Spring til indhold

Blærebetændelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Blærebetændelse
Klassifikation
Escherichia coli bakterier, en af de hyppigste årsager til blærebetændelse.
Information
NavnBlærebetændelse
Medicinsk fagområdeurologi Rediger på Wikidata
SKSDN30
ICD-10N30
ICD-9595
DiseasesDB29445 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM595.9,
595,
595.89 Rediger på Wikidata
MeSHD003556 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Blærebetændelse (lat: cystitis acuta) er en sygdomstilstand, der opstår som følge af urinvejsinfektion der omfatter blæren og urinrøret.[1] Det kaldes også nedre urinvejsinfektion, mens øvre urinvejsinfektion påvirker nyrerne (pyelonefritis, ).[2] Symptomer på en nedre blærebetændelse omfatter svie eller smerter ved vandladning, smerter i den nedre del af maven samt behov for at lade vandet, selv når blæren er tom.[1] Symptomerne kan være uklare eller uspecifikke hos meget unge eller ældre personer.[3][4]

Den hyppigste årsag til infektionen er E. coli, men andre bakterier eller svampe kan undertiden også være årsagen.[5] Risikofaktorer omfatter at være kvinde, samleje, diabetes, overvægt, brug af kateter samt familiær disposition.[5] Når en blæreinfektion spreder sig, kan der opstå nyreinfektion, men kan også skyldes bakterier i blodet.[6] Diagnosen hos unge, raske kvinder kan baseres alene på symptomerne.[7] Hos personer med uklare symptomer kan diagnosen være vanskeligere, da bakterier kan være til stede, selv om der ikke foreligger en infektion.[8][9]

I ukomplicerede tilfælde behandles blærebetændelse med et kort forløb af antibiotika.[10] Resistens over for mange af de antibiotika, der anvendes til behandling af denne tilstand, er stigende.[3] I komplicerede tilfælde kan et længere behandlingsforløb eller intravenøs antibiotikabehandling være nødvendig.[10] Hvis symptomerne ikke bedres inden for to til tre dage, kan yderligere diagnostiske undersøgelser være nødvendige.[9] Personer med bakterier eller hvide blodlegemer i urinen, men uden symptomer, har som regel ikke behov for antibiotikabehandling.[11] Hos personer med tilbagevendende infektioner kan methenamin eller vaginal østrogenerstatning (hos postmenopausale kvinder) ordineres. Hvis dette ikke har effekt, kan forebyggende antibiotika overvejes.[12]

Sammenlagt forekommer der omkring 400 millioner tilfælde af urinvejsinfektioner hvert år.[13] De er hyppigere hos kvinder end hos mænd,[10] og udgør den mest almindelige bakterielle infektion hos kvinder.[14] Op til 10 % af kvinder får en urinvejsinfektion i løbet af et givent år, og halvdelen af alle kvinder har haft mindst én infektion på et tidspunkt i deres liv.[7][10] De forekommer hyppigst i alderen 16–35 år.[10] Tilbagefald er almindelige.[10] Urinvejsinfektioner er blevet beskrevet siden oldtiden, med den tidligste dokumenterede beskrivelse i Ebers Papyrus, dateret til ca. 1550 f.Kr.[15]

Årsag

[redigér | rediger kildetekst]

Infektionen, der oftest skyldes tarmbakterier, forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd, af den simple årsag at kvinders urinrør blot er ca. 4 cm langt, mens mænds urinrør er ca. 20 cm; således har bakterier lettere adgang til kvinders blære end til mænds. I blæren har bakterier gode vækstbetingelser – der er et varmt, fugtigt, mørkt og næringsrigt miljø – og kan således forholdsvis hurtigt formere sig, med deraf følgende infektion.

Det er ikke ualmindeligt, at dårlig intimhygiejne kan medføre blærebetændelse. Dette gælder især kroniske blebærere, men også soldater på længere øvelser og naturelskere, der i længere tid ikke har mulighed for at vaske sig tilstrækkeligt grundigt, kan pådrage sig blærebetændelser som følge af dårlig hygiejne. Blandt hjemløse, der lever med ringe adgang til badefaciliteter, ses ligeledes en overvægt af forekomsten af urinvejsinfektioner.

Symptomer

[redigér | rediger kildetekst]
Urinprøve fra person med blærebetændelse, hvor urinen er tydeligt grumset.

Blærebetændelse kan give et eller flere af følgende symptomer:

  • Svie ved vandladning (i folkemunde kaldes det "at tisse glasskår", da det svier voldsomt)
  • Hyppig vandladningstrang (pollakisuri)
  • Besværet vandladning (dysuri)
  • "Plumret" eller "grumset" urin
  • Ildelugtende urin
  • Smerter over skambenet
  • Ufuldstændig blæretømning
  • Der kan forekomme blod i urinen

Undersøgelser

[redigér | rediger kildetekst]

Den mest almindelige undersøgelse er urinprøven, der er smertefri og som giver svar inden for få minutter. Ved blærebetændelse vil urinen være positiv for leukocytter og ofte nitrit. En positiv urinprøve sendes ofte til dyrkning (af bakteriekulturer) samt resistens (bestemmelse af bemeldte kulturers resistens over for antibiotika). Urinprøven kan til tider suppleres med blodprøver, og i sjældnere tilfælde af andre kliniske undersøgelser, herunder bloddyrkning.

Behandling

[redigér | rediger kildetekst]

Medicinsk behandling

[redigér | rediger kildetekst]

Blærebetændelse er oftest let at behandle; den kan tit kureres med en kort antibiotikakur, ofte med sulfamethizol-tabletter eller et penicillinpræparat (Mecillinam – Selexid). Ved simpel cystitis uden feber eller sygdomsfølelse kan man nøjes med engangsdosering af for eksempel 2 gr. sulfamethizol. Ved gentagne anfald er det nødvendigt med 3-6 dages behandling – eventuelt forudgået af bakteriedyrkning og resistensbestemmelse for at finde den korrekte antibiotika.

Husråd

[redigér | rediger kildetekst]
  • Tranebærsaft kan i mange tilfælde medvirke til at holde blærebetændelser nede, samt forebygge at de kommer igen. Anbefales især til folk, der har problemer med gentagne blærebetændelser, idet det nedsætter behovet for medicinering.
  • Det kan anbefales at drikke rigeligt med væske. En del bakterier skylles ud med hver vandladning, og hvis urinmængden øges vil det medvirke til at skabe ringere vækstbetingelser for bakterier.
  • God hygiejne kan medvirke til at mindske risikoen for at pådrage sig en blærebetændelse. Er infektionen allerede opstået kan tilstanden forværres af manglende hygiejne.
  • Det kan for nogle hjælpe på de vedblivende smerter at ligge under et varmetæppe, mens andre har modsatte effekt af denne behandling.[kilde mangler]

Prognose

[redigér | rediger kildetekst]

De fleste helbredes fuldstændigt, med korrekt behandling, i løbet af få dage. Lades infektionen ubehandlet vil urinen for ca. 70% af patienter spontant blive steril i løbet af en måned; dog øger dette risikoen for komplikationer (se nedenfor).

Komplikationer

[redigér | rediger kildetekst]

Blærebetændelse kan ubehandlet føre til flere andre sygdomme eller tilstande. Primært er der risiko for, at infektionen breder sig fra blæren til nyrerne med nyrebækkenbetændelse til følge. Herudover kan en blærebetændelse blive kronisk og eventuelt føre til inkontinens, der kan betyde længerevarende, evt. livslang, afhængighed af ble eller kateter.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
Se Wiktionarys definition på ordet:
  1. 1 2 CDC (2024-04-24). "Urinary Tract Infection Basics". Urinary Tract Infection (amerikansk engelsk). Hentet 2026-01-10.
  2. ↑ Lane DR, Takhar SS (august 2011). "Diagnosis and management of urinary tract infection and pyelonephritis". Emergency Medicine Clinics of North America. 29 (3): 539-552. doi:10.1016/j.emc.2011.04.001. PMID 21782073.
  3. 1 2 "Urinary Tract Infection". Centers for Disease Control and Prevention (CDC). 17. april 2015. Arkiveret fra originalen 22. februar 2016. Hentet 9. februar 2016.
  4. ↑ Woodford HJ, George J (februar 2011). "Diagnosis and management of urinary infections in older people". Clinical Medicine. 11 (1): 80-83. doi:10.7861/clinmedicine.11-1-80. PMC 5873814. PMID 21404794.
  5. 1 2 Flores-Mireles AL, Walker JN, Caparon M, Hultgren SJ (maj 2015). "Urinary tract infections: epidemiology, mechanisms of infection and treatment options". Nature Reviews. Microbiology. 13 (5): 269-284. doi:10.1038/nrmicro3432. PMC 4457377. PMID 25853778.
  6. ↑ Introduction to Medical-Surgical Nursing. Elsevier Health Sciences. 2015. s. 909. ISBN 978-1-4557-7641-2. Arkiveret fra originalen 11. januar 2023. Hentet 17. september 2017.
  7. 1 2 Nicolle LE (februar 2008). "Uncomplicated urinary tract infection in adults including uncomplicated pyelonephritis". The Urologic Clinics of North America. 35 (1): 1-12, v. doi:10.1016/j.ucl.2007.09.004. PMID 18061019.
  8. ↑ Jarvis WR (2007). Bennett & Brachman's hospital infections (5th udgave). Philadelphia: Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins. s. 474. ISBN 978-0-7817-6383-7. Arkiveret fra originalen 16. februar 2016.
  9. 1 2 Colgan R, Williams M, Johnson JR (september 2011). "Diagnosis and treatment of acute pyelonephritis in women". American Family Physician. 84 (5): 519-526. PMID 21888302.
  10. 1 2 3 4 5 6 Salvatore S, Salvatore S, Cattoni E, Siesto G, Serati M, Sorice P, Torella M (juni 2011). "Urinary tract infections in women". European Journal of Obstetrics, Gynecology, and Reproductive Biology. 156 (2): 131-136. doi:10.1016/j.ejogrb.2011.01.028. PMID 21349630.
  11. ↑ Ferroni M, Taylor AK (november 2015). "Asymptomatic Bacteriuria in Noncatheterized Adults". The Urologic Clinics of North America. 42 (4): 537-545. doi:10.1016/j.ucl.2015.07.003. PMID 26475950.
  12. ↑ Kranz, Jennifer; Bartoletti, Riccardo; Bruyère, Franck; Cai, Tommaso; Geerlings, Suzanne; Köves, Bela; Schubert, Sören; Pilatz, Adrian; Veeratterapillay, Rajan; Wagenlehner, Florian M E; Bausch, Kathrin; Devlies, Wout; Horváth, József; Leitner, Lorenz; Mantica, Guglielmo (2024). "European Association of Urology Guidelines on Urological Infections: Summary of the 2024 Guidelines". European Urology (engelsk). 86 (1): 27-41. doi:10.1016/j.eururo.2024.03.035.
  13. ↑ He, Yining; Zhao, Jing; Wang, Lanhui; Han, Chao; Yan, Ruxue; Zhu, Peiqi; Qian, Tianyang; Yu, Siyao; Zhu, Xiaolin; He, Weiming (2025-02-08). "Epidemiological trends and predictions of urinary tract infections in the global burden of disease study 2021". Scientific Reports (engelsk). 15 (1). doi:10.1038/s41598-025-89240-5. ISSN 2045-2322. PMC 11807111. PMID 39922870.
  14. ↑ Colgan R, Williams M (oktober 2011). "Diagnosis and treatment of acute uncomplicated cystitis". American Family Physician. 84 (7): 771-776. PMID 22010614.
  15. ↑ Al-Achi A (2008). An introduction to botanical medicines: history, science, uses, and dangers. Westport, Conn.: Praeger Publishers. s. 126. ISBN 978-0-313-35009-2. Arkiveret fra originalen 28 May 2016. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |archive-date= (hjælp); line feed character i |archive-date= på position 3 (hjælp)
  • Medicinsk kompendium, 16. udgave, redigeret af N. E. Hansen, S. Haunsø og O. B. Schaffalitzky de Muckadell, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2004
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Blærebetændelse&oldid=12291227"