Prikkede bjergtrøje
- "Bjergtrøjen" omdirigeres hertil. For bjergtrøjen i Giroen, se Bjergtrøjen (Giro d'Italia).
Den prikkede bjergtrøje (fransk: maillot à pois rouges) er bjergtrøjen i cykelløbet Tour de France, der bliver tildelt den bedste cykelrytter under bjergetaperne. Trøjen er hvid med røde pletter, hvilket blev fastlagt af den daværende sponsor Poulain Chocolate på grundlag af et populært produkts omslag.
Kåring af den bedste bjergrytter blev første gang foretaget i 1933,[kilde mangler] medens den karakteristiske trøje, som den ser ud i dag, først blev introduceret i 1975.[kilde mangler]
Pointgivning
[redigér | rediger kildetekst]Hvem, der får bjergtrøjen, bliver bestemt af et pointsystem, hvor der tildeles point til rytterne, alt efter hvornår de passerer nogle på forhånd fastlagte højdepunkter på den enkelte etape. På toppen af en given (bjerg)top tildeles der således point i den rækkefølge, rytterne passerer.
Fra 2011 blev reglerne ændrede, så der ikke gives point til så mange ryttere.
Der er fem kategorier inddelt efter sværhedsgrad med pointgivning som nedenfor angivet.
- Udenfor kategori: Henholdsvis 25, 20, 16, 14, 12, 10, 8, 6, 4 og 2 points til de ti første ryttere.
- Første kategori: Henholdsvis 10, 8, 6, 4, 2 og 1 points til de seks første ryttere.
- Anden kategori: Henholdsvis 5, 3, 2 og 1 points til de fire første ryttere.
- Tredje kategori: Henholdsvis 2 og 1 point til de to første ryttere.
- Fjerde kategori: 1 point til den første rytter.
Til og med 2021 blev der givet dobbelt point på den sidste stigning i de tre sværeste kategorier, hvis man kørte i mål på toppen af et bjerg.
Vindere af den prikkede bjergtrøje
[redigér | rediger kildetekst]Flest sejre
[redigér | rediger kildetekst]Ryttere, der har vundet den prikkede bjergtrøje mere end én gang.
Navn | Land | Antal sejre | År | |
---|---|---|---|---|
1 | Richard Virenque | Frankrig | 7 | 1994, 1995, 1996, 1997, 1999, 2003, 2004 |
2 | Federico Bahamontes | Spanien | 6 | 1954, 1958, 1959, 1962, 1963, 1964 |
Lucien Van Impe | Belgien | 6 | 1971, 1972, 1975, 1977, 1981, 1983 | |
4 | Julio Jimenez | Spanien | 3 | 1965, 1966, 1967 |
5 | Felicien Vervaecke | Belgien | 2 | 1935, 1937 |
Gino Bartali | Italien | 2 | 1938, 1948 | |
Fausto Coppi | Italien | 2 | 1949, 1952 | |
Charly Gaul | Luxembourg | 2 | 1955, 1956 | |
Imerio Massignan | Italien | 2 | 1960, 1961 | |
Eddy Merckx | Belgien | 2 | 1969, 1970 | |
Luis Herrera | Colombia | 2 | 1985, 1987 | |
Claudio Chiappucci | Italien | 2 | 1991, 1992 | |
Laurent Jalabert | Frankrig | 2 | 2001, 2002 | |
Michael Rasmussen | Danmark | 2 | 2005, 2006 | |
Tadej Pogačar | Slovenien | 2 | 2020, 2021 |