Navne på Månens have
Dette er en liste over mareområderne (ental mare, flertal maria[1], latin for hav) på Månen. Listen omfatter også det ene oceanus (verdenshav) og de landskabstræk, som har betegnelserne lacus (sø), palus (sump) og sinus (bugt). Områderne har intet med vand at gøre men er plateaubasalter. Mange af de latinske navne på Månens mareområder skyldes den italienske astronom og geograf Giambattista Riccioli, der i 1651 udgav værket Almagestum novum astronomiam veterem novamque complectens sammen med Francesco Maria Grimaldi. Mere end 200 navne på landskabstræk på Månen skyldes ham.[2].
Have og oceaner
[redigér | rediger kildetekst]Latinsk navn | Dansk navn[2] | Bredde | Længde | Diameter | Bemærkning |
---|---|---|---|---|---|
Mare Anguis | Slangehavet | 22,6° N | 67,7° Ø | 150 km | |
Mare Australe | Det Sydlige Hav | 38,9° S | 93,0° Ø | 603 km | For- og bagside |
Mare Cognitum | Fortrolighedens Hav | 10,0° S | 23,1° V | 376 km | |
Mare Crisium (græsk, ikke latin) | Dommenes Hav | 17,0° N | 59,1° Ø | 418 km | For- og bagside. Her ligger resterne af Luna 15 |
Mare Fecunditatis | Frugtbarhedens Hav | 7,8° S | 51,3° Ø | 909 km | her står Luna 16 |
Mare Frigoris | Kuldens Hav | 56,0° N | 1,4° Ø | 1596 km | Det nordligste 'hav' |
Mare Humboldtianum | Humboldts Hav | 56,8° N | 81,5° Ø | 273 km | Eponym: Alexander von Humboldt (1769-1859) |
Mare Humorum | Fugtighedernes Hav | 24,4° S | 38,6° V | 389 km | |
Mare Imbrium | Regnskyllenes Hav | 32,8° N | 15,6° V | 1123 km | Næststørste hav. Her findes Lunokhod 1 samt resterne af Luna 2 |
Mare Ingenii | Opfindelsernes Hav | 33,7° S | 163,5° Ø | 318 km | Månens bagside |
Mare Insularum | Øernes hav | 7,5° N | 30,9° V | 513 km | |
Mare Marginis | Grænsehavet | 13,3° N | 86,1° Ø | 420 km | |
Mare Moscoviense | Moskvahavet | 27,3° N | 147,9° Ø | 277 km | Månens bagside |
Mare Nectaris | Nektarhavet | 15,2° S | 35,5° Ø | 333 km | |
Mare Nubium | Skyhavet | 21,3° S | 16,6° V | 715 km | her ligger resterne af Ranger 7 |
Mare Orientale | Det Østlige Hav | 19,4° S | 92,8° V | 327 km | For- og bagside |
Mare Serenitatis | Klarhedens Hav | 28,0° N | 17,5° Ø | 707 km | her står Lunokhod 2 |
Mare Smythii | Smyths Hav | 1,3° N | 87,5° Ø | 373 km | Eponym: William Henry Smyth (1788-1865), engelsk astronom |
Mare Spumans | Skumhavet | 1,1° N | 65,1° Ø | 139 km | |
Mare Tranquillitatis | Stilhedens Hav | 8,5° N | 31,4° Ø | 873 km | (på størrelse med Sortehavet). Landingssted for Apollo 11 |
Mare Undarum | Bølgernes hav | 6,8° N | 68,4° Ø | 243 km | |
Mare Vaporum | Tågernes Hav | 13,3° N | 3,6° Ø | 245 km | |
Oceanus Procellarum | Stormenes Hav | 18,4° N | 57,4° V | 2568 km | største hav, på størrelse med Middelhavet), Luna 9 og Apollo 12 |
Et område på Månens bagside blev en kort tid fejlagtigt identificeret som et mare og fik navnet Mare Desiderii (Drømmenes Hav). Det anerkendes ikke længere. Andre tidligere maria er:
- Mare Parvum ("Det Lille Hav"), umiddelbart øst for Inghiramikrateret
- Mare Incognitum ("Det Ukendte Hav")
- Mare Novum ("Det Nye Hav"), nordøst for Plutarchkrateret
- Mare Struve ("Struves Hav"), nær Messalakrateret
En slette hedder Planitia Descensus — Nedstigningens Slette 7,1° N/64,4° V, her ligger Luna 9.
Lacus
[redigér | rediger kildetekst]En tilsvarende gruppe landskabstræk på måneoverfladen er lacus (ental lacus, latin for "sø"), som er mindre basaltiske sletter, men som er af tilsvarende oprindelse:
Latinsk navn | Dansk oversættelse | Bredde | Længde | Diameter | Bemærkning |
---|---|---|---|---|---|
Lacus Aestatis | Sommersøen | 15,0° S | 69,0° V | 90 km | |
Lacus Autumni | Efterårssøen | 9,9° S | 83,9° V | 183 km | |
Lacus Bonitatis | Godhedens Sø | 23,2° N | 43,7° Ø | 92 km | |
Lacus Doloris | Pinselens Sø | 17,1° N | 9,0° Ø | 110 km | |
Lacus Excellentiae | Fortræffelighedens Sø | 35,4° S | 44,0° V | 184 km | Her ligger resterne af SMART-1 |
Lacus Felicitatis | Heldets Sø | 19,0° N | 5,0° Ø | 90 km | |
Lacus Gaudii | Glædens Sø | 16,2° N | 12,6° Ø | 113 km | |
Lacus Hiemalis | Vintersøen | 15,0° N | 14,0° Ø | 50 km | |
Lacus Lenitatis | Blidhedens Sø | 14,0° N | 12,0° Ø | 80 km | |
Lacus Luxuriae | Overflodens Sø | 19,0° N | 176,0° Ø | 50 km | |
Lacus Mortis | Dødens Sø | 45,0° N | 27,2° Ø | 151 km | |
Lacus Oblivionis | Glemselens Sø | 21,0° S | 168,0° V | 50 km | |
Lacus Odii | Hadets Sø | 19,0° N | 7,0° Ø | 70 km | |
Lacus Perseverantiae | Udholdenhedens Sø | 8,0° N | 62,0° Ø | 70 km | |
Lacus Solitudinis | Ensomhedens Sø | 27,8° S | 104,3° Ø | 139 km | |
Lacus Somniorum | Drømmenes Sø | 38,0° N | 29,2° Ø | 384 km | |
Lacus Spei | Håbets Sø | 43,0° N | 65,0° Ø | 80 km | |
Lacus Temporis | Tidens Sø | 45,9° N | 58,4° Ø | 117 km | |
Lacus Timoris | Frygtens Sø | 38,8° S | 27,3° V | 117 km | |
Lacus Veris | Forårssøen | 16,5° S | 86,1° V | 396 km |
Sinus og Paludes
[redigér | rediger kildetekst]Andre grupper af tilsvarende landskabstræk er sinus (ental sinus, latin for "bugt") og paludes (ental palus, latin for "sump"):
Latinsk navn | Dansk oversættelse | Bredde | Længde | Diameter | Bemærkning |
---|---|---|---|---|---|
Palus Epidemiarum | Sygdommenes Sump | 32,0° S | 28,2° V | 286 km | |
Palus Putredinis | Forrådnelsens Sump | 26,5° N | 0,4° Ø | 161 km | |
Palus Somni | Søvnens Sump | 14,1° N | 45,0° Ø | 143 km | |
Sinus Aestuum | Varmens Bugt | 10,9° N | 8,8° V | 290 km | |
Sinus Amoris | Kærlighedens Bugt | 18,1° N | 39,1° Ø | 130 km | |
Sinus Asperitatis | Råhedens Bugt | 3,8° S | 27,4° Ø | 206 km | |
Sinus Concordiae | Samdrægtighedens Bugt | 10,8° N | 43,2° Ø | 142 km | |
Sinus Fidei | Troens Bugt | 18,0° N | 2,0° Ø | 70 km | |
Sinus Honoris | Ærens Bugt | 11,7° N | 18,1° Ø | 109 km | |
Sinus Iridum | Regnbuebugten | 44,1° N | 31,5° V | 236 km | |
Sinus Lunicus | Månebugten | 31,8° N | 1,4° V | 126 km | |
Sinus Medii | Centralbugten | 2,4° N | 1,7° Ø | 335 km | Her står Surveyor 6 |
Sinus Roris | Duggens Bugt | 54,0° N | 56,6° V | 202 km | |
Sinus Successus | Medgangens Bugt | 0,9° N | 59,0° Ø | 132 km |
Visse kilder medregner også et Palus Nebularum ("Tågernes Sump"), som ligger på de selenografiske koordinater 38,0° N, 1,0° Ø. Navngivningen af denne formation er imidlertid ikke officielt godkendt af den Internationale Astronomiske Union (IAU).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Den Store Danske Encyklopædi, bind 13, marskal-Napoca, s.604
- ^ a b "Selenografiske navne, oversat af Astrid Gjesing". Arkiveret fra originalen 14. marts 2007. Hentet 18. november 2008.
- L. E. Andersson og Ewen A. Whitaker, NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur), NASA RP-1097, 1982, uden ISBN. (engelsk)
- Ben Bussey og Paul Spudis, The Clementine Atlas of the Moon (Clementines måneatlas), Cambridge University Press, 2004, ISBN 0-521-81528-2. (engelsk)
- Antonín Rükl, Atlas of the Moon (Måneatlas), Kalmbach Books, 1990, ISBN 0-913135-17-8. (engelsk)
- Ewen A. Whitaker, Mapping and Naming the Moon (Kortlægning og navngivning af Månen), Cambridge University Press, 1999, ISBN 0-521-62248-4. (engelsk)
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Liste over bjerge på Månen
- Liste over dale på Månen
- Liste over kratere på Månen
- Liste over landskabsformationer på Månen
- Månens have som emne for et kunstværk, se: Astrid Gjesing
- Selenografi
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- NASAs måneatlas Arkiveret 22. juli 2003 hos Wayback Machine (engelsk)
- Digital Lunar Orbiter Photographic Atlas of the Moon (engelsk)
- USGS: Månenomenklatur (engelsk)
- USGS: Månenomenklatur: Mare (engelsk)
- USGS: Månenomenklatur: Oceanus (engelsk)
- USGS: Månenomenklatur: Lacus (engelsk)
- USGS: Månenomenklatur: Palus (engelsk)
- USGS: Månenomenklatur: Sinus (engelsk)