Leonidas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Leonidas statue1b.jpg

Leonidas (løvens søn) (ca. 540 f.Kr.11. august 480 f.Kr.) var den spartanske konge under slaget ved Thermopylæ. Han var en af kong Anaxandridas 2. af Spartas sønner, og påstået efterkommer af Herakles. Han efterfulgte sin halvbror Kleomenes 1., sandsynligvis i 489 eller 488 f.Kr. Fordi Leonidas ikke oprindeligt havde været tronarving, var han en af de få konger i Sparta, der havde gået til agogen, den barske træning, unge spartanere måtte gennemgå for at regnes som borgere. Han var gift med Kleomenes' datter, Gorgo. [1]

Leonidas førte de (efter sigende) 300 spartanske elitesoldater til det bjergpas, som var indgangen til de græske bystater. I dette smalle pas havde de få spartanere en chance mod de (efter sigende) en million persiske krigere under kong Xerxes 1. Leonidas' bedrift forsinkede den persiske hær længe nok til, at Athen fik tid til at evakuere byen og organisere sin flåde før slaget ved Salamis. [2]

Felttoget[redigér | redigér wikikode]

Spartas eforer sendte Leonidas af sted med en enhed af soldater, der alle havde sønner til at videreføre ætten, og 6.700 allierede soldater for at holde bjergpasset Thermopylæ (= de varme porte). Ifølge en samtidig fortælling tog Leonidas kun 300 mand med, fordi han vidste, at han gik til sin undergang. Et orakel havde spået, at Sparta kun kunne frelses, hvis en af byens to konger døde. Imidlertid virker det mere sandsynligt, at eforerne støttede hans plan noget halvhjertet pga højtiden karneia, samt politikken med at koncentrere de græske styrker ved landtangen ved Korinth.

I bjergpasset opstillede Leonidas' mænd deres falankser (en græsk krigstaktik, hvor soldaterne laver en mur af skjold og spyd, og hvor soldaterne bagved også holder spyddene frem) og gjorde sig klar til kamp. Der er forskellige angivelser af, hvor mange persere, der egentlig var: Fra 100.000 til over 2 millioner. Moderne historikere regner med, der har været omkring 150-200.000 persiske soldater, men tallet er omstridt.

belejringens første dag, da Xerxes forlangte, at grækerne skulle overgive sig og lægge våbnene ned, skal Leonidas have svaret: Μολών Λαβέ (Molon labe – "kom og hent dem"). På den tredje dag skal kongen have opfordret sine mænd til at spise en solid morgenmad, idet de nok kom til å spise i Hades samme aften. Xerxes sendte en spejder til hest ud, der iagttog, hvordan man i grækernes lejr bedrev sportsøvelser og redte sit hår. Ingen tog notits af spejderen, men overså ham helt. Xerxes fandt det ubegribeligt, at det her drejede sig om folk, der forberedte sig til en kamp på liv og død.

Grækerne dræbte tusindvis af persere med kun få dødsfald fra egne rækker. Selv Xerxes' elite, "de udødelige", mødte deres endeligt ved spartanernes sværd og spyd. Men en græsk forræder ved navn Ephialtes viste Xerxes' mænd en hemmelig sti om bag spartanernes linjer, og på den måde blev spartanerne omringet. I stedet for flugt valgte de at dø her, og at tage så mange persere med sig som muligt. Man har fundet pilespider fra persernes pilesalver, som regnede ned over spartanerne.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Herodot vandrede kong Xerxes rundt på slagmarken og ledte blandt de døde efter spartanerkongen: "...og bød, at Leonidas' hoved skulle skæres af og sættes på en stage." [3] Det skal han have fortrudt, og fyrre år senere blev liget af Leonidas returneret til spartanerne. Hans grav i Sparta findes stadigvæk. [4]

To statuer er rejst af Leonidas, begge med påskriften Molon labe. Den ene står ved Thermopylæ og blev rejst af kong Paul af Grækenland i 1955, den anden står i Sparta og er fra 1968.

I dag er Leonidas et heltenavn i Grækenland, og han er blevet verdenskendt gennem filmen 300, som gengiver spartanernes kamp mod overmagten.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. http://sparta-leonidas-gorgo.com/gorgo.html
  2. Tord Østberg: Alkibiades og Aten (s. 224), forlaget Dreyer, Oslo 2013, ISBN 978-82-8265-033-5
  3. Citeret i Ryszard Kapuscinski: Reiser med Herodot (s. 172), forlaget Aschehoug, Oslo 2007, ISBN 978-82-03-21060-0
  4. http://www.ithakabound.com/greek-mainland/this-is-sparta/attachment/sparta-greece-leonidas-grave-tomb/
Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.