Näsbyholm slot
Denne artikel handler om Næsbyholm i Skåne. Der er andre steder med dette navn, se Næsbyholm (flertydig).
Näsbyholm (før 1658 dansk: Næsbyholms slot) er et slot i det tidligere Gerslev Sogn (svensk: Gärdslövs), Vemmenhøj Herred, Skåne.
Slottets historie
[redigér | rediger kildetekst]Oprindeligt lå Näsbyholm på en ø i Näsbyholm Sø, men øen blev halvø ved en opdæmning i 1872.
Den først kendte ejer var ridderen Jens Nielsen Galen, far til ærkebiskop Peder Jensen Galen, død 1355. Tuve Andersen Galen solgte godset i 1409 til ærkebiskop Jakob Gertsen Ulfstand i Lund. Derefter tilhørte det Lunds Stift.
Slottet var stærkt befæstet og bestod af tre bygninger omkring en gårdsplads. Den midterste bygning var et stenhus med et firkantet tårn med tykke mure. Det blev bygget af ærkebiskop Birger Gunnersen i slutningen af 1400-tallet. Sidefløjene var af bindingsværk. En vindebro forbandt øen med fastlandet.
Ved reformationen kom det i 1536 i kronens eje og blev forlenet, indtil Steen Clausen Bille i 1574 erhvervede ejendommen ved et bytte. Ved ægteskab kom den til slægten Beck, og i 1744 ved arv til den danske kaptajn Christian Henrik von Finecke, som i 1756 gjorde Näsbyholm til fideikommis. Ved ægteskab kom det til Conrad von Blixen.
I 1860'erne blev det gamle slot nedrevet og et større beboelsesbygning opført. Efter en brand i 1955 blev der bygget en ny hovedbygning og i 1994 tilføjedes en østlig fløj.
Trivia
[redigér | rediger kildetekst]- Hans og Bror von Blixen-Finecke er opvokset på Näsbyholm.
Ejere af Näsbyholm
[redigér | rediger kildetekst]
|
|
Fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ætsning af C. Akrell i Thersners "Skånska Utsigter"
Ekstern henvisning
[redigér | rediger kildetekst]- Sylve Åkesson: Om Näsbyholms slott (Webside ikke længere tilgængelig) (svensk)