Marcus Annaeus Lucanus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Marcus Annaeus Lucanus
Tidlige Romerrige

Busto de Lucano, Cordoba.JPG

Personlig information
Født 3. november 39Rediger på Wikidata
CordobaRediger på Wikidata
Død 30. april 65 (25 år)Rediger på Wikidata
RomRediger på Wikidata
Far Annaeus MelaRediger på Wikidata
Mor AciliaRediger på Wikidata
Ægtefælle Argentaria PollaRediger på Wikidata
Familie Lucius Annaeus Seneca (onkel),
Lucius Iunius Gallio Annaeanus (onkel)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Historiker, skribent, digterRediger på Wikidata
Genre PoesiRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marcus Annaeus Lucanus (født 3. november 39 i Cordoba, død 30. april 65), også kendt som Lucan, var sin tids mest fejrede romerske lyriker, søn af Acilia og Lucius Annseus Mela og brorsøn af kejser Neros lærer Seneca den yngre.

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Mela havde samlet sig en stor formue som kejserlig prokurator for sin spanske provins. I en erindring nedfældet af en anonym skribent, som muligvis har forkortet skrifter af Suetonius, siges Lucan at være hentet til Rom, allerede da han var 8 måneder. Han beskrives som meget fremmelig, og blev undervist af blandt andre den stoiske filosof Cornutus. Lucan studerede i Athen, da han blev kaldt tilbage til Rom af kejser Nero, der udnævnte ham til kvæstor.[1]

Angiveligt vakte han kejserens misnøje, da han vandt over ham i en lyrikkonkurrence. Det sidste skyldes dog en mistolkning af et afsnit i Statius' Genethliaeon Lucani; men det vides sikkert, at Nero - enten af jalousi, som Tacitus mener, eller pga den republikanske ånd i Lucans lyrik - forbød ham at fremføre sine digte offentligt. I 65 blev der afsløret en sammensværgelse mod kejseren, støttet af prætorianerchefen Faenius Rufus og kendt som "Piso-konspirationen" efter konsulen Gaius Calpurnius Piso, der regnes som lederskikkelsen. Da Lucan blev beskyldt for at være med i Piso-sammensværgelsen, skal han have prøvet at redde sig selv ved at angive sin mor; men da breve blev forfalsket i hans navn for at implicere hans far, kan hans påståede angiveri af sin mor ligeså godt være fabrikeret af anklagerne. Lucan fik ligesom sin farbror Seneca åbnet pulsårerne, og forblødte mens han citerede sine linjer om en såret soldats død. Både hans mor Acilia og hans enke Polla Argentaria overlevede.[2]

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

I Dantes Guddommelige Komedie nævnes Lucan som én af de største digtere i historien,[3] dette sammen med Homer, Horats, Ovid og Vergil. I den videre dialog i værket, optages Dante selv noget ubeskedent som den sjette mester.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://www.nndb.com/people/005/000097711/
  2. ^ https://www.1902encyclopedia.com/L/LUC/lucan.html
  3. ^ Dantes Guddommelige Komedie på danske vers af Ole Meyer (Helvedet IV 86-90)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]