Personlig computer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Diagram over en typisk stationær pc.
1. Skærm
2. Bundkort
3. CPU
4. RAM
5. Udvidelsessokler
6. Strømforsyning
7. CD- eller DVD-drev
8. Harddisk
9. Computermus
10. Tastatur

Personlig computer (fra engelsk: personal computer) forkortes ofte til PC. I vore dage er en PC nærmest synonym med en computer.

En PC kan karakteriseres efter om den er stationær eller bærbar, eller om den kan være i en hånd:

En PC bliver oftest karakteriseret efter den grundlæggende CPU-arkitektur i den processor, som er monteret på bundkortet. Den grundlæggende CPU-arkitektur afgør almindeligvis også, hvilke styresystemer der kan anvendes.

PC-arkitekturer eller kendte modeller[redigér | redigér wikikode]

Der er gennem tiden blevet lavet mange forskellige PC-arkitekturer. Her er nogle af dem, med kendte modeller, der var med fra starten i 1980'erne og 1990'erne – listen er kronologisk:

  • Xerox Alto – 1973 – ukendt processor – verdens første PC med grafisk skærm og håndholdt "mus".[1][2][3]
  • Apple I – April 1976 – 6502 8 bit databus 16 bit adressebus – kunne fås som saml selv. 200 stk. produceret.
  • Apple II – 1977 – 6502 8 bit databus 16 bit adressebus. Succes i USA – produceret i ca. 2 millioner stk.
  • Apple Lisa – ca. 1980 – 68000 8 bit databus 16 bit adressebus – Første masseproducerede computer med grafisk brugerflade (GUI). Datids pris 9.995$.
  • Sinclair ZX80 – ca. 1980 – Zilog Z80 eller NEC μPD780C-1 8 bit databus 16 bit adressebus – med robust "viskelæder" tastatur. En af de første "folke"-computere, da alle kunne købe den for ca. 995 kr.
  • Commodore VIC-20 – ca. 1980-1981 – 6502 8 bit databus 16 bit adressebus – med form som et tastatur.
  • Sinclair ZX81 – ca. 1981 – Zilog Z80A 8 bit databus 16 bit adressebus – med robust "viskelæder" tastatur. En af de første "folke"-computere, da alle kunne købe den for ca. 995 kr.
  • Acorn BBC micro (f.eks. Acorn BBC model B) – ca. 1981-1983 – 6502A – ikke så udbredt i Danmark, men en succes i Storbritannien – ca. 1,5 millioner solgt i alt.[4]
  • Intel baseret PC – ca. 1982 – Intel 80188 8 bit databus 20 bit adressebus.
  • Intel baseret PC – ca. 1982 – Intel 80186 16 bit databus 20 bit adressebus.
  • IBM PC12. august 1981 – (Intel 8088, XT, 4,77 MHz 8 bit databus 20 bit adressebus, 29.000 transistorer, 0,33-0,5 MIPS @ ? MHz) eller (Intel 80286), AT, 16 MHz, 16 bit databus vistnok 20 bit adressebus, 134.000 transistorer, 3 MIPS @ 6 MHz).
  • Commodore 64 – august 1982 – 6502 8 bit databus 16 bit adressebus – med form som et tastatur. 17 millioner produceret.
  • Sinclair ZX Spectrum – 1982 – Zilog Z80A 8 bit databus 16 bit adressebus – med robust "viskelæder" tastatur.
  • Intel baseret PC – ca. 1985-1994 – Intel 80386-DX 32 bit databus 32 bit adressebus, 275.000 transistorer, 4-11 MIPS @ 16-40 MHz.
  • Commodore Amiga – 1985 – Motorola 68000 vistnok 16 bit databus 24 bit adressebus.
  • Atari ST – ca. 1985 – Motorola 68k vistnok 16 bit databus 24 bit adressebus.
  • Acorn Archimedes – ca. 1987 – vistnok ARM2 – 32 bit databus 26 bit adressebus. Dens CPU arkitektur; ARM (Acorn RISC Machine) anvendes i mange mikrocontrollere i dag. ARM processoren var en af de første RISC processorer og var fra starten hurtig; en X MHz kørte med X/2 MIPS! ARM2 var og er sikkert den mindste 32 bit CPU der findes – kun 30.000 transistorer anvendes, hvilket også er medvirkende til det særligt lave energiforbrug. Motorola ældre 16 bit processor 68000 har 68.000 transistorer.
  • Intel baseret PC – ca. 1989 – Intel 80486 32 bit databus 32 bit adressebus, 13-41 MIPS @ 25-50 MHz.
  • Intel baseret PC – ca. 1993 – Intel Pentium 64 bit databus 32 bit adressebus, 3.100.000 transistorer, >100 MIPS @ 75-200 MHz.
  • Intel baseret PC – ca. 1997 – Intel Pentium II 64 bit databus 36 bit adressebus, 366 MIPS @ 350-450 MHz.
  • Intel baseret PC – ca. 1998 – Intel Xeon ? bit databus ? bit adressebus.
  • Intel baseret PC – ca. 1999 – Intel Pentium III 64 bit databus 36 bit adressebus, 9.500.000 transistorer, 1200 MIPS @ 450-500 MHz.
  • Intel baseret PC – ca. 2000 – Intel Pentium 4 64 bit databus 36 bit adressebus, 42.000.000 – 55.000.000 transistorer.
  • Intel baseret PC – ca. 2006 – Intel Core 2 64 bit databus 64 bit adressebus.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ 1974: Video præsentation af Alto
  2. ^ Fumbling the Future Citat: "...researchers at Xerox's Palo Alto Research Center (PARC) flipped the switch the switch on the Alto, the first computer ever designed and built for the dedicated use of a single person...PARC inventors made the first graphics-oriented monitor, the first handheld "mouse"...", hovedside Fumbling the Future, ISBN 1-58348-266-0.
  3. ^ Alto dokumentation
  4. ^ 29 December 2007, BBC News: Home computing pioneer honoured Citat: "...Steve Furber, of the University of Manchester, was made a Commander of the Order of the British Empire (CBE)....The scientist also helped design the ARM processor, a type of chip that dominates mobile electronics [i dag]..."

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: