Monsters of Art

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Monsters of Art
Forkortelse MOA
Grundlæggelse Marts 1991
Vestegnen
Type Graffitigruppe
Juridisk status Aktiv
Beliggenhed Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, USA, Holland
Antal medlemmer 80 (Danmark)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Monsters of Art (forkortes MOA, MOAS eller MOAZ) er Danmarks største, ældste og mest alment kendte graffitigruppe. Gruppen blev startet af graffitimalerne Mins, Fusk, Game og Fire i marts 1991 på Den københavnske vestegn. Først bestemte de sig for at det skulle hedde COA (Children of Art), men den idé blev hurtigt smidt afvejen, og de valgte at det skulle hedde MOA (Monsters of Art).[1]

MOA betragtes af myndighederne som den mest vandaliserende graffitigruppe på landsplan, og den har bl.a. kostet DSB et trecifret millionbeløb i omkostninger til afrensning af graffiti på fortrinsvis s-tog.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Omdømme[redigér | rediger kildetekst]

Gruppen er kendt for deres vilde stil og dårlige opførsel. MOA er alment kendte i Danmark og har opnået international bevågenhed i graffitimiljøet ved at male graffiti i andre lande, som blandt andet Tyskland, de skandinaviske lande og sågar i New York i USA. Gruppen samarbejder desuden tæt med den svenske gruppe VIM (Vandals in Motion) og den norske ALL (All Living Legends). De har også ry for at have en voldelig adfærd, hvilket har været med til at splitte det danske graffitimiljø med hensyn til anerkendelse og disrespekt. Gruppen har ligeledes også ofte været i konflikter med andre graffitimalere.

Andre tilhørsforhold[redigér | rediger kildetekst]

Enkelte medlemmer er desuden efter alt at dømme aktive i casualsgrupperingen Suburban Casuals, der er tilknyttet fodboldklubben Brøndby IF. Der eksisterer i alt fald fan-bannere for klubben, signeret af MOA, hvilket er observeret på superligaens gæstetribuner rundt omkring i landet.[2]

Politiefterforskning[redigér | rediger kildetekst]

MOA graffiti på københavnsk S-tog, 2016.

I april 2001 blev den 28-årige graffitimaler "MINS" anholdt af Københavns Politi og varetægtsfængslet i fire uger – sigtet for at være gerningsmanden bag graffiti-hærværk på over 80 togvogne i københavnsområdet til en værdi af godt 2,4 millioner kroner.[3] Ligeledes var han også mistænkt for at have været medgerningsmand til graffiti-hærværk i en række andre europæiske lande. Den 14. januar 2003 begyndte straffesagen mod den nu 30-årige graffitimaler i Københavns Byret. Han var tiltalt for i alt 82 tilfælde af graffiti-hærværk på togvogne i København og omegn i så voldsomt et omfang, at erstatningskravet var opgjort til godt 2,5 mio. kr. Yderligere var han også tiltalt for seks andre tilfælde af graffiti – nogle på togvogne på Høje Taastrup Station og Klampenborg Station, andre på husmure i Ishøj og på bropiller på Kalvebodbroerne.[4]

Anklageren, politiassessor Marianne Haslund, gennemgik under retssagen over 80 billeder fra DSB's graffiti-database af graffiti-bemalede togvogne. De havde alle påtegnet "Mins", "Vimr" eller "Louise" som enten tags eller piece (selve maleriet). Forsvarer Peter Ølholm påpegede, at bogstaverne ikke var ens på de forskellige billeder. Eksempelvis varierede det afsluttende "s" i "Mins" fra at ligne et lyn til at være skarpt trukket op eller med bløde kruseduller.[5] Ydermere undrede Ølholm sig over, at skader, som DSB havde opgjort til 35-40.000 kroner, i lignende tilfælde i Tyskland kun var blevet opgjort til omkring 8.000 kroner. Anklagemyndigheden krævede ham idømt en fængselsstraf på et år og seks måneder samt at skulle betale en erstatning på 2,4 millioner kroner.

Ved Københavns Byret den 25. januar 2003 blev "MINS" frifundet for i alt 82 tilfælde af graffiti-hærværk begået mod DBS's togvogne. Alle tre dommere var dog enige om, at meget tydede på, at manden var identisk med den person, der i graffitimiljøet kendes under navnet "MINS". Men to af dommerne vurderede samtidig, at man ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne lægge til grund, at den 30-årige virkelig var identisk med "MINS".[6][7] Til gengæld blev han fundet skyldig i en række andre graffiti-anklager og idømt fire måneders ubetinget fængsel samt at skulle betale en erstatning på 35.000 kr,- for forseelser mod bl.a. Deutsche Bahn, Carlsberg og Vejdirektoratet.[8]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Andreas Relster (13. september 2010). "Danmarks største graffitigruppe taler ud". Politiken.
  2. ^ Christian Bækholm (12. april 2009). "Ny graffitikrig bølger i København". Politiken.
  3. ^ Jakob L. Falhof (22. maj 2001). "Graffitikonge anholdt". Ekstra Bladet.
  4. ^ "Graffitisag til 2,5 mio. kr". Jyllands-Posten. 13. januar 2003.
  5. ^ METTE HOVMAND (15. januar 2003). "Graffiti-tiltalt løb fra tilståelse". Jyllands-Posten.
  6. ^ "Graffitimaler slap for kæmperegning". Politiken. 24. januar 2003.
  7. ^ Carsten Ellegaard (25. januar 2003). "Danmarks største graffitisag smuldrede". Jyllands-Posten.
  8. ^ "Maler slap for million-regning". Fyens Stiftstidende. 26. januar 2003. Arkiveret fra originalen 13. december 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Graffiti i Danmark (red.: Rasmus Poulsen - Klematis (1997). ISBN 87-77-21900-7
  • Monsters Of Art - 20 Years of Havoc (red.: Amber Grünhäuser - (2011). ISBN 9783937946689