Ringborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Chotyn i Ukraine.
Cirkelborgen Aggersborg ved Løgstør.

Ringborg er en populær betegnelse for fæstningsanlæg, der har en cirkulær grundplan. Den senmiddelalderlige ringborg er en borg bygget af sten og omgivet af en voldgrav.

Vikingeborge[redigér | redigér wikikode]

Et lidt atypisk eksempel på en ringborg kendes fra Lembeksborg i Sydslesvig.

I Danmark forbindes ringborge med de kendte fæstningsanlæg fra vikingetiden: Fyrkat og Aggersborg i Jylland, NonnebakkenFyn og TrelleborgSjælland. Disse kaldes også trelleborge og cirkelborge. Navnet har ikke noget med træller at gøre, men er et norrønt ord for tømmer, og henviste til bygningsmaterialet. De fire forannævnte ringborge må være rejst samtidig, da de dendrokronologisk alle er dateret til år 981.[1]

2014 erkendtes det, at Borrering nær Lellinge vest for Køge også er en ringborg fra vikingetiden. Vikingeborgene har en overordentlig karakteristisk, geometrisk utroligt præcis plan med den runde vold, portåbningernes placering og bebyggelsen inden for voldene. I Skåne kendes to ringborge: ved Trelleborg og Borgeby, men de er ikke helt cirkulære. Et satellitbillede fra Lyby ved Rygge i Østfold har afsløret en cirkel på 140 m i diameter, som kan være en ringborg.[2]

Burgwall[redigér | redigér wikikode]

Konstruktion af en slavisk burgwall

Ringborge kendes også fra det slaviske område øst for Elben og vest for Weichsel. De ældste er fra omkring 700-tallet. De kaldes Burgwall. De ligner med byggematerialer og opbygningen af volden de senere vikingeborge. Burgwall udviklede sig gennem middelalderen til større bebyggelser og mistede dermed karakteren af borg.[3]

Fæstningsanlæg[redigér | redigér wikikode]

En af de bedst dokumenterede højdeborge: Runde Berg i Brandenburg.

I Europa kendes fæstningsanlæg fra neolitisk tid.[4] Græsk og romersk kultur og enkelte fønikiske kolonier inspirerede til andre byggeformer og fæstningsanlæg – og generelt andre måder at organisere et samfund på. Men nord for Alperne er fæstningsværker brugt, forladt og genbrugt gennem tiderne. Langs Rhinen og den øvre Donau gik den romerske limes, hvorfra der kendes flere højdeborge.[5]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Tore Skeie: Hvitekrist (s. 39), forlaget Gyldendal, Oslo 2018, ISBN 978-82-05-49527-3
  2. ^ http://arkeologi.blogspot.com/2005/03/en-trelleborg-i-rygge.html
  3. ^ Brather (2001)
  4. ^ Se Rispebjerg på Bornholm.
  5. ^ Bierbrauer (2008)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Steuer, Heiko; Bierbrauer, Volker; Hoeper, Michael, (red.) (2008), Höhensiedlungen zwischen Antike und Mittelalter von den Ardennen bis zur Adria, Reallexikon der Germanischen Altertumskunde. Ergänzungsbände, 58, Berlin: De Gruyter, ISBN 978-3-11-020235-9. 
  • Brather, Sebastian (2001), Archäologie der westlichen Slawen, Reallexikon der Germanischen Altertumskunde. Ergänzungsbände, 30, Berlin: De Gruyter, ISBN 3-11-017061-2. 
  • Anon, Rispebjerg - Ringborgen, Pedersker (Bornholm), pedersker.dk, hentet 2010-07-25. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Trelleborg museum