Oleg Tjagnibok

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Oleg Tjagnibok
Євромайдан, Київ (160).JPG
Oleg Tjagnibok
Foregående Jaroslav Andrusjkiv
Parlamentet i Ukraine
7. periode, Svoboda
Nuværende
Overtaget embede
15. december 2012
4. periode, Svoboda
Embedsperiode
2002–2006
3. periode, Ukraines Social-Nationale Parti
Embedsperiode
1998–2002
Leder af den Al-ukraiske union "Svoboda"
Nuværende
Overtaget embede
14. februar 2004
Personlige detaljer
Født 7. november 1968 (50 år)
Lviv, Ukrainsk SSR, Sovjetunionen
Fulde navn Oleg Jaroslavovitj Tjagnibok
Nationalitet Ukraine Ukrainer
Politisk parti Den al-ukraiske union "Svoboda"
Ægtefælle(r) Olga Tjagnibok
Børn Jaryna-Maria (1992)
Daryna-Bohdana (1995)
Hordiy (1997)
Uddannelses­sted Lvivs universitet
Profession Cand.jur.
Religion Den ukrainske græsk-katolske kirke
Links
http://www.tyahnybok.info/

Oleg Jaroslavovitj Tjagnibok (ukrainsk: Оле́г Яросла́вович Тягнибо́k) (født 7. november 1968 i Lviv, Ukrainsk SSR, Sovjetunionen) er en ukrainsk højrepopulistisk/nationalistisk politiker, og partileder af Svoboda.

Oleg Tjagnibok har været partileder for Svoboda siden februar 2004. Partiet tilhører den europæiske paraplyorganisation Alliancen for europæiske nationale bevægelser. Partiet er under Oleg Tjagnibok ledelse vokset fra en vælgertilslutning på 0,76 % ved parlamentsvalget 2007 til næsten 40 % i nogle valgkredse ved parlamentvalget i 2012.[1] I tre oblaster, Ivano-Frankivsk, Lviv og Ternopil, er partiet størst. Forud for parlamentsvalget i 2012 indgik Svoboda i koalition med Julia Timosjenkos parti Fædrelandsforbundet. Dette resulterede i, at Svoboda fik 37 medlemmer i parlamentet, hvor de har været i håndgemæng i mødesalen og deltaget i fysiske slagsmål.[1]

Euromajdan og mistanker om statskupforsøg[redigér | redigér wikikode]

De tre ledende oppositionsledere: Vitalij Klitjko, Arsenij Jatsenjuk og Oleg Tjagnibok ved Euromajdandemonstrationerne i 2013.

Oleg Tjagnibok er en af de tre mest kendte oppositionsledere ved Euromajdandemonstrationerne i efteråret 2013 og vinteren 2014. Protesternes demokratiske legitimitet kompromitteredes af han og hans partis deltagelse. Ukraines sikkerhedstjeneste, SBU, har undersøgt om nogle politikere forsøgte at gennemføre et statskup i Ukraine i forbindelse med de omfattende demonstrationer. Oplysningerne om, at sikkerhedstjenesten mistænker at visse politikere forberedte et statskup, kom frem den 8. december 2013. Hvilke politikere, der var mistænkte, blev ikke præciseret, men det drejer sig sandsynligvis om de oppositionspolitikere, som ved gentagne tilfælde har opfordret Viktor Janukovitj til at forlade presidentposten. De mest fremtrædende har været oppositionslederne Vitalij Klitjko, Arsenij Jatsenjuk og Oleg Tjagnibok. Hvis de findes skyldige i anklagerne, risikerer de op til ti års fængsel.[2] Efter en domstolsafgørelse fik Svoboda sit kontor i Kijev ransaget.

Ideologi og kernespørgsmål[redigér | redigér wikikode]

Oleg Tjagnibok har udtalt sig groft antisemitisk, blandt andet, at Ukraine styres af en ”moskovit-jødiskmafia, og at det skal være slut med ”den ukrainske organiserede jødedoms kriminelle aktiviteter”.[3] Det jødiske Simon Wiesenthalcenter placerede 2013 partilederen Oleg Tjagnibok på femtepladsen på listen over verdens værste antisemitter. Oleg Tjagnibok og hans parti vil forbyde homoseksualitet og indvandring, samt forbyde ”ukraniafobi”.[1] Partiets sympatisører gennemtvang, at Kievs pride parade i 2012 måtte indstilles. Festivalen stoppedes på grund af direkte trusler om vold fra partiets gadehooligans, som tidligere havde sprayet tårgas på homoseksuelle.

Frem til sommeren 2004 var partiet med i den af Viktor Jusjtjenko styrede koalition Vort Ukraine - Folkets selvforvarsblok. Partiets symbol var et hagekors sammen med andre nazi–symboler. Men før præsidentvalget 2004 byttede partiet symbol og navn til Svoboda. Partiets da nyvalgte leder Oleg Tjagnibok proklamerede på et møde i Karpaterne 20. juli, at Ukraine var blevet ”renset for russere og jøder” under anden verdenskrig, hvilket han syntes var godt. Efter denne udtalelse måtte partiet træde ud af koalitionen.[4]

Partiet har under Oleg Tjagniboks ledelse en historieopfattelse, hvor ukrainske ultranationalister som f.eks. Stepan Bandera[5] og Roman Sjuchevitj[6] forherliges og deres medvirken til massemord på etniske minoriteter som polakker og jøder fornægtes. Denna dagsorden overtog Svoboda fra Viktor Jusjtjenko, da han afgik fra præsidentposten i 2010.

Valgresultat[redigér | redigér wikikode]

Oleg Tjagnibok var kandidat ved præsidentvalget i 2010, hvor han opnåede 1,4% af stemmerne, hvilket gav ham en ottendeplads blandt kandidaterne.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Ukraina har rest sig – än en gång - Signerat - ekuriren.se
  2. ^ Misstankar om statskupp undersöks - DN.SE
  3. ^ Sida vid sida med fascisterna - Aftonbladet
  4. ^ Yushchenko Finally Gets Tough On Nationalists, The Jamestown Foundation (August 3, 2004)
  5. ^ Encyclopedia of Ukraine: Bandera, Stepan, Toronto, 1983, hentet 7. jan. 2014, (engelsk)
  6. ^ Encyclopedia of Ukraine: Shukhevych, Roman, Toronto, 1983, hentet 7. jan. 2014, (engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]