Personlig computer
Diagram over en typisk stationær pc.
1. Skærm
2. Bundkort
3. CPU
4. RAM
5. Udvidelsessokler
6. Strømforsyning
7. CD- eller DVD-drev
8. Harddisk
9. Computermus
10. Tastatur
1. Skærm
2. Bundkort
3. CPU
4. RAM
5. Udvidelsessokler
6. Strømforsyning
7. CD- eller DVD-drev
8. Harddisk
9. Computermus
10. Tastatur
Personlig computer (fra engelsk: personal computer) forkortes ofte til PC. I vore dage er en PC nærmest synonym med en computer.
En PC kan karakteriseres efter om den er stationær eller bærbar, eller om den kan være i en hånd:
- Stationære PC'er kan underopdeles i:
- Hjemmecomputere (engelsk desktop PCs)
- Arbejdsstationer (engelsk workstations)
- Servere
- Bærbare PC'er (engelsk laptop PCs, notebooks, wearable computers)
- Håndholdte PC'er (engelsk personal digital assistants eller PDAs)
En PC bliver oftest karakteriseret efter den grundlæggende CPU-arkitektur i den processor, som er monteret på bundkortet. Den grundlæggende CPU-arkitektur afgør almindeligvis også, hvilke styresystemer der kan anvendes.
PC-arkitekturer eller kendte modeller[redigér | rediger kildetekst]
Der er gennem tiden blevet lavet mange forskellige PC-arkitekturer. Her er nogle af dem, med kendte modeller, der var med fra starten i 1980'erne og 1990'erne – listen er kronologisk:
- Xerox Alto – 1973 – ukendt processor – verdens første PC med grafisk skærm og håndholdt "mus".[1][2][3]
- Apple I – April 1976 – 6502 8 bit databus 16 bit adressebus – kunne fås som saml selv. 200 stk. produceret.
- Apple II – 1977 – 6502 8 bit databus 16 bit adressebus. Succes i USA – produceret i ca. 2 millioner stk.
- Apple Lisa – ca. 1980 – 68000 8 bit databus 16 bit adressebus – Første masseproducerede computer med grafisk brugerflade (GUI). Datids pris 9.995$.
- Sinclair ZX80 – ca. 1980 – Zilog Z80 eller NEC μPD780C-1 8 bit databus 16 bit adressebus – med robust "viskelæder" tastatur. En af de første "folke"-computere, da alle kunne købe den for ca. 995 kr.
- Commodore VIC-20 – ca. 1980-1981 – 6502 8 bit databus 16 bit adressebus – med form som et tastatur.
- Sinclair ZX81 – ca. 1981 – Zilog Z80A 8 bit databus 16 bit adressebus – med robust "viskelæder" tastatur. En af de første "folke"-computere, da alle kunne købe den for ca. 995 kr.
- Acorn BBC micro (f.eks. Acorn BBC model B) – ca. 1981-1983 – 6502A – ikke så udbredt i Danmark, men en succes i Storbritannien – ca. 1,5 millioner solgt i alt.[4]
- Intel baseret PC – ca. 1982 – Intel 80188 8 bit databus 20 bit adressebus.
- Intel baseret PC – ca. 1982 – Intel 80186 16 bit databus 20 bit adressebus.
- IBM PC – 12. august 1981 – (Intel 8088, XT, 4,77 MHz 8 bit databus 20 bit adressebus, 29.000 transistorer, 0,33-0,5 MIPS @ ? MHz) eller (Intel 80286), AT, 16 MHz, 16 bit databus vistnok 20 bit adressebus, 134.000 transistorer, 3 MIPS @ 6 MHz).
- Commodore 64 – august 1982 – 6502 8 bit databus 16 bit adressebus – med form som et tastatur. 17 millioner produceret.
- Sinclair ZX Spectrum – 1982 – Zilog Z80A 8 bit databus 16 bit adressebus – med robust "viskelæder" tastatur.
- Intel baseret PC – ca. 1985-1994 – Intel 80386-DX 32 bit databus 32 bit adressebus, 275.000 transistorer, 4-11 MIPS @ 16-40 MHz.
- Commodore Amiga – 1985 – Motorola 68000 vistnok 16 bit databus 24 bit adressebus.
- Atari ST – ca. 1985 – Motorola 68k vistnok 16 bit databus 24 bit adressebus.
- Acorn Archimedes – ca. 1987 – vistnok ARM2 – 32 bit databus 26 bit adressebus. Dens CPU arkitektur; ARM (Acorn RISC Machine) anvendes i mange mikrocontrollere i dag. ARM processoren var en af de første RISC processorer og var fra starten hurtig; en X MHz kørte med X/2 MIPS! ARM2 var og er sikkert den mindste 32 bit CPU der findes – kun 30.000 transistorer anvendes, hvilket også er medvirkende til det særligt lave energiforbrug. Motorola ældre 16 bit processor 68000 har 68.000 transistorer.
- Intel baseret PC – ca. 1989 – Intel 80486 32 bit databus 32 bit adressebus, 13-41 MIPS @ 25-50 MHz.
- Intel baseret PC – ca. 1993 – Intel Pentium 64 bit databus 32 bit adressebus, 3.100.000 transistorer, >100 MIPS @ 75-200 MHz.
- Intel baseret PC – ca. 1997 – Intel Pentium II 64 bit databus 36 bit adressebus, 366 MIPS @ 350-450 MHz.
- Intel baseret PC – ca. 1998 – Intel Xeon ? bit databus ? bit adressebus.
- Intel baseret PC – ca. 1999 – Intel Pentium III 64 bit databus 36 bit adressebus, 9.500.000 transistorer, 1200 MIPS @ 450-500 MHz.
- Intel baseret PC – ca. 2000 – Intel Pentium 4 64 bit databus 36 bit adressebus, 42.000.000 – 55.000.000 transistorer.
- Intel baseret PC – ca. 2006 – Intel Core 2 64 bit databus 64 bit adressebus.
Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "1974: Video præsentation af Alto". Arkiveret fra originalen 21. januar 2013. Hentet 16. januar 2007.
- ^ Fumbling the Future Arkiveret 14. maj 2003 hos Wayback Machine Citat: "...researchers at Xerox's Palo Alto Research Center (PARC) flipped the switch the switch on the Alto, the first computer ever designed and built for the dedicated use of a single person...PARC inventors made the first graphics-oriented monitor, the first handheld "mouse"...", hovedside Fumbling the Future (Webside ikke længere tilgængelig), ISBN 1-58348-266-0.
- ^ Alto dokumentation
- ^ 29 December 2007, BBC News: Home computing pioneer honoured Citat: "...Steve Furber, of the University of Manchester, was made a Commander of the Order of the British Empire (CBE)....The scientist also helped design the ARM processor, a type of chip that dominates mobile electronics [i dag]..."
Se også[redigér | rediger kildetekst]
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|