Lomsdal-Visten nationalpark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lomsdal-Visten nationalpark
Lomsdalen
Ligger i Nordland, Norge
Område Helgeland
Nærmeste by Mosjøen
Areal 1102 km²
Oprettet 2009
Oversigtskort
Vistkjerringa

Lomsdal-Visten nationalpark (sydsamisk: Njaarken vaarjelimmiedajve) er en norsk nationalpark som ligger fra fjord til fjeld gennem flere forskellige landskabstyper i Vefsn og Vevelstad i landskabet Helgeland i Nordland fylke i Norge. Parken blev oprettet 29. maj 2009, for «at bevare et stort, egenartet og tilnærmet urørt naturområde; bevare den biologiske mangfoldighed med økosystemer, arter og bestande, geologiske forekomster og kulturminder; sikre variationsbredden af naturtyper og store sammenhængende barskovsområder i regionen; sikre grotter og karstformer mod al skade og mod at der fjernes biologisk eller geologisk materiale fra dem; bevare, sammen med landskabsværnsområdet i Indre Visten, et varieret kystlandskab fra fjord til fjeld i Helgeland» [1] og den dækker et område på 1102 km2.

Nationalparken ligger i Brønnøy, Vevelstad, Vefsn og Grane kommuner i Nordland; og den grænser til Strauman landskapsvernområde på 32 km² som blev oprettet samtidig inderst i fjorden Visten i Vevelstad. Nationalparken afløser Skjørlægda naturreservat i Vefsn, Laksmarkdalen naturreservat i Vevelstad, og Strompdalen naturreservat i Brønnøy.

Nationalparken ligger i Vistfjellan i Vevelstad-Vefsn, og omfatter den østlige kyst af Velfjorden i Brønnøy/Vevelstad. Længst mod sydøst omfatter den en del af Grane kommune med et bjergmassiv op til 1.293 moh. mod Svenningdalen i øst. Sydøst for dette, på anden side og lidt syd for Svenningdalen, starter Børgefjell nationalpark.

Geografi, landskab, geologi[redigér | rediger kildetekst]

Bjergmassivet Vistfjellan dominerer landområdet mellem de dybe fjorde Velfjorden i sydvest og Vefsnfjorden med Mosjøen i nordøst, med toppe op til 1.239 moh. (Vistkjerringa). Ind i dette landområde skærer fjorden Visten, som ikke indgår i nationalparken, men som inderst inde har en floddal som udgør Strauman Landskapsområde. Nationalparken går sydover langs Eiterådalen og Svenningsdalen med Svenningdalselven næsten ned til landsbyen Tosbotn inderst i fjorden Tosen. På vej til Mosjøen langs E6 fra syd, vil man have nationalparken i bjergmassivet i vest. Der er bratte bjergsider ned til Velfjorden. Området har ingen isbræer.

Landskabet har trange, bratte floddale og kløfter med plateauer og tinder mellem. Der er mange, men små søer i nationalparken. Geologisk er variationen stor, med blandt andet grotter og fjeld af kalksten. Området rummer stryg og vandfald, deriblandt Meheifossen. Her er en natur med fem varigt beskyttede flodsystemer indenfor nationalparkgrænsen.

Flora og fauna[redigér | rediger kildetekst]

Området har kalkstensskov og tilhørende artsrig løvskov. Der er 44 truede og sårbare plante- og dyrearter i værneområdet, deraf sårbare rovfugle, svaner, lomer, spætter og forskellige former for lav og svampe. Faunaen i nationalparken er anset som meget repræsentativ for Helgelands fugle- og dyreliv.

Kulturminder, forvaltning og brug[redigér | rediger kildetekst]

Det er registreret op til 9000 år gamle kulturminder i området. Der er nogle overnatningssteder i området i form af enkle hytter og åbne bivakker, og det skal tilrettelægges for friluftsliv uden store tekniske indgreb. Samisk kultur i området har lange rødder, og rendrift er hjemlet i værneforskriften. Jagt, fangst og fiskeri er tilladt i tråd med almen lovgivning.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]