Ragnhild Hveger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Medaljeoversigt

Ragnhild Hveger
Deltager for Danmark
Svømning
Olympiske Lege
Sølv 1936 i Berlin 400 m crawl
EM
Guld 1938 i London 100 m crawl
Guld 1938 i London 400 m crawl
Guld 1938 i London 4x100 m crawl

Ragnhild Tove Hveger (10. december 1920 i Nyborg1. december 2011)[1] var en dansk svømmer med tilnavnet "Den Gyldne Torpedo",[2] der i 1996 blev kåret til Århundredets Sportskvinde i Danmark.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Ragnhild Hveger var datter af lokomotivfører Vilhelm Alfred Hveger og Hulda Margrethe f. Thomsen, forældrene var blevet gift i Sankt Stefans Kirke i København den 10. maj 1909.[3]

I perioden 1937-43 var Ragnhild Hveger i særklasse inden for svømmesporten, da hun vandt stort set alt, hun stillede op i,[4] og hun satte 44 officielle verdensrekorder, 52 danske rekorder og vandt 20 danske mesterskaber i svømning, fortrinsvis i disciplinen crawl. Ifølge svømmesportens internationale Hall of Fame besad Ragnhild Hveger på et tidspunkt i sin karriere nitten verdensrekorder på samme tid, og mange anser hende for at være den mest fremragende svømmer, som nogensinde har levet.[5]

Ragnhild Hveger begyndte at svømme i 1932 i Helsingør og vandt sin første konkurrence det følgende år.[2] I 1935 vandt hun sit første danske mesterskab samt to nordiske mesterskaber og blev kåret som Årets Fund i dansk idræt.[2] Det følgende år satte hun sin første verdensrekord, og hun fik for alvor sit internationale gennembrud med sølvmedalje i 400 m crawl ved OL i Berlin samme år. Ved EM i London 1938 vandt hun tre guldmedaljer: 100 og 400 meter crawl og 4x100 meter crawl.

Hun blev uddannet som svømmelærer[2] og fortsatte med at sætte verdensrekorder og vinde mesterskaber, indtil hun i 1943 flyttede til Kiel.[2] Her fødte hun en datter og arbejdede som svømmelærer.[4] Efter krigens afslutning blev hun interneret i seks uger, da hun havde haft nær forbindelse til det danske nazistparti, hvor hendes forældre og bror var medlem.[4] Broderen Poul Hveger kæmpede også ved østfronten i tysk tjeneste.[4] Efter krigen vendte hun hjem til Danmark, hvor hun som følge af familiens nazi-medlemskab interneret i seks uger, inden hun blev frifundet.[2] Hun blev i den forbindelse frosset ude af det danske svømmemiljø[4] og flyttede derpå til Sverige, hvor hun igen arbejdede som svømmelærer.[2] Da hun i 1948 vendte tilbage til sit fædreland, blev hun erklæret som professionel og udelukket fra sporten i to år og gik dermed også glip af OL i London 1948.[2] Hun genoptog svømmekarrieren efter karantænens ophør og deltog blandt andet i OL i Helsingfors i 1952, hvor hun opnåede en udmærket femteplads i en tid, der faktisk var bedre end hendes sølv-tid fra 1936.[2]

Hveger trak sig tilbage fra konkurrenceidræt i 1954 efter europamesterskabet, der igen gav en femteplads i 400 meter crawl.[2] Efter afslutningen af karrieren blev hun svømmelærer i Øbro Hallen i København. Hun blev gift Aage Erik Andersen 16. juni 1950.[2]

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ritzau (10. december 2011). Århundredets danske sportskvinde er død. Kristeligt Dagblad. Hentet 10. december 2011. 
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n Skjerk, Ole. Ragnhild Hveger (1920-2011). Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Hentet 2015-04-06. 
  3. ^ Kirkebogs opslag, Statens Arkiver, Arkivalieronline
  4. ^ a b c d e Thorsen, Andreas (2011-12-10). Nazistanklager ødelagde stjernens karriere. Politiken. Hentet 2015-04-06. 
  5. ^ Ragnhild Hveger (Den). International Swimming Hall of Fame. Hentet 2015-04-06. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Heisz, Tommy (2014). Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930'erne. Informations Forlag. ISBN 978-87-7514-447-1.