Nationalparker i Norge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hardangervidda Nationalpark er den største nationalpark på Norges fastland

Der er 41 nationalparker i Norge, hvoraf de 34 nationalparker er på Norges fastland og 7 på Svalbard.[1]

Nationalparkernes historie i Norge[redigér | redigér wikikode]

De første initiativer til naturfredning i Norge kom i 1800-tallet og var æstetisk motiverede, blandt andet med fredningen af «Laurvigs Bøgeskov» i en stortingsbeslutning i 1884.[2] En mer konsekvent holdning til arealfredning for at beskytte naturen kom frem på Den Norske Turistforenings årsmøde i 1904[3], og i et foredrag af professor N. Wille i Det Norske Geografiske Selskab i 1909.[2] Disse initiativer var en del af mentaliteten, som førte til den første lov om naturfredning i 1910. De første fredningssager gjaldt mindre områder, og til dels også punktfredning af navngivne træer. I 1914 blev Norges Naturvernforbunds forløber Landsforeningen for naturfredning stiftet. I 1932 vedtog turistforeningen at «skåne» Børgefjell og søndre del af Hardangervidda for tilrettelegging i egen regi, og i 1938 vedtog årsmødet en opfordring til at oprette Jotunheimen nasjonalpark, en sag som havde tilslutning fra flere sider i 1930-erne.

I 1954 blev lov om naturvern vedtaget. Den gav hjemmel for fredning af naturområder, og på grundlag af denne hjemmel blev Rondane nasjonalpark oprettet i 1962 og Børgefjell nasjonalpark oprettet i 1963. Rigtignok blev ikke selve begrebet nationalpark indført i loven før naturvernloven blev revideret i 1970. I og med loven fra 1954 blev Statens Naturvernråd etableret, og rådet lagde i 1964 frem en landsplan for etablering af nationalparker. Forslaget omfattede 16 områder[4], på tilsammen 6.300 km². Forslaget blev behandlet i Stortingets kommunalkomite 1967, og komiteen og Stortinget støttede oprettelse af 12 af de 16 områder.[5][6] Det tog 25 år, frem til fredningen af Saltfjellet-Svartisen nasjonalpark i 1989, før 15 af disse forslag var blevet vedtaget. I løbet af denne tid blev også Rago og Reisa fredet.

Et udvalg ledet af Guttorm Hansen lagde i 1980 frem forslag om en 3-4-dobling af værneområder.[7] Dette blev fulgt op af Miljøverndepartementet i Stortingsmelding nr 68 (1980-81), og af Stortinget i 1981. Departementet gav i 1982 Statens Naturvernråd, under ledelse af Olav Gjærevoll, i opdrag at udarbejde en ny landsplan for nationalparker. Denne plan blev præsenteret i 1986.[8] Planen omfattede forslag om 26 nye nationalparker, 14 landskapsvernområder og 3 større naturreservat. Planforslaget indebar fredning af ca. 23.000 km². Denne plan blev lagt frem for Stortinget som Ny landsplan for nasjonalparker og andre større verneområder i Norge i 1992[9], og behandlet og vedtaget af Stortinget i april 1993. Jostedalsbreen nasjonalpark blev oprettet i 1991 med baggrund i denne udredning. Efter dette skulle der gå 10 år før Forollhogna blev oprettet i 2001, som «den første av de nye».[10]

Forslagene i Nationalparkplanen omfatter blandt andet følgende områder[11] som ennå ikke er vedtaget: Goatteluobbal i Kautokeino; Lyngsalpene i Troms; Sørdalen-Isdalen i Bardu; Tysfjord Hellemo i Tysfjord, Nordland; Naustdal-Gjengedal i Sogn og Fjordane; og Frafjordheiene i Vest-Agder og Rogaland.

Det har hele tiden været grader af interessekonflikter mellem værneinteresser og ulige udbygningsinteresser. I efterkrigstiden var der konflikter mellem ulige nationale interesser, ofte vandkraftudbygning mod naturfredning. I de sidste 20-25 år gælder modsætningerne vanligvis lokal arealudnyttelse kontra værneinteresser.[12] Interessemotsetningene har kommet tydeligst til udtryk i tilknytning til Hardangervidda nasjonalpark, hvor hele 54 % av arealet er privat grunn.[13] I den såkaldte «Fjellteksten» som blev lagt frem af Bondevikregeringen i revideret nationalbudget 15.5.2003 blev der åbnet for større grad af lokal værdiskabelse og kommerciel rejselivsvirksomhed i nationalparkerne.[14][15][16]

Nationalparker[redigér | redigér wikikode]

Kort over norske nationalparker på fastlandet
Navn Oprettet Km² [17] Fylke På kort
Ytre Hvaler 2009 354 Østfold 31
Fulufjellet 2012 82,5 Hedmark
Gutulia 1968 22,5 [17] Hedmark 7
Femundsmarka 1971 597[17] Hedmark, Sør-Tr 8
Forollhogna 2001 1.064[17] Hedmark, Sør-Tr 13
Rondane 1962 969[17] Hedmark, Oppland 6
Dovre 2003 290 [17] Hedmark, Oppland 9
Dovrefjell-Sunndalsfjella 2002 [18] 1.698 Oppland, M & R, Sør-Tr 12
Reinheimen 2006 1.974 Oppland, Møre & R 11
Jotunheimen 1980 1.155[17] Oppland, S & F 5
Breheimen 2009 1.671 Oppland, S & F 32
Langsua 2011 537 [17] Oppland 4[19]
Hallingskarvet 2006 451[17] Busk, Hord, Sogn & F 3
Hardangervidda 1981 3.444 Busk, Telem, Hord 2
Folgefonna 2005 545 Hordaland 1
Jostedalsbreen 1991 1.310 Sogn og Fjordane 10
Skarvan og Roltdalen 2004 441 Sør- og Nord-Tr 14
Blåfjella-Skjækerfjella 2004 [20] 1.924 Nord-Trøndelag 15
Lierne 2004 333 Nord-Trøndelag 16
Børgefjell 1963 1447 Nord-Tr, Nordland 17
Saltfjellet-Svartisen 1989 2102 Nordland 18
Lomsdal-Visten 2009 1.102 Nordland 30
Sjunkhatten 2010 417,5 Nordland 33
Junkerdal 2004 682 Nordland 19
Møysalen 2003 51 Nordland 21
Rago 1971 171 Nordland 20
Ånderdalen 1970 125 Troms 23
Rohkunborri 2011 571 Troms 34
Reisa 1986 803 Troms 24
Øvre Dividal 1971 770 Troms 22
Stabbursdalen 1970 747 Finnmark 26
Varangerhalvøya 2006 1.804 Finnmark 29
Øvre Anárjohka 1976 1390 Finnmark 25
Seiland 2006 316 Finnmark 27
Øvre Pasvik 1970 119 Finnmark 28

På Svalbard[redigér | redigér wikikode]

Nationalparker på Svalbard.
Navn Åbnet   Areal i km² Note
Sør-Spitsbergen 1973 13.177 [17]
Nordvest-Spitsbergen 1973 9.870 [17]
Forlandet 1973 4.627 [17]
Nordre Isfjorden 2003 2.952 [17]
Indre Wijdefjorden 2003 1.127 [17]
Nordenskiöld Land 2003 1.362 [17]
Sassen-Bünsow Land 2003 1.230 [17]

Reference[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Direktoratet for naturforvaltning (DN)
  2. ^ a b Ragnhild Sundby. «Natur og ressurser» I: Norges kulturhistorie. Bind 8. Underveis - mot nye tider. Aschehoug, 1981
  3. ^ På foreningens årsmøde i 1904 lancerede formanden Yngvar Nielsen tanken om «at "holde af" en del af Norge». I 1917 skrev botanikeren Hanna Resvoll-Holmsen om beskyttelse af Jotunheimen i foreningens årbog efter, at Vassdragsvesenet vær begyndt at vurdere en udbygning af Vinstra og Sjoa. Foreningen arbejdede i 1923 for fredning af Gjende og Sjoa. Jfr Leif Ryvarden. «At holde af en del av Norge» I: Den norske turistforenings årbok 1993; s 44ff
  4. ^ De 16 områder var: Øvre Pasvik, Øvre Anarjokka, Stabbursdalen, Øvre Dividal, Ånderdalen, Saltfjellet, Børgefjell, Gressåmoen, Grytdalen (Songli), Dovrefjell, Femundmarka, Gutulia, Rondane, Jotunheimen. Femten af disse er siden blevet nationalparker, mens Grytdalen i Orkdal blev fredet som Grytdalen naturreservat i 1992
  5. ^ Fredning af Jotunheimen, Femundmarka og Saltfjellet blev udsat af kraftudbygningshensyn, mens Anarjokka blev udsat af bjergværkshensyn.
    Spørgsmålet om værn kontra vandkraft var tilbagevendende. I forbindelse med Gabrielsen-komiteens udredning om vandløbsbeskyttelse i 1963 havde NVEs ledelse protesteret, også mod præmisset om en landsplan for vernespørgsmål. Ref: Ragnhild Sundby. «Natur og ressurser» I: Norges kulturhistorie. Bind 8. Underveis – mot nye tider. Aschehoug, 1981
    Se også Per Einar Faugli «Verneplan for vassdrag / National plan for protecting river basins from power development» i Norsk geografisk tidsskrift, 1977
  6. ^ Den norske turistforenings årbok i 1969 havde Nasjonalparker i Norge som tema, og gav en første samlet populær oversigt over alle de foreslåede 16 områder
  7. ^ Olav Gjærevoll. «Våre nye nasjonalparker» I: Den norske turistforenings årbok 1993; s 23ff
  8. ^ Ny landsplan for nasjonalparker / fra en arbeidsgruppe oppnevnt 3. september 1982 ; utredningen avgitt til Miljøverndepartementet april 1986. Oslo, 1986 (Norges offentlige utredninger ; NOU 1986: 13). ISBN 82-00-71038-6Internet-version (pdf)
  9. ^ Stortingsmelding nr 62 (1991–92) fra Miljøverndepartementet, også kalt «Nasjonalparkplanen».
  10. ^ Karl H. Brox. «Forelhogna – vår første "nye" nasjonalpark» I: Brennpunkt natur 1999. Tapir forlag, 1999. ISBN 82-519-1551-1
  11. ^ Områdene beskrives i Den norske turistforenings årbok 1993; og for nogens vedkommende også i Leif Ryvardens bok Norges nasjonalparker (2005)
  12. ^ Inge Lorange Backer. «Forvaltningen – hva skjer med nasjonalparkene» I: Den norske turistforenings årbok 1993: citat: «På privat grunn kan det nok være duket for konflikter mellom grunneierens ønske om å utnytte eiendommen og behovet for vern, iallfall hvis det gjelder områder som tidligere har vært brukt på noen måte eller som har naturressurser for ny utnytting. Det kan gjelde utvinning av stein og minaraler, oppdyrking og oppføring av nye hytter og buer i gamle setergrender eller ved fiskevann, eller hogst i det som fra gammelt av har vært vedskog»
  13. ^ Gro Harlem Brundtland. «Nasjonalparktanken – i hvilken grad har vi lykkes» I: Den norske turistforenings årbok 1993
  14. ^ St.prp. nr. 65 (2002-2003); kapittel 3.13 Miljøverndept
  15. ^ Thor Flognfeldt jr. «Bebyggelse og tilrettelegging i nasjonalparkene – en utfordring?» I Tidsskriftet Utmark; nr 2, 2005
  16. ^ Terje Skjeggedal, mfl. «Ti år med «fjellteksten»» I Tidsskriftet Utmark; nr 1, 2013. Også publisert i Nationen, 4.6.2013
  17. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Arealet er målt digitalt og anses for at være mere nøjagtigt end tidligere analoge mål, som det kan variere noget fra. Kilde til de digitale mål er Naturbase (Direktoratet for naturforvaltning).
  18. ^ Dovrefjell-Sunndalsfjella nationalpark blev oprettet som en væsentlig udvidelse af Dovrefjell nationalpark fra 1974
  19. ^ Langsua nationalpark ble opprettet som en vesentlig utvidelse av Ormtjernkampen nationalpark fra 1968
  20. ^ Blåfjella-Skjækerfjella nationalpark blev oprettet som en væsentlig udvidelse af Gressåmoen nationalpark fra 1970