Robert Ley

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Robert Ley
Bundesarchiv Bild 183-2008-0922-501, Robert Ley.jpg
Robert Ley i 1933
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 15. februar 1890
Fødested Niederbreidenbach
Pseudonym(er)
Død 25. oktober 1945 (55 år)
Dødssted
Begravet
Nationalitet Tysker
Bosat
Uddannelse
Profession
Politisk parti Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP)
Religion {{{religion}}}
Titel
Berømt for Leder af Deutsche Arbeitsfront
Kendt for {{{kendtfor}}}
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle
Børn

Robert Ley (15. februar 189025. oktober 1945) var en tysk kemiker og pilot under 1. verdenskrig. Under 2. verdenskrig var han leder af det nazistiske Deutsche Arbeitsfront. Han begik selvmord i 1945.

Tidligt liv[redigér | redigér wikikode]

Han var født i Niederbreidenbach i Rhinland som nr. syv i en børneflok på 11. Hans far Friedrich Ley var en forgældet landmand. Ved flid og held blev Ley i stand til at studere kemi ved universiteterne i Jena og Bonn. Han blev skudt ned over Frankrig og taget til fange. Ulykken kan have påført ham en hjerneskade, for resten af livet stammede han og udviste en påfaldende opførsel, der blev forstærket af hans alkoholisme.

Robert Ley og nationalsocialismen[redigér | redigér wikikode]

Han tog sin kandidateksamen i 1920 og begyndte at arbejde som kemiker ved I.G. Farben. Efter den franske besættelse af Ruhr i 1924 blev Ley medlem af det nationalsocialistiske parti, DNSAP. I 1925 blev han Gauleiter i det sydlige Rhinland og udgav af en stærkt antisemitisk avis, Westdeutsche Beobachter. Hele sit liv forblev Ley loyal mod Hitler, der til gengæld så gennem fingrene med Leys arrogance, uduelighed og drukkenskab.

Da Hitler blev kansler i januar 1933, fulgte Ley med til Berlin, og i april blev han udnævnt til leder for den Tyske Arbejderfront (DAF), en stilling han besad til sin død. DAF afløste de nu forbudte tyske fagforeninger og blev renset for socialdemokrater og kommunister. Ley misbrugte sin stilling til at udnytte DAFs midler til at skaffe sig villaer i flere byer, en række biler, en privat jernbanevogn og en stor kunstsamling. Hans privatliv var præget af druk og kvinder – i 1939 gjorde han skandale ved at optræde beruset ved modtagelsen af hertugen af Windsor, og i 1942 skød hans anden kone, Lore, sig. Efterhånden fik DAF ry for at være den mest korrupte af Tysklands forvaltninger. [1] Der gik også rygter om, at Leys rigtige efternavn var det jødiske Levy. [2]

Under DAF sorterede Kraft durch Freude (= Kraft gennem glæde), der lavede koncerter, sportsarrangementer og udenlandsture for arbejderklassen. KdF bidrog i højeste grad til at gøre naziregimet populært hos den jævne tysker. KdFs mest ambitiøse foretagende var produktionen af folkevognen, Volkswagen, i samarbejde med DAF. Da tysk bilindustri ikke kunne imødekomme Hitlers krav om at fremstille folkevognen til en stykpris af max 1.000 Reichsmark, byggede Porsche på DAFs bestilling en folkevognsfabrik i Fallersleben; men på grund af krigsudbruddet i 1939 fik ingen af de 340.000 arbejdere, der havde betalt afdrag på en folkevogn, en bil. [3]

Sidste dage og død[redigér | redigér wikikode]

Leys sidste møde med Hitler fandt sted på dennes fødselsdag i bunkeren i Berlin den 20. april 1945. Den 16. maj blev han fanget i nærheden af Berchtesgaden i Bayern, hvor han havde forventet, at Hitler ville tage tilflugt for at yde den sidste modstand. Han præsenterede sig for de amerikanske soldater som "Dr. Ernst Distelmeyer", men blev genkendt og udpeget af sin gamle ærkefjende i partiet, Franz Xavier Schwarz.

Under Nürnbergprocessen sagde han forarget til den amerikanske retspsykiater Gustave Gilbert: "Stil os bare op mod en væg og skyd os, I er jo sejrherrer. Men hvorfor skal jeg stilles for retten som en k-k-k... jeg kan ikke engang sige ordet!" (= kriminel). 25.oktober, fire dage efter at have modtaget anklageskriftet, hængte Ley sig i sin celle i et håndklæde, han havde strimlet op og fæstet til toiletrøret.

Citater[redigér | redigér wikikode]

Den 23. februar 1943 skrev Ley i en leder i Der Angriff: "Jøden er nu endelig udvalgt til at udryddes for sine skænselsgerninger og forbrydelser. Tyskeren er udpeget af skæbnen til at sørge for, at denne dom bliver iværksat." 12.marts 1944 skrev han samme sted: "Juda må dø! Da bliver menneskeheden befriet fra den jødiske terror! Hvis det ikke skulle lykkes, kom du til at dø, du tyske folk, og jøden kan fejre sin purim i nye 5.000 år, en purim på bekostning af 85 millioner tyskere. Det er jøden eller dig! Der er ingen vej uden om!" [4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Richard J.Evans: The Third Reich in power, Allen Lane, 2005
  2. Louis Hagen: I skyggen av Hitler (s. 20), Fritt forlag, Oslo 2009, ISBN 978-82-8179-046-9
  3. Adam Tooze: The wages of destruction: the making and breaking of the Nazi economy, Allen Lane, 2006
  4. Peter Longerich: Dette visste vi ikke noe om!, forlaget Historie og Kultur AS, Oslo 2007

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]