Spring til indhold

Bahá'i

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bahai)
Den nitakkede stjerne er et symbol på bahai. Nitallet repræsenterer fuldkommenhed.
For byen i Tchad, se Bahaï (by).
Det Universelle Retfærdighedens Hus på skråningen af Karmelbjerget i Haifa, Israel.

Bahá'í er en monoteistisk religion, grundlagt af iraneren Bahá'u'lláh (1817-1892) i 1863. Den udviklede sig oprindeligt i Iran (dengang Persien) og dele af Mellemøsten.

Ordet "Baháʼí" (/bɑːhɑːˈi/, /bəhaɪ/; بهائی) kommer af det arabiske "Bahá'ʼ" (بهاء), et navn Bahá'u'lláh valgte til sig selv, og som betyder "Guds herlighed".[1]

Bahá'í-religionen har flere hellige skrifter, bl.a. Kitáb-i-Aqdas ("Den Allerhelligste Bog"), som er den centrale religiøse tekst, og som er skrevet af Bahá'u'lláh i 1873.

En grundlæggende komponent i Bahá'í er troen på Gud. Religionen har ingen præster og ingen kirker, men der findes dog bygninger, der udelukkende er helliget tilbedelsen af Gud. Et centralt tema i bahá'í-religionen er, at Jorden er ét land, og at menneskeheden er dets indbyggere.

Bahá'íer vælger årligt lokale, regionale og nationale åndelige råd, der styrer religionens anliggender, og hvert femte år afholdes der valg til Det Universelle Retfærdighedens Hus, som består af ni medlemmer, og som er bahá'ís øverste institution.

Bahá'í har hovedsæde i bygningen Det Universelle Retfærdighedens Hus på skråningen af Karmelbjerget i Haifa, Israel. "Det Universelle Retfærdighedens Hus" er altså både betegnelsen for en institution og betegnelsen for en bygning.

Der er i dag bahá'íer i 191 lande og i 46 uafhængige territorier. I 2020 var der ca. otte millioner baha´ier i verden. De fleste findes i det sydlige Asien og i Afrika. I Danmark er der ca. 350 bahá'íer.[2]

I Iran, som religionen stammer fra, er der et stort bahá'í-samfund – anslået til 300.000 personer. FN har i resolutioner kritiseret Iran for undertrykkelse af bahá'íerne.[3]

Bahá’u’lláh, Baháʼís grundlægger, i 1868.

Bahá'í-troen sporer sin begyndelse tilbage til Báb (1819-1850), som var en købmand, der i 1844 begyndte at prædike, at han var bærer af en ny åbenbaring fra Gud. Han blev afvist af den brede del af det islamiske præsteskab i Iran, hvilket endte med hans offentlige henrettelse i 1850 for kætteri.[4]  

Báb lærte, at Gud snart ville sende en ny profet, svarende til Jesus og Muhammed, og bahá'íer betragter Bahá'u'lláh (1817-1892) som denne person.

Bahá'u'lláh er den egentlige grundlægger af Bahá'í-religionen. Han blev født i en aristokratisk familie i Iran. I en alder af 27 år tilsluttede han sig Bábs lære og blev en af de mest åbenhjertige tilhængere af den nye religiøse bevægelse. Bevægelsen gik blandt andet gik ind for ophævelse af islamisk lov, hvilket vakte stærk modstand hos muslimerne.[5]

Bahāʾullāh blev fængslet og sendt i eksil flere gange i løbet af sit liv. I løbet af hans levetid blev hans lære stadig mere udbredt, først i Iran og senere i andre dele af Asien.

Bahá'u'lláh hævdede, at han modtog åbenbaringer fra Gud. Han forfattede tusindvis af vers, breve og bøger. I hans skrifter sagde han, at menneskeheden står på tærskelen til en epoke med global fred og enhed i mangfoldigheden. Der skal udvikle sig en global civilisation, der bør tage hensyn til både de åndelige og de materielle dimensioner af menneskelivet. Hans lære drejede sig om religiøs fornyelse, om moralsk og åndelig fremgang og om verdensledelse. Noget af hans lære var mystisk og omhandlede Guds natur og sjælens fremskridt, mens andre vedrørte samfundets behov, hans tilhængeres religiøse forpligtelser, samt grundlaget for bahá'í-administrationen.[6]

Ved Bahá'u'lláhs død i 1892 var Bahá'í-samfundet for det meste begrænset til det iranske og det osmanniske rige. Ledelsen blev overdraget til hans søn, Abdu'l-Bahá (1844-1921), som foretog undervisningsrejser til Europa og USA. Religionen fik nu fodfæste i Europa, USA og Afrika. Den blev tillige konsolideret i Iran, hvor den dog stadig lider under intens forfølgelse.  Abdu'l-Bahás død i 1921 markerer afslutningen på, hvad bahá'íer kalder religionens "heroiske tidsalder".[7]

Efter 'Abdu'l-Bahás død blev ledelsen af bahá'í-samfundet overdraget til hans barnebarn Shoghi Effendi (1897-1957), som blev udpeget i Abdu'l-Bahás testamente. I Shoghi Effendis tid som leder af religionen var der en stor stigning i antallet af bahá'íer, især på grund af de systematiske planer, han lavede for troens vækst i alle hjørner af verden. Han præsiderede over valget af mange nye nationale åndelige råd.[8]

Efter Shoghi Effendis død blev der etableret en midlertidig ledelse af bahá'í-samfundet. I 1963 blev Det Universelle Retfærdighedens Hus første gang valgt, og siden da har Det Universelle Retfærdighedens Hus været den højeste myndighed i bahá'í-samfundet. Dets medlemmer bliver valgt hvert femte år.[9]

Hellige skrifter

[redigér | rediger kildetekst]

Bahá'í-troens kanoniske tekster er skrifter af Báb, Bahá'u'lláh, Abdu'l-Bahá, Shoghi Effendi og Det Universelle Retfærdighedens Hus, samt Abdu'l-Bahás autentiske taler. Bábs og Bahá'u'lláhs skrifter betragtes som guddommelig åbenbaring. Abdu'l-Bahás skrifter og taler og Shoghi Effendis skrifter betragtes som autoritativ fortolkning af de kanoniske tekster. Det Universelle Retfærdighedens Hus betragtes som autoritativ lovgiver og fortolker. En vis grad af guddommelig vejledning antages at eksistere for alle disse tekster.[10]

Breve af Bahá'u'lláh er sammen med skrifter og taler af hans søn Abdu'l-Bahá blevet samlet til en kanon af bahá'í-skrifter. Denne samling omfatter også værker af Báb. Fremtrædende i denne kanon er skrifterne Kitáb-i-Aqdas, Kitáb-i-Íqán, Nogle besvarede spørgsmål og Daggry-bryderne.

Bahá'u'lláhs lære danner grundlaget for Bahá'ís lære. Tre principper er her centrale: Guds enhed, religionernes enhed og menneskenes enhed.

Ifølge Bahá'í er Gud én (monoteisme) og kilden til al eksistens. Gud viser sig blandt andet gennem de menneskelige dyder. Der er tegn på Gud i alle ting, men i virkeligheden har Gud ikke nogen fysisk form, men er ophøjet og hævet over den fysiske verden.[11]

Gud viser sig med jævne mellemrum i menneskelig form som Guds manifestationer (persisk: مظهر ظهور, romaniseret: maẓhar ẓohūr) - et begreb, der refererer til det, der almindeligvis kaldes profeter. Guds manifestationer er tilsynekomster af den guddommelige ånd i en række profeter, der afspejler det guddommeliges egenskaber i den menneskelige verden. Fremskridt af menneskelig moral og civilisation sker gennem profeternes forkyndelser.[12]

I bahá'í menes det, at Guds manifestationer er den eneste kanal for menneskeheden til Gud. Profeterne er som spejle, der afspejler Guds egenskaber i den fysiske verden.[13]

Synet på religion

[redigér | rediger kildetekst]

I Bahá'í er læren om den progressive åbenbaring central. Religion ses som en velordnet, forenet og fremadskridende åbenbaring fra tidsalder til tidsalder. Der sker en gradvis ("progressiv") åbenbaring af den religiøse sandhed over tid gennem en række guddommelige budbringere (profeter). Åbenbaringen er skræddersyet til behovene på den tid og det sted, hvor den fremtræder. Formålet med de guddommelige budbringere er at forvandle menneskenes karakter og at udvikle moralske og åndelige kvaliteter hos dem.[14]

Religion skal være årsag til kærlighed og enighed, ikke til stridighed. Bahá'í anerkender således den guddommelige oprindelse af forskellige verdensreligioner som forskellige stadier i én sand religions historie. Bahá'u'lláhs åbenbaring regnes for at være den seneste og derfor den, der er mest relevant for det moderne samfund. Denne åbenbaring er dog ikke den sidste, for der vil aldrig komme en sidste åbenbaring. Den progressive åbenbaring vil ikke ophøre.[15]

Forestillinger om en progressiv religiøs åbenbaring indebærer, at de kendte religioner i verden anses for at være lige gyldige. Religionernes grundlæggere, f.eks. Buddha, Moses, Jesus og Muhammed, og Bahá’u’lláh, anses alle for at være Guds manifestationer.[16][17] Bahá'íer mener, at verdens store religioner har det samme formål, selv om de afviger fra hinanden i deres sociale praksisser.

Alle Guds manifestationer bringer en bredere og mere avanceret åbenbaring, der passer til den tid og det sted, hvor de optræder. Specifikke religiøse sociale læresætninger (for eksempel spiseregler eller regler for ansigtets retning under bøn) kan tilbagekaldes ved en senere manifestation, så religionen passer bedre til den senere tid. Omvendt anses visse generelle principper (for eksempel buddet om næstekærlighed) for at være universelle.[18]

Menneskeheden

[redigér | rediger kildetekst]

Bahá'í understreger alle menneskers enhed. Som følge heraf afvises racisme, sexisme og nationalisme. Bahá'í ønsker at etablere et forenet verdenssamfund, der sikrer velstand for alle nationer, racer, trosretninger og klasser. Alle politiske, racemæssige, religiøse og kønslige fordomme skal afskaffes.[19]

Bahá'í mener, at åndelig forståelse skal være grundlaget for at løse samfundsmæssige problemer, f.eks. økonomiske problemer. Der skal oprettes en international domstol. Universel skolegang skal være obligatorisk og tilgængelig for alle.[20]

Det universelle retfærdighedens hus

[redigér | rediger kildetekst]
Bahá'ís uddannelsescenter i Haifa.

Siden 1963 har Det Universelle Retfærdighedens Hus været den øverste myndighed i Bahá'í. Husets generelle funktioner er fastlagt i Bahá'u'lláhs skrifter og er tydeliggjort i Abdu'l-Bahás og Shoghi Effendis skrifter. Disse funktioner er undervisning og uddannelse, implementering af Bahá'í-love, håndtering af sociale problemer samt omsorg for de svage og de fattige. Desuden skal Det Universelle Retfærdighedens hus lovgive om spørgsmål, der ikke allerede er behandlet i Bahá'í-skrifterne, og som giver Bahá'í-troen en fleksibilitet til at tilpasse sig skiftende forhold.[21]

Det Universelle Retfærdighedens Hus har ni medlemmer. Medlemmerne vælges hvert femte år af medlemmer af Bahá'ís nationale åndelige råd over hele verden. Husets medlemmer blev første gang valgt i 1963. Selv om alle andre valgte og udpegede roller i Bahá'í er åbne for både mænd og kvinder, er medlemskab af Det Universelle Retfærdighedens Hus kun for mænd.

  1. ↑ "Bahaʾi"
  2. ↑ Bahá'ís danske side
  3. ↑ Bahá'í World News
  4. ↑ Paula Hartz: World Religions: Bahá'í Faith, s. 11.
  5. ↑ Margit Warburg: Citizens of the World, s. 131–132 og s. 143.
  6. ↑ Robert Stockman: Baháʼí Faith, s. 2.
  7. ↑ Peter Smith: An Introduction to the Bahá'í Faith, s. 56.
  8. ↑ Denis MacEoin: Bahá'í Faith.
  9. ↑ Peter Smith: The History of the Bábí and Bahá’í Faiths, s. 509.
  10. ↑ Peter Smith: A Concise Encyclopedia of the Baháʼí Faith, s. 100–101.
  11. ↑ Robert Stockman: Baháʼí Faith: A Guide For The Perplexed, s. 33.
  12. ↑ Juan Cole (1982): The Concept of Manifestation in the Baháʼí Writings, s. 1-38.
  13. ↑ Hatcher og Martin: The Baháʼí Faith: The Emerging Global Religion, s. 118.
  14. ↑ Peter Smith: An Introduction into the Bahai Faith, s. 108–109.
  15. ↑ Peter Smith: Progressive revelation, s. 276–277.
  16. ↑ Peter Smith: Manifestations of God, s. 231.
  17. ↑ Paula Hartz: World Religions: Bahá'í Faith, s. 14.
  18. ↑ Michael McMullen (2000): The Bahá'í: The Religious Construction of a Global Identity, s. 7.
  19. ↑ Hatcher og Martin (1998): The Baháʼí Faith.
  20. ↑ Paula Hartz: World Religions: Bahá'í Faith, s. 21.
  21. ↑ BAYT-AL-ʿADL - Encyclopaedia Iranica
  • Cole, Juan (1982): The Concept of Manifestation in the Baháʼí Writings. Baháʼí Studies, bind 9.
  • Hartz, Paula (2009): World Religions: Bahá'í Faith. Chelsea House Publishers. ISBN 978-1-60413-104-8
  • Hatcher og Martin (1998): The Baháʼí Faith: The Emerging Global Religion. Harper & Row. ISBN 0-06-065441-4
  • MacEoin, Denis (2000): Bahá'í Faith. Penguin. ISBN 978-0-14-051480-3
  • McMullen, Michael D. (2000): The Bahá'í: The Religious Construction of a Global Identity. Rutgers University Press. ISBN 0-8135-2836-4
  • Momen, Moojan (2007): New Lion Handbook: The World's Religions. Red. Christopher Partridge. The Baháʼí Faith. 3. udg. Lion Hudson. ISBN 978-0-7459-5266-6
  • Olofson, Peter O. K. (1996): Hvad er baha'i? Fra: Den nye dialog. Dialogcentrets medlemsblad. Nr. 65 (1996).
  • Smith, Peter (2000): Manifestations of God. Fra: A Concise Encyclopedia of the Baháʼí Faith. Oneworld Publications, Oxford. ISBN 1-85168-184-1
  • Smith, Peter (2000): Progressive Revelation. Fra: A Concise Encyclopedia of the Baháʼí Faith. Oneworld Publications, Oxford. ISBN 1-85168-184-1
  • Smith, Peter (2008): An Introduction to the Bahá'í Faith. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-86251-6
  • Smith, Peter (2000): Manifestations of God. Oneworld Publications, Oxford. Fra: A Concise Encyclopedia of the Baháʼí Faith. ISBN 1-85168-184-1
  • Smith, Peter (2022): The History of the Bábí and Bahá’í Faiths. I: The World of the Bahá'í Faith. Routledge, UK. ISBN 978-1-138-36772-2
  • Stockman, Robert (2013): Baháʼí Faith: A Guide For The Perplexed. Bloomsbury Academic. ISBN 978-1-4411-8781-9
  • Warburg, Margit (2006): Citizens of the World: A History and Sociology of the Bahá'ís from a Globalisation Perspective. Brill. ISBN 978-90-474-0746-1

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bahá%27i&oldid=12150319"