Ragnhild Hveger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Medaljeoversigt

Ragnhild Hveger
Deltager for Danmark
Svømning
Olympiske Lege
Sølv 1936 i Berlin 400 m crawl
EM
Guld 1938 i London 100 m crawl
Guld 1938 i London 400 m crawl
Guld 1938 i London 4x100 m crawl

Ragnhild Tove Hveger (10. december 1920 i Nyborg1. december 2011)[1] var en dansk svømmer med tilnavnet "Den Gyldne Torpedo",[2] der i 1996 blev kåret til Århundredets Sportskvinde i Danmark.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Ragnhild Hveger var datter af lokomotivfører Vilhelm Alfred Hveger og Hulda Margrethe f. Thomsen, forældrene var blevet gift i Sankt Stefans Kirke i København den 10. maj 1909.[3]

I perioden 1937-43 var Ragnhild Hveger i særklasse inden for svømmesporten, da hun vandt stort set alt, hun stillede op i,[4] og hun satte 44 officielle verdensrekorder, 52 danske rekorder og vandt 20 danske mesterskaber i svømning, fortrinsvis i disciplinen crawl. Ifølge svømmesportens internationale Hall of Fame besad Ragnhild Hveger på et tidspunkt i sin karriere nitten verdensrekorder på samme tid, og mange anser hende for at være den mest fremragende svømmer, som nogensinde har levet.[5]

Ragnhild Hveger begyndte at svømme i 1932 i Helsingør og vandt sin første konkurrence det følgende år.[2] I 1935 vandt hun sit første danske mesterskab samt to nordiske mesterskaber og blev kåret som Årets Fund i dansk idræt.[2] Det følgende år satte hun sin første verdensrekord, og hun fik for alvor sit internationale gennembrud med sølvmedalje i 400 m crawl ved OL i Berlin samme år. Ved EM i London 1938 vandt hun tre guldmedaljer: 100 og 400 meter crawl og 4x100 meter crawl.

Hun blev uddannet som svømmelærer[2] og fortsatte med at sætte verdensrekorder og vinde mesterskaber, indtil hun i 1943 flyttede til Kiel.[2] Her fødte hun en datter og arbejdede som svømmelærer.[4] Efter krigens afslutning blev hun interneret i seks uger, da hun havde haft nær forbindelse til det danske nazistparti, hvor hendes forældre og bror var medlem.[4] Broderen kæmpede også ved østfronten i tysk tjeneste.[4] Efter krigen vendte hun hjem til Danmark, hvor hun som følge af familiens nazi-medlemskab interneret i seks uger, inden hun blev frifundet.[2] Hun blev i den forbindelse frosset ude af det danske svømmemiljø[4] og flyttede derpå til Sverige, hvor hun igen arbejdede som svømmelærer.[2] Da hun i 1948 vendte tilbage til sit fædreland, blev hun erklæret som professionel og udelukket fra sporten i to år og gik dermed også glip af OL i London 1948.[2] Hun genoptog svømmekarrieren efter karantænens ophør og deltog blandt andet i OL i Helsingfors i 1952, hvor hun opnåede en udmærket femteplads i en tid, der faktisk var bedre end hendes sølv-tid fra 1936.[2]

Hveger trak sig tilbage fra konkurrenceidræt i 1954 efter europamesterskabet, der igen gav en femteplads i 400 meter crawl.[2] Efter afslutningen af karrieren blev hun svømmelærer i København. Hun blev gift Aage Erik Andersen 16. juni 1950.[2]

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ritzau (10. december 2011). Århundredets danske sportskvinde er død. Kristeligt Dagblad. Hentet 10. december 2011. 
  2. 2,00 2,01 2,02 2,03 2,04 2,05 2,06 2,07 2,08 2,09 2,10 2,11 2,12 2,13 Skjerk, Ole. Ragnhild Hveger (1920-2011). Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Hentet 2015-04-06. 
  3. Kirkebogs opslag, Statens Arkiver, Arkivalieronline
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 4,4 Thorsen, Andreas (2011-12-10). Nazistanklager ødelagde stjernens karriere. Politiken. Hentet 2015-04-06. 
  5. Ragnhild Hveger (Den). International Swimming Hall of Fame. Hentet 2015-04-06. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Heisz, Tommy (2014). Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930'erne. Informations Forlag. ISBN 978-87-7514-447-1.