Mølle

Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle

Vandmølle med overfaldshjul. Skovmøllen syd for Aarhus.

For alternative betydninger, se Mølle (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mølle)

En mølle (oldnordisk: mylna; ældre dansk: møllæ, fra senlatinsk molina) er en maskine, der kan bryde eller findele solidt materiale i mindre stykker. Møllen udfører (som regel ved rotation) et arbejde (som regel knusning, stampning og/eller findeling af en masse).

Typer

Der findes mange mølletyper:

• Efter drivkraft:
  • Vindmølle – en mølle, der drives af vindenergi.
    • Stubmølle – er den ældste vindmølletype i Danmark.
    • Hollandsk vindmølle - en vindmølletype, hvor kun hatten er drejelig, hvorfor den er lettere at håndtere end stubmøllen.
  • Vandmølle – en mølle, der drives af strømmende vand.
    • Græsmølle (el. Vintermølle) – en vandmølle, der ikke anvendes i forårs- og sommerhalvåret.
    • Horisontalmølle (el. Skvatmølle) – en vandmølle, baseret på en meget simpel teknologi.
  • Hestemølle – en mølle eller kværn drevet af heste el. okser (kendes i Danmark fra 1200-tallet).
  • Trædemølle – en mølle drevet af mennesker eller dyr.
• Efter arbejdstype:
  • Valsemølle – mølleteknik baseret på valser til valsning el. maling af korn, m.m.
  • Pumpemølle - mølle, der dræner vandrige områder ved at pumpe vandet bort
  • Stampemølle – mølleteknik baseret på stampning af det bearbejdede emne.
  • Hammermølle – mølle med hamre til forarbejdning af af metal - oftest jern.
  • Kaffemølle – mølle i varierende størrelse til formaling af kaffe.
  • En række andre mølletyper: papirmølle, valkemølle, barkmølle, benstampemølle, kartoffelmelsmølle, kobbermølle, geværmølle, krudtmølle, slibemølle og skovmølle.

Historie

Ordet mølle kan bruges alene om kværnen, men hentyder dog oftest til en større enhed. I sin oprindelige form består en mølle af:

1. en bygning
2. en kraftkilde, hvis energi opfanges ved enten vindmøllens vinger eller vandmøllens vandhjul
3. gangtøjet, der består af hjul, drev og aksler, der transmitterer kraften ud til kværne m.v.
4. en kværn og evt. andet maskineri.

Møllen er en videreudvikling/mekanisering af oldtidens håndkværne. Kværnen blev oprindelig udviklet på basis af to sten. En underliggende, ubevægelig skålformet sten (liggeren), med hvilken man malede korn ved at bevæge en mindre, flad eller rund sten (løberen).

Senere udvikledes den roterende håndkværn. Her malede man kornet mellem to cirkelformede sten, hvor den øverste blev drevet af et håndtag, der påvirker en aksel af træ eller metal. Denne type kværn fandtes hos etruskerne ca. 500 f.kr. og var almindelige i husholdninger helt frem til 1800-tallet. Håndkværnen var dog i Danmark forbudt at bruge til formaling af brødkorn, som kun måtte ske på de kongeligt privilegerede møller. Kværnen blev hurtigt teknologisk udviklet fra at være drevet med håndkraft til at blive trukket af slaver eller kvæg.

Vindenergi har været udnyttet i Kina ca. 2000 år før Kristi fødsel, hvor vindkraften blev brugt til at pumpe vand til kunstvanding, mens vandenergi angiveligt er udnyttet i Grækenland allerede i det tredje århundrede før Kristus. Beskrivelser af større vandmøller i form af bygningsværker findes allerede hos Marcus Vitruvius Pollio (ca. 25 f.kr.), mens større vindmøller er kendt fra 900-tallet e.kr., hvor de især benyttedes i Iran og Afghanistan.

Møller spillede en stor rolle i forbindelse med industrialiseringen, da de kunne levere store energimængder til fabrikker og maskiner; men med elektrificeringen i perioden 1890-1930 mistede møllerne deres betydning som energikilde.

Efter oliekriserne i 1970'erne opstod der et behov for alternative energikilder, og nutidens store vindmøller blev et supplement til andre energikilder.

Danske møller

De første danske møller var vandmøller, som indførtes i 1100-tallet af de munke, der stiftede klostre i Danmark. De ældste vindmøller var stubmøller. I skriftlige kilder nævnes disse i midten af 1200-tallet. Den hollandske vindmølletype nåede til Danmark i 1619. Den første hollandske vindmølle blev bygget i København for Chr. IV af en frisiske møllebygger. Først i sidste halvdel af 1700-tallet blev den hollandske mølle dog udbredt til resten af landet. I slutningen af 1800-tallet begyndte tilbagegangen for vindmøllerne ligesom i resten af Europa.

Vandmøllerne blev ikke nedlagt i samme omfang som vindmøllerne, bl.a. fordi en del af dem omstilledes til at producere elektricitet omkring år 1900, men kort efter anden verdenskrig havde næsten alle indstillet driften.

De bevarede vind- og vandmøller er i 2024 typisk drevet af en forening eller et laug som museer eller kulturminder. En del er stadig funktionsdygtige, men arbejder kun ved særlige lejligheder. På Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus findes der også funktionsduelige møller.

Efter oliekrisen introducerede bl.a. Vestas den nye type møller, som i stigende grad præger naturen i Danmark.

Litteratur

Andersen, Lise: Træk af dansk møllebyggeris historie, Nordjyllands Historiske Museum, 2011

Fischer, Chr.: Tidlige danske vandmøller, Jysk arkæologisk Selskab 2004

Lebech-Sørensen, Anne Marie: Vindmøller og vandmøller i Danmark, bd. 1 - 4, Forlaget SKIB, 2001-2006