Kværn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kaffemølle)
Spring til navigation Spring til søgning
Merge-arrow.svgSammenskrivningsforslag
Artiklen Kværn er foreslået føjet ind i Mølle. (Siden januar 2021)  Diskutér forslaget
Håndkværn i Tibet i 1938 med krumtap.

En kværn er en maskine, som knuser eller maler et materiale til pulver, f.eks. korn til mel. Kværner findes til mange forskellige opgaver. De bruges i køkkenet, på forskellige værksteder og i industrien. Ordet mølle kan bruges alene om kværnen, men hentyder dog oftest til en større enhed.

For at korn kan optages i den menneskelige organisme kræver der en formaling af kornet. Ved at holde en bestemt afstand mellem kværnstenene opnås, at frøhviden bliver til pulver, mens frøhinde og kim knuses i større stykker. Sigtes det formalede korn, får man rent mel. Det kan være to stene som bevæges mod hverandre, eller en indretning lavet af keramisk materiale, metal eller træ. Det kan også være en valse mod et fladt underlag, alternativt to roterende valser (valsemølle). Kværnene kan drives af, fra dyrs eller menneskers muskelkraft, vandkraft og elektricitet.

En kaffekværn eller kaffemølle er en kværn, der formaler ristede kaffebønner til kaffepulver. Pulverets slibestyrke eller finhed afhænger af dets anvendelse. Kaffepulver til filterkaffe formales mere groft end pulver til en espressomaskine, der arbejder med tryk eller tyrkisk kaffe (mokka). Den grad af slibning kan indstilles trinløst i nogle møller. Før husstandene blev elektrificeret, blev bønnerne formalet i hånden. Der blev anvendt krumtap drevne keglefræsere, som blev holdt i skødet eller skruet fast til bordet med et beslag eller fastgjort til væggen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kværner til at male korn har været vigtige tekniske indretninger i hverdagslivets historie, så længe der har været dyrket korn. Opfindsomheden har ført til flere måder at gøre det på:

Kværnen blev oprindelig udviklet på basis af to sten, en "skubbekværn". En underliggende, ubevægelig skålformet sten ("liggeren"), med hvilken man malede korn ved at bevæge en mindre, flad eller rund sten (løberen),

Senere udvikledes den roterende håndkværn, drejekværnen. Her malede man kornet mellem to cirkelformede sten, hvor den øverste blev drevet af et håndtag, der påvirker en aksel af træ eller metal. Denne type kværn fandtes hos etruskerne ca. 500 f.Kr. og var almindelige i husholdninger helt frem til 1800-tallet. Håndkværnen var dog i Danmark forbudt at bruge til formaling af brødkorn, som kun måtte ske på de kongeligt privilegerede møller. Kværnen blev hurtigt teknologisk udviklet fra at være drevet med håndkraft til at blive trukket af slaver eller kvæg, vandkraft og vind.

I begyndelsen af vikingetiden omkring år 800 kommer de første vanddrevne møller til Danmark. Møllerne var oprindelig knyttet til de enkelte gårde. De første primitive vandmøller, var skvatmøllen (horisontalmøllen) med et vandretliggende hjul, der består af skovle samlet på den nederste ende af en aksel. Akselen passerer op gennem et hul i midten af kværnens nederste sten og er fastgjort til den øverste sten. Når vandet løber ind i hjulets skovle, skubbes det rundt og trækker den øverste sten med sig i akkurat samme hastighed. Mellem kværnens to sten males kornet til mel. Den horisontale mølle arbejder langsomt, og effekten er ikke særlig stor, men den kræver ikke meget vand for at arbejde. Den vil som regel kun være i stand til at tilfredsstille et enkelt husholds behov for maling af brødkorn.

Indførelsen af det vertikale møllehjul var et stort fremskridt i mølleteknikken, især gennem indførelsen af gear. Vandhjulet placeres lodret og man laver et viklegear for at få hjulets drejning overført til kværnens lodrette aksel. Denne mølletype kan trække en større kværnsten end skvatmøllen, men kræver til gengæld en større vandmængde. Derfor etablerede man mølledamme, så man kunne opmagasinere vand når møllen ikke kørte. Sideløbende med vertikalmøllerne holdt skvatmøllerne sig dog drejende i 500 år til op omkring 1560.

I 1500-tallet eksisterede skvatmøllerne i stort tal, samtidig med at klostrene og herregårdene havde anskaffet de store effektive vertikale møller med lodrette møllehjul. Frederik 2. (1534-1588) forbød de mange små private skvatmøller og gav klostrene og herregårdene monopol på at male korn.

I kornmøllerne, såvel vandmøller som vindmøller er det kværnen, der maler kornet. I den hollandske vindmølle er kværnen normalt placeret på sin "egen" etage, "kværnloftet". I løbet af 1700-tallet udvikledes det såkaldte stjernehjul, en mekanisme, der fordeler kraften til flere kværne og dermed øger møllens kapacitet.

Også de sten, som skubbes mod hinanden, er blevet forfinede gennem historien. Sandstenen blev udnyttet i udviklingen af grubbekværnen, som var opbygget omkring en kasse i møllegulvet. Her kunne man presse kornet mod siderne af kværnen, og dermed få en finere kvalitet på melet.

Kværnsten blev brug i kværner. Det drejede sig om håndkværner eller skvatkværner (skvatmølle), hvor drivkraften var henholdsvis menneskelig muskelkraft eller vandkraft. Kværnstenene var af forskellige størrelse, men den måde kværnene virkede på var den samme. Det vigtige brugsområde til både håndkværn og skvatkværn var at male korn til mel. En kværn bestod af to stene, understenen lå stille og overstenen blev drejet rundt. Kværnen blev formet sådan at korn kunne fyldes på i midten, og mel blev opsamlet rundt om yderkanten.

Møllesten bliver brugt i vindmøller og vandmøller, til knusning af hvede eller andre kornsorter. En møllesten adskiller sig fra en kværnsten ved størrelse, men også materiale og form. Møllesten er først og fremmest større end kværnsten.

Mølletvang var i ældre tid en ordning, som forpligtede bønderne i et område til at lade deres korn male på en nærmere defineret mølle. I 1852 blev møllerecessens tvangsbestemmelser ophævet med en overgangsperiode på 10 år. For møllerejerne betød dette en stor omvæltning. De mistede dermed deres særrettigheder. Samtidig var det en stor lettelse for bønderne, der ikke mere skulle køre den lange vej. I hertugdømmerne fortsatte mølletvangen, indtil Danmark måtte afstå disse landområder til Preussen i 1864

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]