Rigborg Brockenhuus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Rigborg Brockenhuus
Født Rigborg Brockenhuus
3. juli 1579(1579-07-03)
Nyborg Slot
Død 16. september 1641 (62 år)
Nationalitet Danmark
Forældre Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram
Børn Holger (1599)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse hofdame

Rigborg Brockenhuus (3. juli 1579Nyborg Slot16. september 1641) var en dansk adelsdame.

Den for sin sørgelige skæbne noksom bekendte datter af Laurids Brockenhuus, blev født på Nyborg Slot 3. juli 1579. Med flere unge adelige Jomfruer blev hun 1597 forskreven til den unge dronnings Jomfrukammer; dog skulde de først nogen tid være på Nykøbing Slot hos Enkedronningen «til Tugtelse». Kort og skæbnesvangert blev Jomfru R.s ophold ved Hove.

I forsommeren 1599, medens kongen var på togtet til Nordkap, måtte hun med skam flygte fra Hoffet og tyede til sin moders søster, som var gift med R. B.s Fætter, Erik Bille til Lindved, på hvilken gård hun 24. juli fødte en søn, hvis fader var kongens kammerjunker Frederik Rosenkrantz til Rosenvold. Denne var forinden flygtet til Hamborg, men blev på kongens foranstaltning hentet tilbage der fra, og kongen lod derefter begge tiltale. 15. oktober blev dommen afsagt: Frederik Rosenkrantz skulde miste sine to fingre og være æreløs, men R. B. skulde af sin værge indsættes i fængsel sin livstid. Hendes fader havde anlagt en særskilt sag mod Frederik Rosenkrantz, der fik samme udfald, men dommen blev dog formildet derhen, at han skulde drage i krigen i Ungarn, hvor han et par år efter omkom ved et ulykkeligt tilfælde.

R. B. blev tillige med en pige indemuret i et værelse på Egeskov og sad indespærret her til sin faders død i 1604. Indespærringen kan nærmest sammenlignes med nutidig isolationsfængsling, dog uden gårdture. I 1604 kom hun vel løs, men fik dog først i 1607 på Enkedronningens forbøn tilladelse til at gå i kirke. Hun forblev boende hos sin moder, så længe denne levede, og forinden sin død udvirkede moderen en kongelig tilladelse for hende til fremtidig at bo dels i Odense, dels på Nybøllegaard i Hillerslev Sogn, som derefter på skiftet efter forældrene udlagdes til hende; fra disse to steder måtte hun kun fjerne sig til sin sognekirke.

Hun førte derefter et stille liv, æret og agtet af sine omgivelser, til sin 16. september 1641 indtrufne død. Sønnen, der bar sin faders slægtsnavn, fik siden anerkendelse af slægten Rosenkrantz. -- I Gehejmearkivet opbevares en gammel slægtebog, der tilskrives R. B.; men de svage beviser for denne formenings rigtighed er vistnok kun, at den er kommet fra Rosenvold, og at der i den ved hendes navn kun står skrevet det Suk: «Gud husvale alle bedrøvede».


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


DanmarkStub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi