Philip de László

Philip Alexius de László (30. april 1869 i Budapest – 22. november 1937 i London) var en ungarsk maler især kendt for sine portrætter af kongelige og adelige kunder. Han var en af de førende portrætmalere i starten af 1900-tallet.

Karriere

Philip de László blev født i Budapest som Laup Fülöp Elek, søn af en jødisk skrædder, Adolf Laup. Familien ændrede deres efternavn til László i 1891.

Da han var ung var han ansat som lærling hos en fotograf, mens han studerede kunst. László fik fik en plads på det Nationale Kunstakademi hvor han studerede under Bertalan Székely og Károly Lotz. Sidenheden studerede han i München og Paris.

Hans portræt af pave Leo XIII gav ham en guldmedalje ved Verdensudstillingen i Paris i 1900.

I 1903 flyttede László til Wien og i 1907 til London, hvor han bosatte sig resten af sit liv.

Hans kunder gav ham talige medaljer og anerkendelse. I 1909 blev han æresmedlem af Royal Victorian Order, som han fik af kong Edward 7. af Storbritannien.

I 1912 blev han adlet af kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn, under navnet László de Lombos, hvilket familien siden forkortede til de László.

László blev i 1914 britisk statsborger, men blev under 1.verdenskrig interneret i 12 måneder fra 1917-1918.

László fik i 1936 et hjerteanfald og igen året efter, hvor han døde. I 1939 blev bogen Portrait of a Painter. The authorised Life of Philip de László udgivet. Bogen var skrevet i samarbejde med László.

Ved hans død havde han malet over 2700 portrætmalerier.