Euromajdan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Euromajdan
Med uret startende øverst til venstre: Et stort EU-flag vajer henover Majdan den 27. november 2013, oppositionsaktivisten og den populære sangerinde Ruslana taler til folkemængderne på Majdan den 29. november 2013, et pro-EU-rally på Majdan, Euromajdan på European Square den 1. december, sokkel af den væltede Lenin-statue, folkemængderne sprøjter vand på et politikøretøj og et træ dekoreret med bl.a. ukrainske flag og plakater.
Med uret startende øverst til venstre: Et stort EU-flag vajer henover Majdan den 27. november 2013, oppositionsaktivisten og den populære sangerinde Ruslana taler til folkemængderne på Majdan den 29. november 2013, et pro-EU-rally på Majdan, Euromajdan på European Square den 1. december, sokkel af den væltede Lenin-statue, folkemængderne sprøjter vand på et politikøretøj og et træ dekoreret med bl.a. ukrainske flag og plakater.
Dato 21. november 2013 – 23 februar 2014
Sted Ukraine Ukraine[a]
Mål:
  • Underskrivelse af associeringsaftale med EU
  • Rigsretssag mod præsident Viktor Janukovitj
  • Nyvalg
Metoder: Demonstrationer, internetaktivisme, besættelse af administrative bygninger, optøjer og voldeligt angreb
Resultat Majdan-revolutionen
Parter
Lesser Coat of Arms of Ukraine.svg Ukrainske regering Maidan People's Union
Oversigtskort
Map
  1. ^ primært Kyiv og på Majdan-pladsen

Euromajdan[nb 1] (ukrainsk: Євромайдан) eller Majdan Opstanden var en række demonstrationer og uroligheder, der begyndte den 21. november 2013 på pladsen Majdan Nezalezjnosti i Ukraines hovedstad, Kyiv. Den primære årsag til, at demonstrationerne og urolighederne udbrød skete følge af Janukovitj-regeringens beslutning, om ikke at underskrive en associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine – men derimod suspendere forhandlingerne med EU midlertidigt.[4] I stedet valgt Janukovitj-regeringen efterfølgende at etablere tættere bånd med Rusland og Den Eurasiske Økonomiske Union, idet Janukovitj d. 17 december 2013 i Moskva – mens massive demonstrationer udspillede sig i Kyiv – underskrev en aftale med den russiske præsident Putin.[5][6][7]

Euromajdan var karakteriseret af både fredelige demonstrationer og kampagner, men ligeledes civil ulydighed, voldelig interaktioner med politi[nb 2] og politiske modstandere[nb 3] samt besættelse af administrative regeringsbygning.[nb 4] Særligt den sidste periode af Euromajdan, som er kendt som Majdan-revolution (undertiden også benævnt Værdighedens Revolution), var karakteriseret af yderst voldelige og dødelige sammenstød mellem Euromajdan-protesterer og politiet. Over en periode på tre dage fra d. 18. februar til d. 20. februar mistede hele 91 mennesker således livet, heriblandt 78 protesterer og 13 politifolk.[14][15] I alt mistede ca. 130 livet i forbindelse med Euromajdan.[16]

De voldsomme sammenstød mellem d. 18. – 20. februar resulterede i, at præsident Janukovitj og oppositionspartierne i Ukraine d. 21. februar underskrev en EU- samt russisk-mælet aftale, der skulle løse konflikten. Selvom aftalen var underskrevet af alle parter, faldt den allerede til jorden den efterfølgende dag, da Euromajdan-protesterer – efter Janukovitj havde trukket politiet tilbage – stormede og tog effektiv kontrol over det centrale Kyiv. Janukovitj flygtede efterfølgende fra byen.[17] Samme dag, d. 22. februar 2014, stemte 328 medlemmer af Verkhovna Rada (72,8 % af parlamentets i alt 450 medlemmer) for at fjerne præsident Janukovitj fra sit embede.[18][19][20][21] Oleksandr Turtjinov blev indsat som midlertidig præsident den efterfølgende dag d. 23. februar 2014.

Under hele opstanden var Uafhængighedspladsen i Kyiv (Majdan Nezalezjnosti) en enorm protestlejr besat af tusindvis af demonstranter og beskyttet af midlertidige barrikader. Der var opsat køkkener, førstehjælpsposter og TV-studier på pladsen. Endvidere var der opsat scener til taler, foredrag, debatter og forestillinger.[22][23] Pladsen blev bevogtet af "Majdan selvforsvarsenheder" bestående af frivillige i improviseret uniform, som bar hjelme, skjolde og var bevæbnet med stokke, sten og benzinbomber. Der blev også afholdt protester i mange andre dele af Ukraine, selvom de største protester udspiller i Kyiv.

Protesterne steg fra midten af januar 2014 som reaktion på, at regeringen vedtog nogle drakoniske anti-protestlove. Der var dødelige sammenstød på Hrushevsky Street den 19.-22. januar. Demonstranter besatte regeringsbygninger i mange regioner i Ukraine. Opstanden kulminerede den 18.-20. februar, da hårde kampe i Kyiv mellem Majdan-aktivister og politi resulterede i næsten 100 demonstranters og 13 politifolks død.[24][25]

Under EU's topmøde i Vilnius 28.-29. november 2013 arrangerede pro-EU partier som Fædrelandsforbundet, UDAR og Svoboda demonstrationerne. Ved demonstrationerne deltog tusindvis af EU-tilhængere, studenter og journalister, ligesom ekstreme højrekræfter som UNA-UNSO, Spilna sprava og Pravij sektor deltog.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Historisk kontekst[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Ukraines historie
Det Kosakkiske hetmanatet i 1654 (ift. grænserne for det moderne Ukraine).

Historisk set har de landområder, der udgør nutidens moderne ukrainske stat, dannet grænsestat eller grænseområde mellem forskellige andre større imperier og lande. Således har forskellige områder af det moderne Ukraine (defineret ved dets grænser etableret efter dets uafhængighed i 1991) haft forskellige historiske tilknytning til forskellige kongeriger og stater. Forud for erklæringen om ukrainsk uafhængighed i 1991, havde man ikke oplevet en form for uafhængig selvstyre i mere end 200 år.[nb 5] Man skal her tilbage til det Kosakkiske hetmanatet, som i perioden mellem 1649–1764 regerede over store del af den centrale del af det moderne Ukraine. Dog var både de mest syd-, øst- og vestlige regioner af nutidens moderne Ukraine ikke underlagt det Kosakkiske hetmanatet, men derimod kontrolleret af andre stater (fx Den polsk-litauiske realunion, Osmannerriget, Zar-Rusland).

Personer med det russiske sprog som modersmål i Ukraine (pr. 2001 folketælling).
Etniske ukrainere i Ukraine (pr. 2001 folketælling).

De vestligste områder af det moderne Ukraine har historisk haft en større tilbøjelighed til at have været kontrolleret af forskellige vestlige kongeriger og stater, såsom eksempelvis Kongeriget Polen, den polsk-litauiske realunion, Østrig-Ungarn, den polske republik m.fl. Omvendt har de syd- og østligste områder af det moderne Ukraine haft en større tilbøjelighed til historisk at have været kontrolleret af forskellige østlige kongeriger og stater, såsom det mongolske kejserdømme, Kijevriget, Den Gyldne Horde, Osmannerriget, Zar-Rusland m.fl. De forskellige historiske tilhørsforhold har medvirke til, at der over tid har etableret sig forskellige regionelle forskelle, hvad angår fx kultur, sprog og etnicitet, som forsat kan ses i den moderne ukrainske stat. Særligt har det russiske sprog dommineret de syd- og vestlige regioner af Ukraine, mens også andelen af etniske russere samt den russiske kultur generelt har været meget udpræget i disse regioner.

Den Ukrainske SSR's grænser i 1922.

Som følge af Ukraines erklæring om uafhængighed i 1991, var det naturligt (og i overensstemmelse med princippet uti possidetis juris) at ophøje grænserne fra den tidligere sovjetiske republik, Ukraine SSR, til det nye uafhængige ukrainske stat. En folkeafstemning d. 1. december 1991 beskæftigede ligeledes, at et overvældende flertal af befolkning på tværs af landet ønskede uafhængighed, til trods for der var nogle regionelle forskelle i stemmeafgivelsen.[nb 6][26] Under Sovjetunionen var grænserne for Ukraine SSR blev ændret flere gang, siden dets etablering efter den russiske revolution. Fx blev bl.a. nogle af de vestligste regioner overført fra Polen til Ukraine SSR i 1939, områder fra Rumænien blev overført i 1940 til Ukraine SSR, mens Krim-halvøen ligeledes blev overført fra Rusland SFSR til Ukraine SSR i 1954.

Forløb[redigér | rediger kildetekst]

Den 23. november 2013[redigér | rediger kildetekst]

Den ukrainske regering udsteder et dekret, hvori de suspenderede udarbejdelsen og færdiggørelsen af associeringsaftale med EU.[28]

Den 30. november 2013[redigér | rediger kildetekst]

De første sammenstød mellem politi og protesterer skete d. 30. november 2013. Sammenstødende førte til fordømmelse og vrede overfor politiet ageren blandt forskellige iagttagere, mens præsident Janukovitj ligeledes forlangte en undersøgelse af episoden. I henhold til politiets egen version af episoden, var de rykket ud, efter at have modtaget en henvendelse om, at demonstranterne havde forhindret nogle personer i at forberede Majdan-pladsen til jul. Efter ankomst var demonstranterne, i henhold til politiet selv, begyndt at angribe og kæmpe mod dem.[29][30]

Den 1. december 2013[redigér | rediger kildetekst]

Euromajdan i Kyiv, 1. december 2013.

Den 1. december forbød en domstol i Kyiv yderligere demonstrationer frem til d. 7. januar 2014 i den centrale del af Kyiv – både ved Maidan-pladsen, European Square, foran indenrigsministeriets og præsidentens administration.[31][32] Til trods for dette arrangeret oppositionen en storstillet demonstration d. 1. december – officielt i områder, som ikke var omfattet af forbuddet, men med det formål at marchere mod Majdan-pladsen og indtage denne på ny. Flere hundredtusinder mennesker mødte her op for at demonstrere mod Janukovitj-regerings beslutning og samtidig forlange at ham og hans regeringen trak sig. Demonstranterne trodsede forbuddet og marcherede mod Majdan-pladsen. En mindre gruppe af protesterer forsøgt samtidig at indtage præsidentens administrationsbygning, herunder angribe politifolk med bl.a. sten. Dette medførte på ny voldsomme sammenstød mellem politi og protesterer.[33]

Den 11. december 2013[redigér | rediger kildetekst]

Tideligt d. 11. december 2013 forsøgte politiet – i henhold til domstolskendelsen per 1. december – at få ryddet Majdan-pladen og derpå genskabe kontrol over denne.[34] Samtidig optrådte sangerinden Ruslana direkte (live-transmitteret via TV) fra scenen på Majdan-pladsen, hvorfra hun opfordrede folk til at tilslutte sig demonstranterne på pladsen. Som følge heraf strømmede flere mennesker ind på pladsen i solidaritet, hvilket i sidste ende tvang politiet til at trække sig tilbage.[35][36]

USA udenrigsminister, John Kerry, udtrykte foragt overfor ukrainske myndigheder anvendelsen af politi overfor "fredelige demonstranter".[37] Victoria Nuland, USA's assisterende udenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, besøgte samme dag Kyiv. Her holdte hun indledningsvis et møde med præsident Janukovitj, hvor hun – efter eget udsagn – udtrykte foragt overfor behandlingen af demonstranterne, som i henhold til hende var "absolut utilladeligt i en demokratisk stat". Nuland besøgte efterfølgende Majdan-pladsen, hvor hun delte delte brød, cookies og boller ud til demonstranter.[36]

Den 15. december 2013[redigér | rediger kildetekst]

McCain taler med med oppositionspolitiker (tv. Jatsenjuk og th.Tjahnybok) i Kyiv d. 14. december 2013.

Den amerikanske senator og tidligere republikansk præsidentkandidat John McCain besøgte d. 14. december Kyiv – sammen med den demokratiske senator Chris Murphy, som dog først ankom dagen efter. Den 14. december havde McCain et møde med de ukrainske oppositionsledere: Vitalij Klytjko, Arsenij Jatsenjuk og Oleh Tjahnybok.[nb 7][40]

Den efterfølgende dag besøgte McCain og Murphy Majdan-pladsen, hvor McCain holdte en talen, hvori han bl.a. sagde: "Vi er her for at støtte jeres retfærdige sag; Ukraines suveræne ret til frit og uafhængigt at bestemme isn egen skæbne. Og den skæbne, I søger, ligger i Europa".[41]

Den 17. december 2013[redigér | rediger kildetekst]

Præsident Janukovitj underskriver samme med den russiske præsident Putin i Moskva en såkaldt "russisk–ukrainsk action plan", som bl.a. sikrede Ukraine et lån på $15 milliarder dollars samt en kraftig reduktion i prisen på importeret naturgas fra Rusland..[42][43]

Aftalen med Rusland bliver underskrevet mens massive demonstrationer udspillede sig i Kyiv.[44]

Majdan-revolutionen: d. 18. - 23. februar 2014[redigér | rediger kildetekst]

Pravij sektor, Maidan's Peoples Union m.fl. opfordret sine medlemmer og folk til at møde op om morgenen, kl. 08.30, d. 18. februar for at marchere mod parlamentsbygningen i Kyiv i protest og for at forlange forfatningsmæssige ændringer. Omkring 20.000 protesterer mødte op om morgenen d. 18. februar for at marchere mod parlamentsbygningen. Flere protesterer tilsluttede sig senere marchen – der blev således senere på dagen rapporteret om ca. 50.000 protesterer.[45]

Politi og demonstranter affyrede våben mod hinanden – både med levende ammunition og gummiammunition. Politiet anvendte samtidig tåregas og flashgranater i et forsøg på at afvise de tusindvis af demonstranter, som kæmpede tilbage med forskellige våben og sprængstoffer.[46] Mindst 26 mennesker blev dræbt i løbet af dagen, heriblandt 10 politifolk.[47][48] Yderligere blev mindst 1.100 personer sårede efter efter sammenstødende.[49] Politiet stormede senere protestlejren på Majdan-pladsen.[50] Præsident Janukovitj nægtede efterfølgende at acceptere en våbenhvile og en tilbagevenden til fredelige demonstrationer, hvilket mødte kritik fra oppositionslederen Arsenij Jatsenjuk.[51]

Den 19. februar 2014 indførte myndighederne diverse politikontrolposter, restriktioner for offentlig transport samt skolelukninger, hvilket – i henhold til det ukrainske medie Ukrayinska Pravda – svarede til en de facto undtagelsestilstand.[52][53][54][55][56][57][58] I et interview erkendte et medlem af det ukrainske parlament, at undtagelsestilstand de facto var implementeret på landsplan, da transporten til hovedstaden var lammet.[59] Samme dage offentliggjorde det russiske udenrigsministerium en erklæring, hvori de beskyldte Vesten for at tolerere og tilskynde til det, som det russiske udenrigsministerie betegnede "Den Brune Revolution".[nb 8][62]Den 20. februar meddelte indenrigsminister Vitaliy Zakharchenko, at han havde underskrevet et dekret, som ville tillade brugen af skarp ammunition mod protesterer.[63]

Den 21. februar blev en aftale underskrevet af Janukovitj og oppositionslederne (Vitalij Klytjko, Arsenij Jatsenjuk og Oleh Tjahnybok) en aftale, som var blevet mæglet i samarbejde med repræsentanter fra EU og Rusland. Aftalen omfattede, at der der skulle dannes en midlertidig enhedsregering, vedtages forfatningsændringer der skulle reducere præsidentens magtbeføjelser samt udskrives nyvalg.[64] Samtidig skulle demonstranterne forlade de besatte bygninger og pladser, mens regeringen lovede ikke at anvende sine magtbestemmelser kvag undtagelsestilstand.[64] Underskrivelsen blev overværet af udenrigsministrene fra Polen, Tyskland og Frankrig.[65]

Den næste dag, den 22. februar, flygtede Janukovitj fra Kyiv, efter protesterne – som følge af politiets tilbagetrækningen – havde stormet og de facto havde taget kontrol med den centrale del af Kyiv, herunder parlamentet.[17][66][67][68] Samme dag, d. 22. februar 2014, stemte 328 medlemmer af Verkhovna Rada (72,8 % af parlamentets i alt 450 medlemmer) for at fjerne præsident Janukovitj fra sit embede.[18][19][20][21] Ligeledes d. 22. februar havde Janukovitj – fra Kharkiv – nægtet at trække sig som præsident, påpeget at han var Ukraines legitime præsident og betegnet hændelserne i Kyiv som et statskup.[69]

Den 23. februar blev Oleksandr Turtjinov indsat som midlertidig præsident af parlamentet i Kyiv. Det blev efterfølgende annonceret, at man ville åbne en straffesag mod Janukovitj og andre embedsmænd for "massemord på fredelige borgere".[70] Den 24. februar flygtede Janukovitj til Rusland.[71]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Benævnelsen "Euromaidan" var oprindeligt et hashtag, der blev anvendt på Twitter.[1] En Twitter-brugerprofil med navnet "Euromaidan" blev skabt på demonstrationernes første dag.[2] Navnet blev hurtigt populært i internationale medier.[3] Ordet Euromaidan består af to dele: Euro står for Europa og maidan henfører til Majdan Nezalezjnosti, Kyivs centrale offentlige plads, hvor protesterne hovedsageligt foregår.[1]
  2. ^ Både politi og protesterer anvendte våben mod hinanden – heriblandt blev ofre fra begge sider identificeret med skudsår, ligesom molotovcocktail, tåregas m.m. blev anvendt.[8][9]
  3. ^ Eksempelvis angreb radikale Euromajdan-protesterer d. 18. februar 2014 Regionernes Partis (præsident Janukoviths parti) partikontor i Kyiv. De nedbrændte partikontoret og dræbte en af partimedarbejderne med et boldbat.[10][11]
  4. ^ Bl.a. var Kyiv's rådhus besat fra 1. december 2013 af Euromaidan-protesterer, hvilket afstedkom at byrådet var nødsaget til at flytte i andre lokaler.[12] Andre regeringsbygninger blev ligeledes besat af protesterer i både Kyiv og andre byer i Ukraine (særligt i byer i Vestukraine).[13]
  5. ^ Under revolutionsperioden i Rusland herunder den dertilhørende borgerkrig (perioden fra 1917 til 1921) dannede territoriet for det moderne Ukraine ramme for voldsomme kampe. Kontrollen over de forskellige områder skiftede hænder flere gange (mellem eksempelvis De Hvide, bolsjevikkerne, Polen og det Tyske Kejserrige). Flere forskelligartede forsøg på at erklære ukrainsk uafhængig i denne periode blev forsøgt, bl.a. i form af Den ukrainske folkerepublik og Vestukrainske folkerepublik. Men som følge af de voldsomme kampe og skiftende kontrol af de forskellige landområder, blev der de facto ikke etableret nogen reel uafhængig og selvstændig ukrainsk stat.
  6. ^ Med en samlet valgdeltagelse på ca. 84%, stemte 92% på landsplan for uafhængighed. Valgdeltagelsen og tilslutningen for uafhængighed var en smule højre i Vestukraine sammenlignet med Øst- og Sydukraine, omend tilslutningen også var høj i eksempelvis Donbass. Kun på Krim-halvøen var tilslutningen signifikant lavere: her var valgdeltagelsen blot ca. 60&, mens blot et lille flertal på ca. 55% heraf stemte for uafhængighed.[26][27]
  7. ^ Oleh Tjahnybok var leder af det ukrainske parti Svoboda, som var ultranationalistisk og var beskyldt for at være nynazistisk og antisemitisk. Eksempelvis figurerede Tjahnybok og Svoboda på en femte plads på Simon Wiesenthal Center 2012 rangering af anti-semitiske bevægelser.[38][39]
  8. ^ Den Brune Revolution er en betegnelse, der referencer til nazisternes magtovertagelse i 1930'erne (SA-troppernes brune skjorter).Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, havde forinden d. 1. februar 2014 således bl.a. sagt: "Hvorfor hører vi ikke fordømmelser af dem, der besætter regeringsbygninger, angriber og brænder politibetjente og udtaler racistiske og antisemitiske slogans? Hvorfor opfordrer højtstående europæiske politikere de facto til sådanne handlinger, mens de hjemme (i Europa) hurtigt og hårdt handler for at stoppe dette ved lov?".[60][61]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Ukraine's Euromaidan: What's in a name?". Washington Post. 2013-12-02. Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 2013-12-02.
  2. ^ "Євромайдан". Twitter. 2013-11-21. Arkiveret fra originalen 28. januar 2014. Hentet 2013-12-10.
  3. ^ Chervonenko, Vitalii (2013-11-25). "Ukraine's EU options 'still open'". BBC News. Arkiveret fra originalen 20. februar 2014. Hentet 2013-12-02.
  4. ^ "Parliament passes statement on Ukraine's aspirations for European integration". Kyiv Post. 22. februar 2013. A total of 315 of the 349 MPs registered in the sitting hall supported the document on Friday. The draft document reads that the Verkhovna Rada "within its powers, will ensure that the recommendations concerning the signing of the Association Agreement between Ukraine and the EU, which are stipulated in the resolutions of the European Parliament and the conclusions of the Council of the EU approved on December 10, 2012, at a meeting of the EU foreign ministers, will be fulfilled."
  5. ^ Russia cuts Ukraine gas price by a third, BBC News (17 December 2013) Arkiveret 6. april 2014 hos Wayback Machine
  6. ^ Ukraine to issue Eurobonds; Russia will purchase $15 bln, says Russian finance minister, Interfax-Ukraine (17 December 2013) Arkiveret 25. januar 2014 hos Wayback Machine
  7. ^ "Ukraine still wants historic pact with EU". Oman Observer. Arkiveret fra originalen 25. januar 2014. Hentet 27. november 2013.
    Ukraine police dismantle Kiev protest camps, BBC News (9 December 2013)
  8. ^ Stromova, Mara & Smith, Alexander (d. 20. februar 2014): "Deadliest Day: Ukrainian Protesters Remain Defiant After Dozens Killed". NBC News. Hentet 16-02-2023
  9. ^ Quinn, Ben; Epstein, Kayla & Davidson, Helen (d. 19. februar 2014): "Ukraine police storm Kiev protest camp – as it happened". The Guardian. Hentet 16-02-2023
  10. ^ Radical protesters burst into Party of Regions' Kyiv office, Kyiv Post, February 18, 2014.
  11. ^ (russisk) Заявление ПАРТИИ РЕГИОНОВ Arkiveret 2014-02-26 hos Wayback Machine - Party of Regions' Statement, February 20, 2014.
  12. ^ "Hereha closes Kyiv City Council meeting on Tuesday". Interfax-Ukraine. 24. december 2013.
  13. ^ Ukraine protests 'spread' into Russia-influenced east, BBC News (26 January 2014)
  14. ^ Ukraine Crisis Media Center (d. 21 februar 2017): "Prosecutions following Maidan events: facts and numbers". Hentet 16-02-2023
  15. ^ Ogarkova, Tetyana (d. 19. februar 2018): "Four Years after the Maidan, How Is the Investigation Going?" Atlantic Counsel. Hentet 16-02-2023
  16. ^ Stewart, Philippa H (21. november 2015): "No closure for Ukraine’s heavenly hundred" Al-Jazeera. Hentet 16-02-2023
  17. ^ a b Frizell, Sam (2014-02-22). "Ukraine Protestors Seize Kiev As President Flees". Time (amerikansk engelsk). ISSN 0040-781X. Hentet 2022-03-01.
  18. ^ a b "Parliament votes 328-0 to impeach Yanukovych on Feb. 22; sets May 25 for new election; Tymoshenko free" (britisk engelsk). 22. februar 2014. Hentet 18. juli 2019.
  19. ^ a b "Ukraine MPs vote to oust president" (britisk engelsk). 22. februar 2014. Hentet 24. marts 2019.
  20. ^ a b "Ukraine's parliament votes to oust president; former prime minister is freed from prison". The Washington Post.
  21. ^ a b "Yanukovich impeached". Al Jazeera (engelsk). Hentet 2022-03-01.
  22. ^ Wynnyckyj, Mychailo (2019). Ukraine's Maidan, Russia's War. Ibidem Press. s. 93-99.
  23. ^ Anatomy of Maidan. Virtual tour of the protesters’ grounds". Euromaidan Press. 30 January 2014.
  24. ^ "Accountability for killings in Ukraine from January 2014 to May 2016" (PDF). Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights. s. 9, 21-25.
  25. ^ Список погибших в ходе акций протеста в Украине (январь-март 2014). Дополняется (tr. "List of victims of protests in Ukraine (January–March 2014). Complemented") LB.ua, 15 March 2014
  26. ^ a b Independence – over 90% vote yes in referendum; Kravchuk elected president of Ukraine Arkiveret 2017-10-19 hos Wayback Machine, The Ukrainian Weekly (8 December 1991)
  27. ^ Russians in the Former Soviet Republics by Pål Kolstø, Indiana University Press, 1995, ISBN 978-0-253-32917-2 (page 191)
    Ukraine and Russia:Representations of the Past by Serhii Plokhy, University of Toronto Press, 2008, ISBN 978-0-8020-9327-1 (page 184)
  28. ^ "Parliament passes statement on Ukraine's aspirations for European integration". Kyiv Post. 22. februar 2013. A total of 315 of the 349 MPs registered in the sitting hall supported the document on Friday. The draft document reads that the Verkhovna Rada "within its powers, will ensure that the recommendations concerning the signing of the Association Agreement between Ukraine and the EU, which are stipulated in the resolutions of the European Parliament and the conclusions of the Council of the EU approved on December 10, 2012, at a meeting of the EU foreign ministers, will be fulfilled."
  29. ^ Grytsenko, Oksana (30. november 2014): "Ukraine's bloody crackdown leads to call for sanctions". The Guardian. Hentet 16-02-2023
  30. ^ Hofmann, Frank (d. 22. november 2015): "The Maidan movement". Deutsche Welle (DW). Hentet 16-02-2023
  31. ^ "The district court has banned a month mass protests in Kyiv". Ukrayinska Pravda. 1. december 2013. Arkiveret fra originalen 1. december 2008.
  32. ^ BBC News (d. 1. december 2013): "Ukraine protests: Thousands march through capital". Hentet d. 16-02-2023
  33. ^ Danilova, Maria & Karmanau, Yuras (d. 1. december 2014): "Massive anti-government rally in Ukraine turns violent". CNBC. Hentet 16-02-2023
  34. ^ DW (d. 12. december 2013): "Ukraine police move on protests". Hentet 16-02-2023
  35. ^ Goncharenko, Roman (d. 12. december 2013) "Maidan protests continue" DW. Hentet 16-02-2023
  36. ^ a b BBC News (11. december 2013): "Kiev riot police retreat after storming protest bastions". Hentet 16-02-2023
  37. ^ Shinkman, Paul D. (d. 11. december 2013): "U.S., John Kerry Disgusted With Ukrainian Response to Protests". USA Today. Hentet 16-02-2023
  38. ^ Simon Wiesenthal Center (2012): "2012 Top Ten Anti-Semitic/Anti-Israel Slurs". Hentet 16-02-2023
  39. ^ Taylor, Adam (d. 16. december 2013): "John McCain Went To Ukraine And Stood On Stage With A Man Accused Of Being An Anti-Semitic Neo-Nazi". Business Insider. Hentet 16-02-2023
  40. ^ Baczynska, Gabriela & Carbonnel, Alissa de (d. 14. december 2013): "Senator McCain meets Ukrainian protest leaders amid rival rallies" Reuters. Hentet 16-02-2023
  41. ^ The Guardian (d. 15. december 2013): "John McCain tells Ukraine protesters: 'We are here to support your just cause'". Hentet 16-02-2023
  42. ^ Russia cuts Ukraine gas price by a third, BBC News (17 December 2013) "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen den 6. april 2014. Hentet 16. februar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  43. ^ Ukraine to issue Eurobonds; Russia will purchase $15 bln, says Russian finance minister, Interfax-Ukraine (17 December 2013) Arkiveret 25. januar 2014 hos Wayback Machine
  44. ^ "Ukraine still wants historic pact with EU". Oman Observer. Arkiveret fra originalen 25. januar 2014. Hentet 27. november 2013.Ukraine police dismantle Kiev protest camps, BBC News (9 December 2013)
  45. ^ "Війна на вулицях Києва. ОНЛАЙН" [War on the streets of Kyiv. Online]. Ukrayinska Pravda. 18. februar 2014. Arkiveret fra originalen 21. februar 2014.
  46. ^ "Four reported dead, more than 100 injured as violent clashes break out near Ukraine's parliament (live updates)". Kyiv Post. 18. februar 2014. Arkiveret fra originalen 18. februar 2014.
  47. ^ МОЗ: З початку сутичок померло 28 людей. Ukrayinska Pravda (ukrainsk). Arkiveret fra originalen 1. december 2008. Hentet 20. februar 2014.
  48. ^ ? Как к Вам обращаться? (19. februar 2014). "Шесть милиционеров погибли от огнестрельных ранений в Киеве – МВД". Gazeta.ua. Hentet 18. februar 2014.
  49. ^ "Ukraine Violence Leaves at Least 10 Dead". ABC News. 18. februar 2014. Hentet 18. februar 2014.
  50. ^ "Ukraine police storm main Kyiv protest camp". BBC News. 18. februar 2014. Hentet 18. februar 2014.
  51. ^ "Яценюк: Янукович фактично запропонував здатися". Ukrayinska Pravda. 8. februar 2014. Hentet 19. februar 2014.
  52. ^ The authorities de facto introduce a state of emergency. Ukrayinska Pravda. 18 February 2014
  53. ^ Authorities are building a concrete barricade on Hrushevskoho. Ukrayinska Pravda. 19 February 2014
  54. ^ Trains from Lviv and Ivano-Frankivsk to Kyiv are being suspended. Ukrayinska Pravda. 19 February 2014
  55. ^ Entrances to Kyiv are blocked, vehicles are being checked, drivers go through woods. Ukrayinska Pravda. 19 February 2014
  56. ^ Message of the operation headquarters to ensure sustainable life activity Kyiv. Kyiv city administration website. 19 February 2014
  57. ^ "February 19 in schools and kindergartensthat in the capital, declared a day off". Kyiv city administration website. 19 February 2014
  58. ^ Entering transport to the capital will be limited from 00.00 19 February 2014. MVS website. 18 February 2014
  59. ^ The state of emergency de facto implemented in whole Ukraine – Tomenko. Ukrainian Independent Information Agency. 19 February 2014
  60. ^ Keating, Joshua (d. 20. februar 2014): "Fascists, Fascists, Everywhere". Slate. Hentet 19-02-2023
  61. ^ RT (1. februar 2014): "West’s interpretation of freedom for Ukraine ‘strange’ – Lavrov". Hentet 19-02-2014
  62. ^ MID of Russia: In Ukraine "Brown" revolution: we will use all our influence. Ukrayinska Pravda. 19 February 2014
  63. ^ "Ukrainian Police Authorized to Use Live Ammo as Battle Rages". RIA Novosti. 20. februar 2014. Hentet 20. februar 2014.
  64. ^ a b Marples, David; Mills, Frederick, red. (2015). Ukraine's Euromaidan: Analyses of a Civil Revolution. Ibidem Press. s. 9-14.
  65. ^ "Гарантом выполнения Соглашения об урегулировании кризиса в Украине является народ – Томбинский" [The guarantor of the implementation of the Agreement on the settlement of the crisis in Ukraine is the people - Tombinsky]. unian.net.
  66. ^ "Ukraine conflict: Tymoshenko speech ends historic day of revolution". BBC News. 22. februar 2014.
  67. ^ Neil Buckley and Roman Olearchyk (22. februar 2014). "Yanukovich toppled in new Ukrainian revolution". Financial Times.
  68. ^ "Yanukovych: The man who sparks revolution in Ukraine". Yahoo! News. Agence France-Presse. 20. februar 2014. Arkiveret fra originalen 1. december 2008.
  69. ^ DW (22. februar 2014) "Yanukoych denies resignation". Hentet 19-02-2023
  70. ^ BBC News (24. februar 2014): "Ukraine arrest warrant for fugitive Viktor Yanukovych". Hentet 19-02-2023
  71. ^ "Yanukovych reveals, that when Parliament voted about his self-removal, he was in Donetsk". Interfax-Ukraine. 28. november 2016.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Euromajdan&oldid=11420004"