Mathias Bidstrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Mathias Andreas Bidstrup)
Mathias Bidstrup

Personlig information
Født 25. marts 1852 Rediger på Wikidata
Rønne, Danmark Rediger på Wikidata
Død 25. januar 1929 (76 år) Rediger på Wikidata
Rønne, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Rønne Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Skoleleder, arkitekt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Titulær professor (1892) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Gudhjem Kirke
Rø Kirke
Rønne H fra sporside, hvor Bidstrup selv mente, den fremstod bedst
Lobbæk Station, vejside

Mathias Andreas Bidstrup (født 25. marts 1852 i Rønne, død 25. januar 1929 sammesteds) var en dansk arkitekt, skoleleder og entreprenør på Bornholm.

Han blev født i Rønne som søn af skibstømrer Jørgen Bernhard Bidstrup og Marie Hansine Sonne og blev gift 17. april 1878 med Cecilie Margrethe Bidstrup i Sct. Nicolai Kirke i Rønne.

Mathias Bidstrup gik kun på Kunstakademiet i et enkelt kvartal i 1876, men arbejdede en del for arkitekten Johan Daniel Herholdt, som han regnede sig som elev af. I 1876 vendte han tilbage til fødeøen, hvor han blev medindehaver af H.P. Bidstrups Byggeforretning indtil 1916. Arkitekten H.P. Bidstrup havde bl.a. efter en brand i 1864 opført en ny og meget stor hovedbygning til Almegård – den nuværende hovedbygning på Almegårds Kaserne.[1] Byggeforretningen lå i Østergade i Rønne til sidst i 1940'erne.[2]

Som arkitekt fik Mathias Bidstrup opført et overordentlig stort antal bygninger på Bornholm: skoler, kirker (blandt andet Gudhjem Kirke), Rønne-Nexø banens oprindelige stationer og trinbrætbygninger, posthuset i Rønne og mange private huse. Ligesom J.D. Herholdt brugte han historiske stilarter med en national drejning.

Bidstrup var forstander for Rønne Tekniske Skole i 46 år (1881-1927). Han var formand for Rønne Håndværker- og Industriforening, medlem af Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Håndværk, brandinspektør og bygningsinspektør. Han var endvidere medlem af Rønne Byråd 1882 – 1888 og ridder af Dannebrog.

Hans interesser omfattede kunst, historie, arkæologi, teknik og geologi. Han var grundtvigianer med liv og sjæl. Han var formand for Bornholms Museumsforening og medstifter af Bornholms Museum i 1893. To portrætter af Bidstrup, begge udført af Bertel Hansen, Svaneke, findes på Bornholms Museum.

Bidstrup er begravet på Rønne Kirkegård.

Bygninger[redigér | rediger kildetekst]

Kirker[redigér | rediger kildetekst]

Ombygninger af:

Offentlige bygninger[redigér | rediger kildetekst]

Rønne-Nexø banen (1900-01)[redigér | rediger kildetekst]

  • Bystationerne Rønne H, Aakirkeby og Nexø (nedrevet) med typisk bornholmske "husbrande" (gavlsceptre)
  • Landstationerne Lobbæk, Ugleenge, Pedersker, Bodilsker og Almindingen
  • Trinbrætbygninger (tre typer) i Smørenge, Nylars, Langemyre, Tvillinggård, Pilemølle, Balke og Robbedale (alle nedrevet)
  • Remiser til bystationerne og Almindingen samt varehuse til alle stationer

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Ann Vibeke Knudsen: DBJ – Historien om Jernbanerne på Bornholm, Bornholms Museum 2007, s. 272-287.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]