Ratzeburg
Ratzeburg | |
Ratzeburg Domkirke på øen ved Ratzeburger See | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | ![]() |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Lauenburg |
Borgmester | Rainer Voß |
Statistiske data | |
Areal | 30,29 km² |
Højde | 36 m |
Indbyggere | 13.671 (31/12/2004) |
- Tæthed | 451 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | RZ |
Postnr. | 23909 |
Tlf.-forvalg | 04541 |
Hjemmeside | www.ratzeburg.de |
Beliggenhed af byen Ratzeburg i Landkreis Lauenburg | |
Koordinater: 53°42′06″N 10°45′24″Ø / 53.70167°N 10.75667°Ø |
Ratzeburg (ˈʁatsəbʊʁk) er en by i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland med 13.830 indbyggere (30. Sep. 2006)[kilde mangler], og et areal på 30,29 km².
Byen er administrationsby for amtskredsen Lauenburg. Den ligger idyllisk i Naturpark Lauenburgische Seen.
Indholdsfortegnelse
Geografi[redigér | redigér wikikode]
Ratzeburgs gamle centum og Ratzeburg Domkirke ligger på en idyllisk ø i Ratzeburger See. Byen ligger omkring tyve kilometer syd for Lübeck tæt ved Alte Salzstrasse – den gamle saltvej mellem Lübeck og Lüneburg. Vejen fra Bad Oldesloe til Schwerin går gennem byen, som inden genforeningen af de to tyske stater i 1989 lå tæt ved grænsen til DDR. Byen indgår i Metropolregion Hamburg.
Historie[redigér | redigér wikikode]

Ratzeburg blev grundlagt i 1000-tallet som Racisburg. Ifølge traditionen stammer byens navn fra den vendiske fyrste Ratibor af Polaberne, der havde kaldenavnet Ratse. I 1044 kom kristne missionærer under ledelse af munken Ansverus til området og opførte et kloster. Det blev ødelagt i en hedensk opstand i 1066, hvorunder munkene blev stenet til døde. I dag minder monumenter for missionærerne i to af byens kirker om begivenhederne. Ansverus blev senere kanoniseret i 1100-tallet, og hans relikvier blev gravsat i Ratzeburg Domkirke.
Henrik Løve, hertug af Sachsen, overtog herredømmet over byen i 1143 og etablerede et bispedømme, bispedømmet Ratzeburg, i 1154. Han var også ansvarlig for opførelsen af den senromanske domkirke, opført i typisk nordtysk teglstensstil. Henrik Løve foranledigede også opførelsen af de tilsvarende Lübeck Domkirke og Braunschweig Domkirke.
Fra 1180 var bispedømmet Ratzeburg et fyrstbispedømme, hvor biskoppen af Ratzeburg også udøvede den verdslige magt i en del af sit bispedømme og som sådan havde stemmeret ved Rigsdagen i det Tysk-romerske rige. Fyrstbispedømmet Ratzeburg var den sidste stat i Nordtyskland, der forblev katolsk. Efter fyrstbiskop Georg von Blumenthals død i 1550, konverterede bispedømmet til lutheranismen i 1554.
Selvom byen Ratzeburg hørte under bispedømmet Ratzeburg, var den ikke en del af fyrstbispedømmet, men forblev en del af Hertugdømmet Sachsen. Ved dettes arvedeling omkring 1296 blev byen en del af Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg og forblev under dette hertugdømme frem til dettes ophør i 1876. Ratzeburg var en overgang den største by i Sachsen-Lauenburg og var fødeby for den svenske dronning Katarina af Sachsen-Lauenburg.
Indbyggertallet var 2.855 indbyggere i 1840[1], i 1845 3.037 indbyggere[2], i 1855 3.760 indbyggere[2] og i 1860 3.989 indbyggere.[2]
Politik[redigér | redigér wikikode]
Regerende borgmestre i Ratzeburg 1872 til 2009[redigér | redigér wikikode]
- 1872-1896: Gustav Heinrich Friedrich Hornborstel
- 1897-1909: Friedrich Tronier
- 1909-1925: Friedrich Goecke
- 1926-1938: Karl Saalfeld
- 1938-1939: Karl Michaelis
- 1939-1945: Max Stelter
- 1945-1946: Karl Kiesewetter
- 1946-1962: Otto Hofer
- 1962-1968: Friedhelm Schöber
- 1968-1989: Peter Schmidt
- 1989-2001: Bernd Zukowski
- 2001-2007: Michael Ziethen
- 2007: Rainer Voß
Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]
![]() |
Châtillon, Frankrig | ![]() |
Esneux, Belgien | ![]() |
Walcourt, Belgien |
![]() |
Strängnäs, Sverige | ![]() |
Ribe, Danmark | ![]() |
Sopot, Polen |
Noter[redigér | redigér wikikode]
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik, Første bind; København 1844
- "Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdömmet Slesvig, Hertugdömmet Holsteen og Hertugdömmet Lauenborg den 1ste Februar 1860! (Meddelelser fra Det Statistiske Bureau, Sjette Samling), København 1861 (tysk)
- J. Greve: Geographie und Geschichte der Herzogthümer Schleswig und Holstein; Kiel 1844 (tysk)
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
|