Offentlig ydmygelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gabestok var en almindelig form for afstraffelse langt op i 1700-tallet.

Offentlig ydmygelse er en skamfuld eksponering af en person, almindeligvis en gerningsmand eller en fange, især på en offentlig lokalitet. Det blev regelmæssigt brugt som afstraffelse i tidligere tider og praktiseres fortsat på forskellige måder i nyere tid.

I USA var det almindeligt i det 19. århundrede og det udgik af almindelig brug i det 20. århundrede. Der er dog set en genoptagning i 1990'erne. [1]

Skamfulde eksponeringer[redigér | redigér wikikode]

Skammens fløjte udstillet på torturmuseet i Amsterdam.
Mand og kvinde gennemgår offentlig eksponering for ægteskabsbrud i Japan omkring 1860.
photograph
Paris 1944: Franske kvinder beskyldt for samarbejde med nazisterne fik deres hår barberet af og blev gennet i parade barfodede gennem gaderne.
Fangerne i fængslet er barfodede ved siden af fængslets gæster, der er iført sko. Maleriet er fra ca. 1640, og de bare fødder indikerede typisk, at der var tale om fængslede.
Moderne tids slaver skulle typisk gå barfodede ifølge slavekodekser (USA, 1780'erne)

Offentlig ydmygelse kunne foregå på en række forskellige måder. Typisk blev de kriminelle placeret i midten af byerne, og de lokale befolkninger fungerede som en slags pøbelvælde overfor de enkelte. Afstraffelsen med offentlig ydmygelse kunne bl.a. være, at en gerningsmand blev tvunget til at relatere til sin gerning. Det kunne være en musiker, der blev tvunget til at spille på skamfløjte, eller en der blev tvunget til at gå med en krans for at komme for sent i kirke. Gerningsmanden kunne alternativt blive dømt til at blive eksponeret på et bestemt offentligt sted i en fastholdelsesanordning.

I Nederlandene blev der benyttet ("Skammens stol") (en type kag) ved ægteskabsbrud eller en ("skammens pæl") og der blev benyttet et skafot, hvorfra personen blev sparket ud fra, således at vedkommende kunne lande i mudder og snavs.

I mere ekstreme tilfælde kunne gerningsmanden også blive udsat for psykisk og fysisk mishandling fra menneskemasserne. Dette kunne have alvorlige konsekvenser, især når hænderne på gerningsmanden ikke var fri og vedkommende derfor ikke kunne beskytte sig selv. Nogle domme beskriver yderligere ydmygelse som barbering eller korporlig afstraffelse.[2]

I Kolonitidens Amerika var gabestok og kag almindelige former for offentlig ydmygelse, som var importerede fra Europa. De fleste byer af nævneværdig størrelse havde redskaber til offentlig ydmygelse, almindeligvis på byens torv.

I Japan før verdenskrigene blev ægteskabsbrydere offentligt eksponeret, så de kunne mærke skammen.

Efter kolonitiden er retslig brug af offentlig ydmygelse i USA i det store hele ophørt, eftersom det i dag anses som en ondskabsfuld og unødvendig afstraffelse, hvilket er forbudt ifølge USA's forfatning.[3]

I Indien foregår offentlig ydmygelse fortsat, det gælder afklædning og fysisk vold mod offeret. Årsager kan være mord eller påstået mord, manglende betaling af medgift, hekseri eller ægteskab på tværs af kaster.[4]

Som andre pinefulde afstraffelser så kan der drages paralleller til korporlige afstraffelsesmetoder indenfor uddannelsessektoren eller i private sammenhænge, hvor der er nogen grad af tilskuere. Det inkluderer at være tvunget til at bære nogle skilte som "donkey ears" (efterlignet på papir som et tegn på at vedkommende er- eller som minimum har opført sig dumt, at gå med dosmerhat, at skulle stå, knæle eller bukke sig i et hjørne eller gentagne gange skrive noget på tavlen som ("jeg vil ikke sprede rygter", for eksempel). Dertil kan tilføjes forskellige niveauer af fysisk ubehag, såsom at skulle holde tunge objekter, gå barfodet eller knæle på en ujævn overflade. Fysisk afstraffelse og barsk ydmygelse er kontroversiel i de fleste moderne samfund, hvilket i mange tilfælde har ført til lovgivningsmæssige restriktioner og/eller frivillig afskaffelse.

Hovedbarbering er en ydmygende afstraffelse at få tildelt ved lov,[5] men det kan også foretages som et led i folkemassernes retfærdighed. Et stærkt eksempel derpå er de titusinder af kvinder, der efter 2. verdenskrig fik deres hoveder barberet foran hujende folkemængder,[6][7] som en afstraffelse for deres engagement med den nazistiske besættelsesmagt under krigen.

Tvang af mennesker til at gå barfodet har været benyttet som en mere ubesværet og raffineret form for ydmygelse i de fleste civiliserede kulturer. Det har primært skabt en visuel kontrast og nogen grad af fysisk diskomfort. Eksponeringen af de bare fødder fungerede ofte som en indikator på tilfangetagelse og slaveri.[8] I dag skal fanger i nogle lande fortsat gå barfodede.[9][10][11][12][13][14][15] Eftersom fodtøj typisk bæres af alle socialklasser i de mest civiliserede samfund, så symboliserer de bare fødder et tab af social status. Det medfører desuden en grad af ydmygelse.

Yderligere metoder til offentlig ydmygelse omfatter, at folk tvinges til at bruge bestemte slags tøj som tvungen brug af fx fangedragter.

Eksponering af arresterede eller fanger i offentligheden i fastholdelsesanordninger, såsom håndjern, fodlænker eller lignende enheder fungerer også som offentlig ydmygelse foruden dets sikkerhedsmæssige aspekt.

Korporlig afstraffelse[redigér | redigér wikikode]

Offentlig fodpiskning i Iran
Offentlig flagellation i Rusland, 18. århundrede.
Offentlig piskning i Brasilien, Jean-Baptiste Debret

Det er nemmest at administrere smertefuld korporlig afstraffelse i offentlighed, eftersom dets primære formål er at afskrække potentielle gerningsmænd, således at vidnerne til afstraffelsen oplever gerningsmanden frygt og pinsler. Det kan foregå på en bys torv, skole eller en anden offentlig tilgængelig lokalitet. Fra skolen kendes afstraffelsen fra brug af spanskrøret. En lignende afstraffelse kendes fra flåden, hvor der blev gjort brug af pisken nihalet kat. I nogle lande praktiseres offentlig fodpiskning, også nu om dage.

  • Ydmygelsen og nedbrydningen er generelt intensiveret når gerningsmanden får taget tøjet af (delvist eller helt) eftersom at eksponeringen får personen til at føle sig sårbar og hjælpeløs. En almindelig og og simpel form for ydmygende eksponering består i at tage skoene af vedkommende og holde vedkommende barfodet under afstraffelsen.
  • Yderligere intensivering af offentlig ydmygelse og nedbrydning under afstraffelsen består af at tvinge folk til at iklæde sig bestemte slags tøj, hvilket kan være fangedragter eller gammelt snavset tøj.
  • Selv når det ikke foregår i fuld offentlighed, kan ydmygelsen stadig være psykisk smertefuld.
  • Korsfæstelse blev benyttet af romerne, dermed blev offentlig ydmygelse til dødsstraf. Josefus beskrev, hvordan romerske soldater korsfæstede folk nøgne og benyttede forskellige svære positurer for at ydmyge dem yderligere. Korsfæstede kroppe blev som afskrækkelse efterladt på korset i flere uger.

Torturmærker[redigér | redigér wikikode]

1774 tjære og fjer på British customs agent John Malcolm umiddelbart efter Boston Tea Party.

Ydmygelsen kan udvides ved at efterlade synlige mærker såsom arvæv på de kropsdele, der er synlige med tøj på. Det fungerer også som et kriminalregister. Det kan være den primære intention ved afstraffelsen, og arvævet fungerer som en slags brændemærke (branding). Afhugning eller afskæring af kropsdele kan også finde sted. Det kan være amputation af fingre, hænder, tæer, fødder eller ører. Tjære og fjer kan også benyttes som udvidet ydmygelse.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Shame Returns As Punishment - tribunedigital-chicagotribune
  2. ^ Cox, James (Spring 2009). "Bilboes, Brands, and Branks - Colonial Crimes and Punishments". Colonial Williamsburg Journal. 
  3. ^ Ziel, Paul. "Eighteenth Century Public Humiliation Penalties in Twenty-First Century America: The "Shameful" Return of "Scarlet Letter" Punishments in U.S. v. Gementera" (PDF). BYU JOURNAL OF PUBLIC LAW. 19 (499): 501. 
  4. ^ "Indian woman paraded naked on donkey". BBC. Hentet 10. november 2014. 
  5. ^ "Article 87 ... shall be sentenced to flogging, having his head shaven, and one year of exile...", The Islamic Penal Code of the Islamic Republic of Iran
  6. ^ Antony Beevor. "''"An Ugly Carnival"'', The". Guardian. Hentet 2014-07-13. 
  7. ^ "Shorn Women: Gender and Punishment in Liberation France", ISBN 978-1-85973-584-8
  8. ^ "Cape Town and Surrounds.". westerncape.gov.za. Hentet 18. juli 2012. 
  9. ^ "Australian addict welcomes 31-year prison term". smh.com.au. 
  10. ^ "Irish Australian man facing jail in Thailand - Irish Echo". irishecho.com.au. 
  11. ^ "A Foreigner in a Thai Court". Thai Prison Life - ชีวิตในเรือนจำ. 
  12. ^ "B.C. pedophile, homeward bound after Thai prison term, arrested at Vancouver airport". The Globe and Mail. 
  13. ^ Kocha Olarn, CNN (23. januar 2013). "Thai court sentences activist to 10 years in prison for insulting king - CNN.com". CNN. 
  14. ^ "theage.com.au - The Age". theage.com.au. 
  15. ^ "Extradition hearing for arms dealer postponed". taipeitimes.com. 

Videre læsning[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]