Marie af Rumænien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. jan. 2015, 21:30 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robot: Ændrer Kategori:Rumænere til Kategori:Personer fra Rumænien)
Dronning Marie af Rumænien

Marie af Edinburgh (29. oktober 1875 – 18. juli 1938) var en sønnedatter af dronning Victoria som blev dronning Marie af Rumænien.

Liv

Marie Alexandra Victoria var datter af Alfred af Edinburgh, anden søn af dronning Victoria, og Marie af Rusland, en datter af Alexander 2. af Rusland. Pigen tilbragte mange år i udlandet da hendes far var i søværnet. Prins Georg – senere George V af Storbritannien – blev forelsket i sin skønne kusine og ville giftes med hende. Men moderen, som ikke var begejstret med sin svigerfamilie, nedlage veto imod det.

i 1893 giftede Marie sig med Ferdinand, kronprinsen af Rumænien. De fik tre sønner og tre døtre, men ægteskabet var ikke nogen stor succes: det siges at de sidste to børn er af Maries gode ven, Prins Barbu Ştirbey.

Da Carol 1. døde i 1914 blev Ferdinand og Marie konge og dronning. Under 1. verdenskrig var hun en sygeplejerske i det Røde Kors på den rumænske front. Da Versaillesfreden blev forhandlet gik hun til Versailles for at fremføre Rumæniens krav – rumænerne regnede at efter månedesvis af tøre debater ville pressen blive vild over den romantiske "soldat-dronnings" besøg.

Maries forhold til hendes ældste søn, kronprins og konge Carol 2. brød sammen i senere år. Hun misbilligede hans forhold til hans elskerinde Magda Lupescu og han misbilligede hendes venskab med Ştirbey (som blev premierminister i 1927).

Hun skrev flere bøger, blandt andet en autobiografi, Min livs historie. I hendes sidste år blev hun omvendt til Bahai.

Andet

  • Maries ældste datter Elizabeth (1894-1956) blev gift med Georg 2. af Grækenland
  • Maries anden datter Marie (1900-61, kælenavn "Mignon") blev gift med Alexander 1. af Jugoslavien
  • Maries anden søn Nicolae (1903-78) var en af tre regenter mens hans storebror var i eksil 1927-30
  • Maries tredje datter Ileana (1909-91) blev gift med Ærkehertug Anton af Habsburgslægten
  • Maries yngste søn Mircea (1913-16) døde af tyfus under 1. verdenskrig
Wikimedia Commons har medier relateret til: