Spring til indhold

Paul Natorp

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Paul Gerhard Natorp)
Paul Natorp
Personlig information
Født14. januar 1854, 24. januar 1854 Rediger på Wikidata
Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død17. august 1924 Rediger på Wikidata
Marburg, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedHovedkirkegården i Marburg Rediger på Wikidata
NationalitetWeimarrepublikken Tysk
SøskendeGottfried Andreas Natorp Rediger på Wikidata
ÆgtefælleHelene Natorp Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedPhilipps-Universität Marburg,
Strasbourgs Universitet,
Strasbourgs Universitet Rediger på Wikidata
Elev afErnst Laas, Hermann Cohen Rediger på Wikidata
Medlem afBurschenschaft Alemannia Bonn Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePædagog, universitetsunderviser, historiker, filosof Rediger på Wikidata
FagområdeHistoriografi, filosofi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverPhilipps-Universität Marburg Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMarburg Rediger på Wikidata
EleverHans-Georg Gadamer Rediger på Wikidata
BevægelseMarburg-skolen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Paul Gerhard Natorp (født 24. januar 1854 i Düsseldorf, død 18. august 1924 i Marburg) var en tysk filosof.

Natorp, der 1885 blev professor i filosofi i Marburg, var den betydeligste repræsentant for den såkaldte Marburgskole, hvis ledende tanke var fornyelse af Kants filosofi, ikke som en dogmatisk lære, men som videnskabelig forsknings- og tænkningsmetode. Sin på dette grundlag hvilende, klart og stringent gennemarbejdede filosofi har Natorp dels søgt at begrunde i en række historiske værker, hvoraf Forschungen zur Geschichte des Erkenntnisproblems im Altertum (1884), Platos Ideenlehre (1903) og Descartes' Erkenntnistheorie (1882) er de vigtigste, dels har han fremstillet den i systematiske værker, der spænder over alle filosofiske discipliner; med særlig forkærlighed har han dyrket socialpædagogikken og er derved kommet til at øve indflydelse på tyske lærerkredse. De betydeligste værker er Allgemeine Psychologie nach kritischer Methode (1912), Die logischen Grundlagen der exakten Wissenschaften (1910), Socialpädagogik (3. oplag 1909).