Niels Skovgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Niels Skovgaard
Født 2. november 1858Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 3. februar 1938 (79 år)Rediger på Wikidata
Far P.C. SkovgaardRediger på Wikidata
Mor Georgia Skovgaard (broderer)Rediger på Wikidata
Søskende Joakim Skovgaard,
Susette HoltenRediger på Wikidata
Børn Hjalte Skovgaard,
Hans Georg Skovgaard,
Ebbe SkovgaardRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, billedhuggerRediger på Wikidata
Arbejdssted KøbenhavnRediger på Wikidata
Kendte værker Kvindedansen i MegaraRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Thorvaldsen Medaillen (1937)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Niels Skovgaards statue af Grundtvig i Vartovs gård.

Niels Kristian Skovgaard (født 2. november 1858 i København, død 3. februar 1938 i Kongens Lyngby) var en dansk maler og billedhugger. Han var yngste søn af maleren P.C. Skovgaard, og bror til Joakim Skovgaard.

Opstandelsesbillede i Damsholte KirkeMøn af Niels Skovgaard.

Efter at være blevet forberedt af sin far gennemgik han Kunstakademiet og samtidig malerlæren. Sit første maleri, Hallandsk skovparti med en studevogn, udstillede han 1880 og viste sig deri ikke alene som en allerede vel udviklet landskabsmaler, men også som en talentfuld iagttager af dyreformer; samme år solgte han En vej i solskin til Kunstforeningen, og i 1882 fik han den Sødringske Opmuntringspræmie for En træskomager i en ellemose.

Samme år foretog han sin første større udenlandsrejse, på hvilken han besøgte Skotland; lidt senere var han i Frankrig og Holland, hvor han navnlig studerede gallerierne. Efter sin hjemkomst udstillede han i 1884 sit værdifuldeste ungdomsværk, Hedelandskab fra Halland, skyfuld septemberdag, der vakte opmærksomhed ved den dygtighed og sunde følelse, hvormed et rigt og ejendommeligt motiv var behersket. I de følgende år delte Skovgaard sin interesse mellem egnen ved Öströ i Halland, hvor han malede billeder til museerne i Stockholm, Christiania og Helsingfors, og Jyllands vestkyst, hvor han i det fri fuldførte adskillige klit- og strandbilleder.

I 1888 rejste han sammen med malerne Zahrtmann og Engelsted til Grækenland og dvælede længere tid i Megara; senere tilbragte han 2 vintre i Athen og en sommer på Naxos. Et landskabsbillede fra denne ø kom til museet i Christiania. Midt i 80erne malede Skovgaard 2 store og indholdsrige figurbilleder, Kvinderne ved Christi grav påskemorgen og Simeon og Anna. Senere har han igen mest arbejdet som landskabsmaler og i denne egenskab vundet plads mellem Den Frie Udstillings ypperste kræfter; nævnes kan i denne sammenhæng det store fantastiske billede, der er almindelig kendt under navnet Troldeskoven.

Men ved siden deraf har Skovgaard også virket fortræffelig som illustrator og raderer; mellem hans mange reproducerede tegninger indtager suiten til Poul Møllers St. Laurentius (udgivet af foreningen "Fremtiden") den ypperste plads, lige så meget ved enkelte kompositioners kraftige lune som ved landskabernes storstilede skønhed. Blandt hans åndfulde raderinger må Troldeskoven og især Dalby Bjørn fremhæves.

Endelig har Skovgaard indlagt sig varig fortjeneste som mester for dekorative og plastiske arbejder; på Statens Museum for Kunst, hvor han som maler er repræsenteret ved 2 billeder, findes hans i glaseret ler udførte relief Aage og Else. Af overordentlig virkning er hans forskellige monumenter, først og fremmest den i Skibelund Krat ved Kongeåen rejste mindesten over slaget på Lyrskov Hede år 1043 med de ypperlig anbragte og huggede relieffigurer af Magnus den Gode og hans mænd.

Skovgaard ægtede 24. oktober 1894 Ingeborg Luplau Møller (født 1867), datter af adjunkt i Sorø Hans Georg Møller og Julie Augusta, født Luplau 24. januar 1835 i Sønder Dalby. Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • Skovgaard Museet – om Skovgaard Museets historie med Skovgaardfamilien som grundlægger

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Irene Skovgaard, Et Kunstnerhjem – Niels Skovgaards Hjem paa "Karlsberg" ved Hillerød, Hillerød, 1948. Genoptrykt i Kultur og Folkeminder, XX, Nordsjællandsk Museumsforening, 1968.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.