Min pige er så lys som rav
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| "Min pige er så lys som rav" | |
|---|---|
| Sang | |
| Skrevet i | 1920(?) |
| Udgivet i sang | ? |
| Komponeret i | 1920(?) |
| Udgivet i musik | ? |
| Ambitus | Lille septim |
| Tekstforfatter(e) | Helge Rode |
| Komponist(er) | Carl Nielsen |
Min pige er så lys som rav (Wikisource) | |
"Min pige er så lys som rav" er en dansk sang med tekst af Helge Rode og musik af Carl Nielsen. Sangen kendes også som "Prinsesse Tove af Danmark" eller "Prinsesse Tove".
Sangen er skrevet til skuespillet Moderen i 1920. Anledningen var Genforeningen.[1] To andre populære stykker fra skuespillet er Som en rejselysten flåde og Tågen letter for fløjte og harpe.
Tekst
[redigér | rediger kildetekst]Teksten har en kvindeskikkelse som hovedmotiv som en anden af Carl Nielsens sange: "Den milde dag er lys og lang" fra Fynsk Foraar fra 1921.[2] Teksten har 5 strofer, hvor hver strofe har 5 verselinjer og krydsrimet efter skemaet aBaBc. Stavelsesskemaet er 8.7.8.7.7. Hver strofe afsluttes med linjen "Prinsesse Tove af Danmark!". Prinsesse Tove er Valdemar Atterdags elskerinde, som dog ifølge Georg Metz efter alt at dømme var Valdemar den Stores elskerinde.[3]
I skuespillet er det "Skjalden", der synger sangen.[4]
Musik
[redigér | rediger kildetekst]Melodien er skrevet i en letflydende 6/8-takt men afsluttes i 4-delt taktart, hvor der synges 'Prinsesse Tove af Danmark'.[5] Den melodiske rytme i sangen er forholdsvis simpel; næsten alle takterne i 6/8-delen består er en fjerdelsnode, en ottendedelsnode, en fjerdedelsnode og ottendedelsnode.
Melodien begynder med et faldende motiv. Nielsens otte første toner i sangen følger otte toner i melodien til "He shall feed His flock like a shepherd" fra Händels Messias.[6]
Vurderinger, udgivelser og indspilninger
[redigér | rediger kildetekst]Melodien er en af Nielsens allermest kendte og iørefaldende,[2] og er med i flere populære sang- og melodibøger: Folkehøjskolens Melodibog, 555 sange for folkeskolen og Edition Wilhelm Hansens Sangbogen.
Sangen findes i flere indspilninger blandt andet med tenoren Adam Riis og Odense Symfoniorkester, Barytonen Bo Skovhus og Radiosymfoniorkesteret,[7] tenoren Mathias Hedegaard og DR Radiounderholdningsorkestret, [7], tenoren Aksel Schiøtz,[8] Tonny Landy, Ars Nova, Erik Grip[9] og Marie Carmen Koppel, Mads Bærentzen & Peter Vuust. Musica Fictas indspilning er med arrangement af Bo Holten og udgivet i værket Den danske sangskat.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Sangbogen
- ^ a b Jørgen I. Jensen (1999), Carl Nielsen. Danskeren, København: Gyldendal, ISBN 978-87-00-39434-6, OCLC 247910257, Wikidata Q61969147
- ^ Georg Metz (2008), Min danske sang, København: People'sPress, ISBN 978-87-7055-308-7, Wikidata Q60218099
- ^ Arkiv for Dansk Litteratur - Helge Rode - Faksimile (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Uffe Englund (2009). Musik: Metoder til analyse. Systime. ISBN 978-87-616-1704-0.
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. marts 2016. Hentet 7. august 2015.
- ^ a b "Blandede udgivelser". Carl Nielsen Selskabet.
- ^ Thomas Michelsen (11. september 2007). "Sangen har vinger". iBYEN.dk.
- ^ "Erik Grip". Arkiveret fra originalen 2. august 2008. Hentet 12. februar 2011.
 | Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |