Michael Strunge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. maj 2015, 15:44 af EPO (diskussion | bidrag) EPO (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 77.215.75.113 (diskussion | bidrag))

Michael Strunge Jensen (19. juni 1958 i Hvidovre9. marts 1986) med pseudonymerne Simon Lack og Marcus Hitengel var en dansk digter. Han var den vigtigste digter i den generation af dansk poesi, som blandt andet er blevet kaldt firserdigtere eller punkpoesi. Perioden regnes som begyndelsen af postmodernismen i dansk litteratur.

Biografi

Michael Strunge udgav 11 digtsamlinger. Som medlem af den oprindelige kreds af firserdigtere, der samledes i gruppen omkring Hvedekorn-redaktøren Poul Borum, arrangerede Michael Strunge i 1980, blandt andre sammen med digterkollegaen Jens Fink-Jensen, filminstruktørerne Rumle Hammerich og Linda Wendel, journalisten Synne Rifbjerg og billedkunstneren Lillian Polack, generations-manifestationen NÅ!!80 i Huset i København[1].

I tv-programmet "Bazar" fra 1984 deltog Strunge i diskussion med blandt andre Pia Tafdrup og Lola Baidel om den nye generation i dansk poesi og bruddet med 1970'erne. Strunge kritiserede heftigt Lola Baidel og kaldte hendes digte for "fiduspoesi". Han sagde blandt andet:

Vi lever i et land med verdens højeste selvmordsprocent og verdens laveste børnefødselstal og verdens bedste digtere, men alligevel befinder de fleste danskere sig på et kulturelt stadium, hvor de nærmest er analfabeter. ... mens danskerne de ikke kender deres digtere, og derved kender de ikke sig selv, deres sjæl.

Den afmagt, Strunge følte over for samfundet og hans vrede og oprør er ofte det mest markante kendetegn ved teksterne. Samtidig rummer han også andre sider, som blandt andet kommer til udtryk ved en niche af erotiske digte.

Han kæmpede mod "brugspoesien", 1970'ernes prosadigte og bekendelseslitteratur, som hans digtergeneration var et brud med. Bestseller-digtere såsom Kristen Bjørnkjær og Lola Baidel var noget, han foragtede[2]

Strunge døde i marts 1986. Det sidste han sagde til sin kæreste, Cecilie Brask, før han kastede sig ud af vinduet fra 5. sal, var: "Nu kan jeg flyve!". Øjenvidner og pårørende har forklaret, at han var manisk i øjeblikket, men andre har påstået, at hans selvmord var overlagt[3]. Strunge var i perioden op til sin død under behandling på psykiatrisk afd. på Rigshospitalet, hvorfra han var på udgang da episoden, der resulterede i hans død, indtraf. Få uger forinden havde Michael Strunge selv opsøgt Rigshospitalet, for at komme under behandling for en manisk lidelse, der havde nået et niveau som var invaliderende. Hans død beskrives som "punkkulturens" endeligt. Han er begravet på Assistens KirkegårdNørrebro i København.

Teaterstykket Marcus Hitengel om Michael Strunge af Pelle Koppel opførtes i januar 2005Svalegangen i Århus.

Digtsamlinger

  • Livets Hastighed, 1978
  • Fremtidsminder, 1980
  • Skrigerne, 1980
  • Vi folder drømmens faner ud, 1981
  • Nigger I. Mit nøgne hjerte. Urene digte, 1982
  • Ud af natten, 1982
  • Nigger II. Mit nøgne hjerte. Uren poesi og beskidte tanker, 1983
  • Popsange, 1983
  • Væbnet med Vinger, 1984
  • Unge Strunge, 1984 udvalgt af Klaus Høeck og Asger Schnack.
  • Verdenssøn, 1985 (som Simon Lack)
  • Billedpistolen, 1985
  • BLITZ – 1980
  • Samlede Strunge – digte 1978-1985, 1995

Biografier om Michael Strunge

  • Biografisk artikel af Mai Strunge i Danske digtere i det 20. århundrede, bd. 3, 2000
  • Mai Strunge: Samtaler m.m. mellem Anne-Marie Mai og Michael Strunge, Borgen, 1985
  • Knud Munck: Michael Strunge - En biografi, Lindhardt og Ringhof, 2001. ISBN 9788759519684.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Thomsen, Søren Ulrik Punktiden og de tidlige 80´ere
  2. ^ TV-programmet Bazar, Danmarks Radio, 1984 (video)
  3. ^ Knud Munck: [Michael Strunge : En biografi], Lindhardt og Ringhof, 2001
Artiklen om Michael Strunge kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.