt
  29. ^ a b Officialprincippet
  30. ^ Retsinformation
  31. ^ https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l204/spm/8/svar/1410630/1762945/index.htm
  32. ^ undtagelsestilstand | lex.dk – Den Store Danske
  33. ^ https://justitia-int.org/wp-content/uploads/2020/06/Justitia-Retsstaten-og-Covid-19.pdf
  34. ^ https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/Afh_2015/afh11-2015.pdf
  35. ^ C.D.6.4.3 Praksis for tilbagekaldelse af tilladelser til skattefri omstrukturering som følge af væsentlige ændringer - Skat.dk
  36. ^ A.A.5.3 Tilbagekaldelse i bebyrdende retning - Skat.dk
  37. ^ https://www.elov.dk/media/betaenkninger/Begrundelse_af_forvaltningsafgoerelser_og_administrativ_rekurs_mv.pdf
  38. ^ https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2020/09/forvaltit-FINAL-a.pdf
  39. ^ (Revsbech m.fl. 2016:183, note 132)
  40. ^ God forvaltningsskik
  41. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/04-517/pdf
  42. ^ Retsinformation
  43. ^ Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4. side 249, fodnote 362
  44. ^ Retsinformation
  45. ^ Retsinformation
  46. ^ Myndighedsinhabilitet. Udleveringsbeslutning. Tredje instansbevilling
  47. ^ side 2-3 i https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ufo/spm/13/svar/1559829/2020422.pdf
  48. ^ Kommunalfuldmagten
  49. ^ side 141 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  50. ^ punkt 102. i Vejning om Forvaltningsloven https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1986/11740
  51. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/efterbetaling_af_kontanthjaelp/udtalelse_til_randers_kommune/
  52. ^ Meddelelse af afgørelser om specialpædagogisk bistand
  53. ^ Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4. side 250, især fodnote 363. samt side 525-526
  54. ^ (Revsbech m.fl. 2016:522)
  55. ^ Berettigede forventninger i forvaltningsretten ⇒ Find bogen her
  56. ^ (Revsbech m.fl. 2016:526-529)
  57. ^ (Revsbech m.fl. 2016:530)
  58. ^ (Revsbech m.fl. 2016:531-534)
  59. ^ (Revsbech m.fl. 2016:535-536)
  60. ^ (Revsbech m.fl. 2016:538)
  61. ^ (Revsbech m.fl. 2016:540)
  62. ^ (Revsbech 2016:609) citerer højestrets dom U 1973.167 H
  63. ^ (Revsbech 2016:614)
  64. ^ a b c (Munk-Hansen 2021:79)
  65. ^ side 193 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  66. ^ Hurtighedsprincippet - Socialretsadvokaterne
  67. ^ Guides og Praksisnyt Praksisnyt 23 - Om fastsættelse, offentliggørelse og overholdelse af sagsbehandlingsfrister (hurtighedsprincippet)
  68. ^ siderne 25, 48, 71, 105, 148 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  69. ^ side 151-152 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  70. ^ Velkommen til ombudsmanden
  71. ^ Rammerne for ombudsmandens arbejde
  72. ^ Inden du klager
  73. ^ FOB-sager
  74. ^ https://www.ombudsmanden.dk/ombudsmandensarbejde/skatteomraadet/afsluttede_sager/19_03026/
  75. ^ Østergaard-Nielsen, Martin (1999): Ombudsmanden - mellem magthaver og menigmand.
  76. ^ (Revsbech m. fl. 2019 s. 20)
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.