Medalje
En medalje (ital.: medaglia, af lat.: metallum, metal) er en møntlignende genstand, der anvendes til ære for en person eller organisation for en handling eller en gerning. Den er ikke et betalingsmiddel, selv om den har stor pengemæssig værdi.
Medaljer præges i blødt metal som guld og sølv, kobber (med efterfølgende bronzering), eller endda i platin, tin eller bly. Den præges flere gange og glødes imellem hver prægning. Forsiden kaldes advers og bagsiden revers som med mønter.
Historie
Under antikken skelnedes ikke mellem mønter og medaljer. Medaljer forekom som gangbare betalingsmidler. Græske medaljer kendetegnes ved en kunstfærdighed, som selv i dag anses for at være uopnåeligt. Kun et fåtal er bevaret. De romerske var langt simplere.
Ved slutningen af 1300-talet blev kunsten at fremstille medaljer genoplivet i Italien og vandt efterhånden indpas i forskellige andre kulturer. Først fremstilledes medaljerne i forme, men det gjorde dem groft og ujævnt, så det var nødvendigt at ciselere afstøbningerne med gravstikler.
I 1500-tallet begyndte man at præge dem med stålstempler som med mønter. Dog ciseleredes medaljer fortsat af kunstnerer som Benvenuto Cellini og Raibolini. Tættest på den italienske medaljekunst står den tyske gennem sin kraftige karakteristik (fx guldsmedene i Nürnberg og Augsburg). Den ypperste var Albrecht Dürer.
Hollænderne slog i 1500- og 1600-tallet en usædvanligt stor mængde medaljer af historisk interesse, deriblandt flere satiriske. Efter reformationen ejede selv kirkelige personer medaljer, og det blev almindeligt blandt både mænd og kvinder at bære medaljer som en del af deres personlige udsmykning.
Gennem 1700-tallet var det særdeles populært at slå medaljer.
I dag tildeles medaljerne ofte til vinderne i sportskonkurrencer: nr. 1 (vinderen) tildeles guld, mens nr. 2 tildeles sølv og nr. 3 bronze.
Se også
Kilde
 | Spire Denne artikel om priser eller udmærkelser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |