Hasle (Bornholm)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hasle
Købstadsvåben Røgeri
Coat of arms of Hasle.svg
Bornholm-smokehouse in Hasle.jpg
Bornholm - Hasle Kirke1.jpg
Hasle Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Bornholms Regionskommune
Sogn: Hasle Sogn
Grundlagt: 1200-tallet
Postnr.: 3790 Hasle
Demografi
Hasle by: 1.652[1] (2016)
Kommunen: 39.756[1] (2016)
 - Areal: 588,53 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: hasle.dk
Oversigtskort


Koordinater: 55°10′58″N 14°42′35″E / 55.18278°N 14.70972°Ø / 55.18278; 14.70972

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hasle. (Se også artikler, som begynder med Hasle)

Hasle ligger ca. 11 km nord for RønneBornholms vestkyst. Byen har 1.652 indbyggere (2016)[1] og ligger i Hasle Sogn.

Hasle tilhører Nørre Herred (Bornholm), som er under Bornholms Vestre Provsti under Københavns Stift.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hasle er uden tvivl en meget gammel by, da Nørre Herred i 13. århundrde kaldes Haslæ Herred. Lige som Rønne nævnes den som købstad i slutningen af det 15. århundrede. Den har dog altid været en lille by, som led under Rønnes nærhed: under Christian IV var der endog i 1624 tale om at fratage den dens købstadsprivilegier på grund af dens lidenhed (1569 kaldes Hasle Kirke endnu kun kapel). I de for øen vigtige begivenheder 1658, da Hasle kun havde 60 borgere (1618 døde 138, 1654 131 mennesker af pesten), spillede den en væsentlig rolle, idet nogle af lederne i sammensværgelsen mod Printzensköld havde hjemme her, nemlig sognepræsten Poul Hansen Anker, borgmesteren Peder Olsen, byfogden Niels Gomløs (begravet i Hasle Kirke) og Jens Pedersen Kofoed.[2]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

I 1769 havde byen 428 indbyggere.[2]

I begyndelsen af det 19. århundrede tog man fat på anlægget af en havn. I 1828 var der bygget to moler, i 1834 var havnens middeldybde 8 fod, dens størrelse 4.000 kvadratalen.[2]

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Hasles befolkning var svagt stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 853 i 1850, 1.002 i 1855, 886 i 1860, 923 i 1870, 1.080 i 1880, 1.272 i 1890, 1.252 i 1901, 1.255 i 1906 og 1.298 i 1911.[3]

I 1874—77 udvidedes havnen med betydelige omkostninger (i hvilke Hasle Kulværk, senere Chamottestensfabrikken, deltog med henved ⅓ for at få et udskibningssted, og der anlagdes en trækbane fra værket til havnen), så at der dannedes en yderhavn, og dybden blev 12 fod; endelig foretoges der 1892—94 nye store arbejder: havnen og indsejlingsløbet uddybedes til 14 fod, en ny inderhavn anlagdes, en 60 fod lang mole opførtes osv. Havnen bestod her efter af 3 bassiner, i alt omtrent 70.000 kvadratalen, havnepladsens størrelse var omtrent 35.000 kvadratalen, bolværkernes længde 1.315 alen. I yderhavnens sydlige hjørne blev anlagt en lille bådehavn med 5 fod vand.[2]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 1 bryggeri og brændevinsbrænderi, 3 møller, 1 jernstøberi og maskinfabrik (16 arbejdere), 1 kønrøgsfabrik, 1 drittelstavfabrik og, i Landdistriktet, "Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik" (oprindelig Hasle Kulværk), der beskæftigede omtrent 130 personer.[4]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i byen i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 84 levede af immateriel virksomhed, 548 af håndværk og industri, 156 af handel og omsætning, 46 af søfart, 72 af fiskeri, 151 af jordbrug, mens 123 fordeltes på andre erhverv, 74 levede af deres midler, 11 nød almisse, og 7 var i fængsel. I landdistriktet var fordelingen samme år: 60 levede af industri (klinker- og chamottestensfabrikken), 4 af jordbrug, og 10 af andre erhverv.[5] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.255, heraf ernærede 59 sig ved immateriel virksomhed, 109 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 107 ved fiskeri, 629 ved håndværk og industri, 97 ved handel med mere, 95 ved samfærdsel, 109 var aftægtsfolk, 41 levede af offentlig understøttelse og 9 af anden eller uangiven virksomhed.[6]

Byens næringsmæssige grundlag var landbrug, råstofudvinding og dertil knyttet industri. I begyndelsen af det 19. århundrede forsøgtes kulgravning, der dog ikke viste sig rentabel. Heller ikke en et glasbrug, knyttet til kullejerne gav overskud. Det gjorde derimod en lerproduktion. Denne produktion blev en af Danmarks største: Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik. Landbrugsjorden er sandet, og Hasle blev især kendt for sine rodfrugt, der blev solgt i Rønne. Gulerodsgade midt i Hasle minder om kvalitetsprodukterne. Det modsatte kunne siges om Hasles brændevin, der var berygtet. Produktionen blev forbedret betragteligt og er flyttet til Nexø.

Produktionen på Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik, som ophørte helt i 1997, var Bornholms største arbejdsplads i 1950erne med 1.200 ansatte. I dag hedder "Hasle Klinker" Hasle Refractories.

Mundheld[redigér | redigér wikikode]

Hasle har aldrig rigtig været centrum for den Bornholmske kapital. Hasle var sågar ved at miste sit købstads privilegium. Derfor findes en bornholmske remse om ting, man skal undgå for at kunne leve et ordentligt liv: Småsyjp, klatgjæjl og hâslabo ska enj vâra saj for: småsnapse, klatgæld og hasleboer skal man undgå.

Havnen[redigér | redigér wikikode]

Som nævnt havde Hasle ikke nogen rigtig havn, før man i 1830'erne opdagede en stor forekomst af kul, der gik ud under havbunden. Da kulforekomsten var gravet væk, havde man begyndelsen til den havn, Hasle har i dag.

I år 2000 blev det besluttet at bygge feriehuse på havnen. De danner nu rammen om en marina med mange besøgende både om sommeren.

Området omkring Hasle[redigér | redigér wikikode]

Syd for byen ligger Hasle Lystskov og skovstranden med den iøjnefaldende Kultippen, der er resultat af kulbrydning, bl.a. fra det sted, der nu udgør Rubinsøen. På vejen til Rønne ligger Sorthat-Muleby. Nord for Hasle i retning af Allinge-Sandvig og Hammershus ligger Helligpeder og Jons Kapel

Kendte født i Hasle[redigér | redigér wikikode]

Attraktioner[redigér | redigér wikikode]

  • Karetmagergården
  • Hasle Silderøgeri.
  • Grønbechs Gård, der ligger midt i byen, er et udstillingssted for bornholmsk kunst og kunsthåndværk.
  • Sildefesten.
  • Hasle kirke der er fra 1400 tallet.
  • Hasle havn med fiskermiljø og den ny marina.
  • Rubinsøen er en stor kunstig sø der blev skabt i årene 1942-1948, hvor der blev brudt mere end 30.000 tons brunkul til at forsyne primært erhvervslivet med brændsel.

Byens turistbureau har til huse i det gamle rådhus over for Brugsen.

Sport[redigér | redigér wikikode]

På trods af byens lille størrelse har man alligevel haft en idrætsforening der blev etableret i 1905, foreningens navn er Hasle IF.

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • Bogstavet  på bornholmsk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 30
  3. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 29
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 28
  6. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12

Galleri[redigér | redigér wikikode]