Spring til indhold

Michael Strunge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michael Strunge
Dansk litteratur
PseudonymSimon Lack, Marcus Hitengel
Født19. juni 1958(1958-06-19)
Rødovre, Danmark
Død9. marts 1986 (27 år)
København, Danmark Rediger på Wikidata
DødsårsagFald Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDigter Rediger på Wikidata
Kendt forDigter
GenreDigte, noveller
BevægelsePostmodernisme Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOtto Gelsted-prisen (1983) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michael Strunge Jensen (født 19. juni 1958 i Rødovre[1], død 9. marts 1986 i København) med pseudonymerne Simon Lack og Marcus Hitengel var en dansk digter. Han var en af de vigtigste digtere i den generation af dansk poesi, som blandt andet er blevet kaldt firserdigtere eller punkpoesi. Perioden regnes som begyndelsen af postmodernismen i dansk litteratur. Michael Strunge debuterede i lyrikbladet Hvedekorn i 1978[2] og var i sin levetid ofte associeret med den jævnaldrende og samtidige F.P. Jac, som også gjorde sig gældende i postmodernismen og det københavnske digtermiljø.

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Michael Strunge udgav 11 digtsamlinger. Som medlem af den oprindelige kreds af firserdigtere, der samledes i gruppen omkring Hvedekorn-redaktøren Poul Borum, arrangerede Michael Strunge i 1980, blandt andre sammen med digterkollegaen Jens Fink-Jensen, filminstruktørerne Rumle Hammerich og Linda Wendel, journalisten Synne Rifbjerg og billedkunstneren Lillian Polack, generations-manifestationen NÅ!!80 i Huset i København[3].

I tv-programmet "Bazar" fra 1984 deltog Strunge i diskussion med blandt andre Pia Tafdrup og Lola Baidel om den nye generation i dansk poesi og bruddet med 1970'erne. Strunge kritiserede heftigt Lola Baidel og kaldte hendes digte for "fiduspoesi." Han sagde blandt andet:

Vi lever i et land med verdens højeste selvmordsprocent og verdens laveste børnefødselstal og verdens bedste digtere, men alligevel befinder de fleste danskere sig på et kulturelt stadium, hvor de nærmest er analfabeter. ... mens danskerne de ikke kender deres digtere, og derved kender de ikke sig selv, deres sjæl.

Den afmagt, Strunge følte over for samfundet, og hans vrede og oprør, er ofte det mest markante kendetegn ved teksterne. Samtidig rummer han også andre sider, som blandt andet kommer til udtryk ved en niche af erotiske digte.

Han kæmpede mod "brugspoesien," 1970'ernes prosadigte og bekendelseslitteratur, som hans digtergeneration ønskede et opgør med. Han foragtede bestseller-digtere som Kristen Bjørnkjær og Lola Baidel[4] og mente ikke, at disse digtere bragte andet end "dagligstuesnak" i deres digte.

Strunge døde i marts 1986. Det sidste, han sagde til sin kæreste, Cecilie Brask, før han kastede sig ud af vinduet fra 5. sal, var: "Nu kan jeg flyve!" Øjenvidner og pårørende har forklaret, at han var manisk i øjeblikket. Andre har påstået, at det var selvmord [5]. Strunge var i perioden op til sin død under behandling på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, hvorfra han var på udgang, da episoden, der resulterede i hans død, indtraf. Få uger forinden havde Michael Strunge selv opsøgt Rigshospitalet for at komme under behandling for en manisk lidelse, der havde nået et niveau, som var invaliderende. Hans død er blevet omtalt som "punkkulturens" endeligt. Han er begravet på Assistens KirkegårdNørrebro i København.

Teaterstykket Marcus Hitengel om Michael Strunge af Pelle Koppel opførtes i januar 2005Svalegangen i Aarhus.

Digtsamlinger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Livets Hastighed, 1978
  • Fremtidsminder, 1980
  • Skrigerne, 1980
  • Vi folder drømmens faner ud, 1981
  • Nigger I. Mit nøgne hjerte. Urene digte, 1982
  • Ud af natten, 1982
  • Nigger II. Mit nøgne hjerte. Uren poesi og beskidte tanker, 1983
  • Popsange, 1983
  • Væbnet med Vinger, 1984
  • Unge Strunge, 1984 udvalgt af Klaus Høeck og Asger Schnack.
  • Verdenssøn, 1985 (som Simon Lack)
  • Billedpistolen, 1985
  • BLITZ – 1980
  • Samlede Strunge – digte 1978-1985, 1995
  • Min krop er tung af drøm digte i udvalg af Caspar Eric, 2018

Biografier om Michael Strunge

[redigér | rediger kildetekst]
  • Biografisk artikel af Mai Strunge i Danske digtere i det 20. århundrede, bind 3, 2000
  • Mai Strunge: Samtaler m.m. mellem Anne-Marie Mai og Michael Strunge, Borgen, 1985
  • Knud Munck: Michael Strunge – En biografi, Lindhardt og Ringhof, 2001. ISBN 9788759519684.
  • Peter Rewers: Michael Strunge - digtning og virkelighed, Gyldendal, 2015
  1. ^ Kontraministerialbog for Rødovre sogn, 1956-1959, folio 100 / opslag 103 - (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117963#155159,25911758)
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. januar 2018. Hentet 4. maj 2018.
  3. ^ Thomsen, Søren Ulrik Punktiden og de tidlige 80´ere
  4. ^ TV-programmet Bazar, Danmarks Radio, 1984 (video)
  5. ^ Knud Munck: [Michael Strunge : En biografi], Lindhardt og Ringhof, 2001

Nattens engel (film fra 1981)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Artiklen om Michael Strunge kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.