Røntgenstråling
 | Sammenskrivningsforslag Artiklen Røntgenundersøgelse er foreslået føjet ind i Røntgenstråling. (Siden december 2014) Diskutér forslaget |
Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pm til 10 nm (svarende til frekvenser mellem 30 PHz og 60 EHz). Røntgenstråler bruges hovedsagelig til medicinske undersøgelser, materialeundersøgelser og krystallografi. Røntgenstråling er en ioniserende stråling og kan derfor være farlig.
Røntgenstrålingen blev opdaget af den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen den 8. november 1895. Röntgen betegnede strålingen som "X", for at vise at den var af ukendt art. Denne betegnelse anvendes fortsat i visse lande, mens andre anvender navnet 'röntgen' i forbindelse med strålingen. Röntgen modtog den første Nobelpris i fysik i 1901 for sin opdagelse.
Røntgenstråler med en bølgelængde længere end 0,1 nm kaldes for bløde røntgenstråler (også betegnet SX for Soft X-Rays), mens stråler med en kortere bølgelængde kaldes for hård røntgenstråling (også betegnet HX for Hard X-Rays).
Se også
Litteratur
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- University of Oxford (2009, July 27). Transparent Aluminium Is ‘New State Of Matter’. Science Daily. Retrieved December 2, 2009 Citat: "... Oxford scientists have created a transparent form of aluminium by bombarding the metal with the world’s most powerful soft X-ray laser...In certain respects, the way it reacts is as though we had changed every aluminium atom into silicon..."