Politisk idéhistorie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Politisk idéhistorie er studiet af de politiske idéers historie fra antikken til i dag. Området omfatter blandt andet statens, regeringens, magtens, nationens og de politiske ideologiers idehistorie.

Hovedtræk[redigér | redigér wikikode]

Den politiske idéhistorie beskæftiger sig med hovedstrømninger inden for de politiske idédannelser; grundlæggende temaer som f.eks. ideologi, stat, demokrati, magt, nation, terrorisme og kapitalisme; samt den kontekst, disse idéer er opstået og har udviklet sig i. Faget er beslægtet med politisk filosofi men har en historisk vinkel.

Politiske idéhistorikere[redigér | redigér wikikode]

Den mest kendte politiske idéhistoriker er Michel Foucault, der blandt andet står bag forelæsningsrækken Sikkerhed, territorium og befolkning. Her viser Foucault, at den moderne stat og politiske styring kan forstås som en videreførelse af kristendommens hyrdemagt. Foucault er også ophavsmand til begrebet biopolitik, der peger på en forestilling om, at det moderne samfund er baseret på en politisk regulering af menneskelivet[1]. En anden fremtrædende politisk idehistoriker er Quentin Skinner, der har vist, at den politiske udvikling er båret af bestræbelser på at skabe og opretholde positioner[2]. En tredje er tyskeren Jan Werner Mueller, der blandt andet har skrevet om populisme[3].

Politisk idehistorie i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har Mikkel Thorup markeret sig med forskning omkring politisk idéhistorie. Han har blandt andet skrevet om statens[4], voldens, antiterrorismens[5] og terrorismens[6] idéhistorie. Han har også redigeret en bog om Donald Trump[7] og skrevet introduktioner til de politiske tænkere Thomas Hobbes og Jean-Jacques Rousseau. Desuden har både Gorm Harste [8] og Ole Thyssen[9] leveret væsentlige bidrag omkring krigens og statens idéhistorie. Endelig har Ove Kaj Pedersen gjort sig gældende med sine bøger om konkurrencestaten og markedsstaten[10][10]. Andre danske forskningsområder dækker bl.a. revolution[11][12], Karl Marx[13], sociale bevægelser[14], neoliberalisme[15], 1968[16] og pædagogik[17].

Store politiske tænkere fra Vesten[redigér | redigér wikikode]

Store politiske tænkere fra Østen[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Dias, Tobias & Magnus Møller Ziegler (2018). Karl Marx. Slagmark
  • Eggers, Nicolai von, Mikkel Thorup & Mathias Hein Jensen (red)(2012). Den amerikanske revolution. Slagmark
  • Eggers, Nicolai von & Mikkel Thorup & Jonas Ross Kjærgaard & Mathias Hein Jensen (red)(2015). Den franske revolution. Slagmark
  • Fabian, Louise, Anne Engelst Nørgaard og Bjarke Skærlund Risager(2015). Sociale bevægelser og politisk protest. Slagmark
  • Flohr, Mikkel & Benjamin Ask Popp-Madsen & Kasper Mikael Jacek & Mathias Hein Jessen (2017). Den russiske revolution. Slagmark
  • Foucault, Michel (1994). Viljen til viden. København: Det lille Forlag
  • Foucault, Michel (2008). Sikkerhed, territorium og befolkning. København: Hans Reitzels Forlag
  • Foucault, Michel (2009). Biopolitikkens fødsel. København: Hans Reitzels Forlag
  • Jensen, Jacob & Niklas Olsen (red)(2016). Neoliberalisme. Slagmark nr. 74
  • Harste, Gorm (2016). Kritik af krigens fornuft, AU FORLAG
  • Laustsen, Carsten Bagge & Mikkel Thorup (2014). Thomas Hobbes. Djøf
  • Muller, Jan Werner (2016). Hvad er populisme? Informations Forlag
  • Liedman, Sven Erik (1999). De politiske idéers historie. København: Gads Forlag
  • Lübcke, Poul (1998). Politikkens bog om politiske idéer. København: Politiken
  • Pedersen, Ove Kaj (2014). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag
  • Pedersen, Ove Kaj (2017). Markedsstaten. HRF
  • Risager, Bjarke Skærlund mfl (2018). 1689. Slagmark
  • Skinner, Quentin (2009). Politik og historie. København: Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2016). Pædagogikkens politiske idehistorie: 1. Aarhus: Statsbiblioteket
  • Thorup, Mikkel & Morten Thomsen (2007). Antiterrorismens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag
  • Thorup, Mikkel (2008). Pirater, stater og terrorister. Klim
  • Thorup, Mikkel (2015). Statens idéhistorie. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Thorup, Mikkel (2017). Uhørt! Baggrund
  • Thyssen, Ole (2014). Statslegender. Informations Forlag

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Foucault (1994). Viljen til viden. Lille Forlag
  2. ^ Skinner (2009). Politik og historie, Hrf
  3. ^ Müller: Hvad er populisme, 2016
  4. ^ Thorup: Statens idehistorie, 2015
  5. ^ Thorup & Thomsen: Antiterrorismens idehistorie, 2007
  6. ^ Thorup: Pirater, stater og terrorister, 2008
  7. ^ Thorup: Uhørt, 2017
  8. ^ Gorm Harste, 2016
  9. ^ Ole Thyssen, 2014
  10. ^ a b Ove Kaj Pedersen, Konkurrencestaten, 2011
  11. ^ Nicolai von Eggers, 2012 & 2015
  12. ^ Mikkel Flohr, Benjamin Ask Popp-Madsen, Kasper Mikael Jacek, Mathias Hein Jensen, 2017
  13. ^ Tobias Dias 2018
  14. ^ Louise Fabian, 2015
  15. ^ Jacob Jensen & Niklas Olsen,2016
  16. ^ Bjarke Skærlund Risager, Salandar Mohadesi og Laurence Cox, 2018
  17. ^ Pædagogikkens politiske idehistorie, 2017

Se også[redigér | redigér wikikode]