Malle Plantage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Malle Plantage er en plantage i privat eje. Den har et samlet areal på ca. 100 ha og er beliggende i Horne Sogn, 20 km nord for Varde. Skoven gennemskæres af 2 kommunale veje: Hallum- og Mallevej.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Plantagen er tilplantet af private lodsejere under Hedeselskabets regi fra 1885, hvor der tillige blev tinglyst fredskovspligt. Tilplantningen var et værn, og en fælles opgave for bønderne, mod sandflugten og en sandmile er indkapslet i plantagens let kuperede sydvestlige del. Denne rimme huser et gammelt- og omfattende grævlinge-/rævegravskompleks. Der blev i denne periode plantet meget langs "driv-vejen" fra Ho i syd til Bunken i nord. Derfor virker plantagen meget langstrakt, og forstmæssigt forkert med vestvendt "langside" – omtrent fra Hindsig i syd til Lyne i nord. En anden kuriøs sideeffekt heraf var reduceret havgus øst for plantagen. I og omkring Malle Plantage er der adskillige gravhøje (enkeltgravskulturen). Der er dog ikke meldt om nævneværdige arkæologiske fund.

Vegetation[redigér | redigér wikikode]

Typisk vestjysk plantage, hvilket vil sige primært nåleskov. Dog er en tilplantning/skovrejsning på 8 hektar (Hedeselskabet 2000) løvtræsbevoksning, som gør denne del lysere og mere vindresistent i modsætning til 1-2.generationstilplantningen af monokultur i form af nåletræer. Hovedvægten er tilplantet rødgran (fra 1930'erne), sitkagran, contortafyr (1980'erne) og lidt douglasgran (2000). En del ældre eg, normansgran, samt selvsåede birk og røn.

Der er stadig en del vindfælder i skovens sydligste del fra orkanen 3. december 1999. Der er i dec. 2007/samt 2008/9 foretaget en udtynding af de hugstmodne grantræer, herunder større, nu stubfræsede renafdrifter primært vest for Mallevej, syd for Hallumvej. Disse forventes genplantede i løbet af 2011, sandsynligvis med nåletræer.

2015/16 bød på omfattende afdrifter sektionsvis i plantagens centrale del. Nåletræsgenplantning forventes afsluttet 2017.

Generelt er bevoksningen tæt, med en visse steder uigennemtrængelig undervegetation af væltede, udgåede træer,pil, brombær, hindbær, kaprifolier m.v., hvilket gør den uegnet som udflugtsmål og til rekreative formål, men en oase for bl.a. hulrugende fugle.

Fauna[redigér | redigér wikikode]

Pattedyr[redigér | redigér wikikode]

Fast bestand af råvildt. Kronvildt optræder cyklisk, idet 1-2 hinder hver forsommer sætter kalv her, inden de i august atter trækker vestpå til de større vestjyske klitplantager, ligesom strejftog, både enkeltvist og i mindre rudler, af unge, oftest bihjorte finder sted.

Dåvildt ses strejfvist – et par spidshjorte havde tilknytning til løvskovsnyplantningen 2005/2006, nok fordi de er fredede i denne del af skoven, samt det store udbud af div. æbletræer plantet i dette afsnit, tillige med vildtagre. Beplantningen er p.t. for ung til at give dåvildtet et permanent eksistensgrundlag i form af agern m.v. til et sufficient fedtlag(fejst) til at modstå en hård-og lang vinter.

Det er også i dette løvskovsområde, at der findes den tætteste bestand af råvildt i Malle Plantage. Denne bestand er stort set forsvundet foråret 2018, grundet massiv beskydning udenfor skoven, ligesåvel som der er set ulv på strejf i nærområdet.

Tillige hare, egern, pindsvin, ræv, grævling, husmår, mink og brud. Grundet de mange hule træer er der en stor bestand af flagermus( det har dog ikke været muligt at artsbestemme disse). Den relativt sjældne skovmår er observeret, senest 2016, og et eksemplar er desværre ihjelkørt på Hallumvej i 2011.

Fugleliv[redigér | redigér wikikode]

Ynglefugle: spurvehøg, musvåge og natugle. Grønspætten ynglede sommeren 2005. Et ravnepar har etableret sig i en forladt duehøge-rede april 2009. Ligeledes yngler stillits såvel som kærnebider, lille korsnæb, grønsisken,stor flagspætte, dompap, skovsneppe, natugle, "gøg" samt en række af de almindeligste danske fugle. På træk/strejfgæster er bl.a. set duehøg (har tidl. ynglet i plantagen), blå kærhøg, slørugle, grønspætte,skovhornugle, gravand, bramgås,grågås, sangsvane, knopsvane, fiskehejre, rød glente og havørn.

Krybdyr[redigér | redigér wikikode]

Der findes stålorm, skovfirben, skrubtudse, butsnudet- og grøn frø. I et mindre vandhul i den vestlige del yngler lille vandsalamander.

Administration[redigér | redigér wikikode]

Plantagen er inddelt i 10 parceller varierende fra 2-15 hektar. Ejerkredsen er tilsvarende delt op – primært bestående af lokale jordbesiddere. Disse indgår kollektivt i en brandforsikringskasse samt danner kerne i et jagtkonsortium om efterårets 4- 5 fællesjagter (drivjagt), hvor der udøves et moderat jagttryk med udbytte lagt på hårvildt og skovsneppe. Fasanudsætning gennem et par sæsoner i et forsøg på at variere vildtudbyttet er fejlslagent og opgivet. Harer vægter ikke tungt i statistikken over nedlagt vildt.

Som en væsentlig prædationsfaktor er der i de omgrænsende områder en massivt, voksende bestand af ynglekrager, der ikke reguleres. Vinterfodring af hjortevildtet fandt tidligere kun sted i hårde vintre, men er nu indført hvert efterår og finansieres/ administreres af jagtkonsortiet. I hårde vintre indstilles drivjagterne. Faldvildt forekommer stort set ikke. Dog er der de seneste sæsoner sket en markant nedgang i råvildtbestanden: Der er en massiv afskydning uden for plantagen, samt der er konstateret 2 tilfælde af hhv Den fynske råvildtsyge og et tilfælde af drejesyge - sidstnævnte iflg DTU grundet listeriabakterier i hjernen


Der er ingen kommerciel skovhugst/juletræsproduktion.

I Varde Kommunes lokalplan 2004-16 er områderne syd og øst for Malle Plantage udtaget for skovrejsning. Dette er fastholdt i Regionsplanlægningen

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Koordinater: 55°45′44.2″N 8°30′6.73″Ø / 55.762278°N 8.5018694°Ø / 55.762278; 8.5018694